Evangelisering

Dåb og menighedsmedlemsskab

Dåben er nødvendig i omvendelsen—Anger, tro og dåb er nødvendige skridt i omvendelsen.—Brev 174, 1909. Eva 306.3

Endelig beslutning for dåb—Sjæle under sandhedens overbevisning behøver besøg og arbejdes for. Et særligt arbejde behøves at gøres for syndere, så de kan overbevises og døbes.—Manuskrift 17, 1908. Eva 306.4

Tegnet på indgangen til riget—Kristus har gjort dåben til tegnet på indtrædelse i hans åndelige rige. Dette har han gjort til en udtrykkelig betingelse, som alle dem må efterkomme, som ønsker at blive anerkendt som stående under Faderens, Sønnens og Helligåndens myndighed. Inden et menneske kan finde et hjem i menigheden, inden det kan skride ind over tærskelen til Guds åndelige rige, må det præges med det guddommelige navn: Herren vor retfærdighed. Jer. 23,6. Eva 307.1

Dåben betyder en overmådelig højtidelig forsagelse af verden. De, der døbes i Faderens, Sønnens og Helligåndens trefoldige navn ved selve indtrædelsen i deres kristelige liv, erklærer offentligt, at de har forsaget Satans tjeneste og er blevet medlemmer af den kongelige familie, den Himmelske konges børn. De har adlydt befalingen: Drag bort fra dem og skil jer ud, ..... og rør ej noget urent. Og på dem opfyldes løftet: I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige. 2. Kor. 6,17-18.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 91. (1900). Eva 307.2

Den kristnes ed på alliance—Idet kristne underlægger sig dåbens højtidelige ritual, registrer Han løftet som de gør til sandhed for Ham. Dette løfte er deres ed på alliance. De er døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Derved er de forenet med de tre store magter i himlen. De lover sig selv at give afkald på verden og overholde lovene af Guds rige. Herfra skal de vandre i et nyt liv. De skal ikke længere følge menneskers traditioner. De skal ikke længere følge uærlige metoder. De skal adlyde det himmelske riges love. De skal søge Guds ære. Hvis de vil være oprigtige over for deres løfte, vil de blive givet nåde og kraft som vil sætte dem i stand til at opfylde al retfærdighed. Idet mange tog imod ham, gav Han dem magt til at blive Guds sønner, også for dem der tror på Hans navn.—Brev 129, 1903. Eva 307.3

Gennemgribende omvendelse til sandheden—Beredelse for dåb er en sag der behøver omhyggelig overvejelse. De nyomvendte til sandheden bør undervises omhyggeligt i et tydeligt: “Så siger Herren.” Herrens ord skal læses og forklares for dem punkt for punkt. Eva 308.1

Alle som går ind det nye liv bør, forud for dåben, forstå at Herren kræver udelt hengivenhed. . . . Praktisering af sandheden er absolut nødvendig. Frugternes høst bevidner træets karakter. Et godt træ kan ikke bringe dårlige frugter. Grænselinien vil være tydelig og klar mellem dem der elsker Gud og holder hans bud og dem som ikke elsker Ham og ignorer Hans forskrifter. Der er brug for en gennemgribende omvendelse til sandheden.—Manuskrift 56, 1900. Eva 308.2

Det accepteres når synspunktet forstås til fulde—Discipelskabsprøven støtter ikke dem så grundigt som den skulle der giver sig selv til dåb. .... Når de giver tegn på at de fuldt forstår deres ståsted, kan de blive accepterede.—Vidnesbyrd til prædikanter s. 128. (1897) Eva 308.3

Grundig forberedelse for dåb—Der tiltrænges en grundigere forberedelse af dem, der skal døbes. De behøver en mere indgående undervisning end den, de i almindelighed får. Kristenlivets principper bør klarlægges for sådanne, som nylig har antaget sandheden. Man kan aldrig bygge på deres bekendelse til troen som et bevis på, at de har en frelsende forbindelse med Kristus. Vi må ikke blot sige: “Jeg tror,” men vi må efterleve sandheden. Det er ved at efterkomme Guds vilje i vor tale, vor færd og vor karakter, at vi beviser vor forbindelse med ham. Når som helst nogen forsager synd, som er lovens overtrædelse, vil hans liv bringes i overensstemmelse med loven og leves i fuldkommen lydighed. Dette er Helligåndens gerning. Lyset fra Guds omhyggeligt studerede ord tilligemed samvittighedens stemme og Åndens påvirkning, vil i hjertet frembringe en sand kærlighed til Kristus, der gav sig selv som et helt offer for at genløse hele mennesket, både legeme, sjæl og ånd. Og kærligheden viser sig ved lydighed.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 91, 92.(1900) Eva 308.4

Dåb af børn—De forældre, hvis børn ønsker at blive døbt, har et arbejde at gøre både med at ransage sig selv og med at give deres børn omhyggelig undervisning. Dåben er en overmåde hellig og betydningsfuld forordning og man bør have en grundig forståelse af dens mening. Den betyder omvendelse fra synd og indtrædelse i et nyt liv i Kristus Jesus. Der bør ikke være noget ubetimeligt hastværk med at blive døbt. Lad både forældre og børn betænke omkostningen. Ved at samtykke i deres børns dåb, påtager forældrene sig en hellig forpligtelse til at være tro husholdere over disse børn og til at vejlede dem i udviklingen af deres karakter. Med særlig interesse forpligter de sig til at vogte disse hjordens lam, for at de ikke skal vanære den tro, de bekender sig til. Eva 309.1

Børnene bør få religiøs undervisning fra deres tidligste år. Denne bør ikke meddeles i en dømmende ånd, men med et frejdigt, glad sind. Mødre må stadig se til, at fristelsen ikke kommer til børnene i en sådan skikkelse, at de ikke opdager den. Forældre bør beskytte deres børn med en klog og behagelig undervisning. Som disse uerfarnes allerbedste venner, bør de stå dem bi i arbejdet for at sejre; for det betyder alt for dem at opnå sejr. De bør betænke, at deres egne kære børn, der søger at gøre, hvad der er ret, er de yngste medlemmer i Herrens familie og med stor interesse bør de hjælpe dem til at færdes i lydighed på den himmelske konges vej. Med særlig interesse bør de dag efter dag lære dem, hvad det betyder at være Guds børn og at bøje deres vilje i lydighed mod ham. Lær dem, at lydighed mod Gud indbefatter lydighed mod deres forældre. Dette må være en gerning, der udføres hver dag og hver time. Forældre, våg, våg og bed og gør jeres børn til jeres kammerater. Eva 309.2

Når den lykkeligste periode i deres liv er kommet og de af hjertet elsker Jesus og ønsker at blive døbt, bør I optræde oprigtigt over for dem. Spørg dem, inden de modtager dåb, om deres første forsæt i livet er at virke for Gud. Fortæl dem så, hvordan de skal begynde. Det er de første lektier, der betyder så meget. Lær dem på en enfoldig måde, hvordan de skal udføre deres første tjeneste for Gud. Gør arbejdet så let forståeligt som muligt. Forklar, hvad det vil sige at overgive selvet til Herren, at gøre, netop hvad hans ord anviser, under kristne forældres vejledning. Eva 310.1

Hvis I efter trofast udført gerning er overbeviste om, at jeres børn forstår betydningen af omvendelse og dåb og virkelig er omvendte, så lad dem blive døbt. Men jeg gentager: Bered fremfor alt jer selv til at handle som trofaste hyrder ved at lede deres uerfarne fødder på lydighedens trange vej. Gud må virke i forældrene, så disse må kunne give deres børn det rette forbillede på kærlighed, høflighed og kristelig ydmyghed og på en fuldstændig overgivelse af selvet til Kristus. Dersom I samtykker i jeres børns dåb og derefter overlader det til dem at gøre, hvad de har lyst til, uden at føle nogen særlig forpligtelse til at bevare deres fødder på den rette sti, er I selv ansvarlige, hvis de taber troen og frimodigheden og interessen for sandheden.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 93-95. (1900) Eva 310.2

Beredelse af unge mennesker til dåb—De, der er nået til moden alder som mænd og kvinder, når de modtager dåb, bør forstå deres pligt bedre end de yngre; men menighedens hyrde har en pligt at udføre for disse sjæle. Har de urigtige vaner og skikke? Det er hyrdens pligt at have særskilte møder med dem. Hold bibellæsninger med dem, samtal og bed med dem og fremhold klart, hvad Herren kræver af dem. Læs for dem, hvad bibelen siger om omvendelse. Vis dem, hvad der er omvendelsens frugt, det synlige bevis på, at de elsker Gud. Påvis, at sand omvendelse er en forandring i hjertet, i tanker og forsætter. Slette vaner må opgives. Synder som bagtalelse, avind og ulydighed må aflægges. Der må optages en kamp imod ethvert ondt karaktertræk. Da vil den troende på en forstandig måde tilegne sig forjættelsen: “Bed, så skal der gives jer.” Matt. 7,7.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 95. (1900) Eva 311.1

Eksamination af kandidater—De, der fremstiller sig til dåb, bliver ikke underkastet en så indgående prøve, som de burde. Det bør bringes på det rene, hvorvidt de blot antager navn af syvende dags adventister, eller om de stiller sig på Herrens side for at komme ud fra verden og skille sig ud og ikke røre ved noget urent. Forud for dåben bør der foretages en grundig undersøgelse vedrørende de pågældendes erfaring. Lad ikke denne undersøgelse foregå på en kold og fjern måde, men i venlighed og ømhed og under henvisning til Guds Lam, som bærer verdens synd. Vis dem, der skal døbes, hvilke krav evangeliet stiller. Eva 311.2

Et af de punkter, som de, der nylig har antaget troen, behøver undervisning om, er spørgsmålet om klædedragt. Optræd med troskab over for de nyomvendte. Er de forfængelige i deres klædedragt? Nærer de stolthed i hjertet? Afguderi på klædedragtens område er en moralsk sygdom. Den må ikke bringes med ind i det nye levned. I de fleste tilfælde vil de fordringer, evangeliet stiller, kræve en afgjort forandring, hvad klædedragten angår. Eva 312.1

Der bør ikke vises nogen ligegyldighed i spørgsmålet om påklædning. For Kristi skyld, hvis vidner vi er, bør vort ydre udseende ... være det bedst mulige. I tabernakeltjenesten foreskrev Herren selv de mindste ting vedrørende deres påklædning, der gjorde tjeneste for hans åsyn. Dette viser os, at hans tjeneres klædning ikke er ham ligegyldig. Meget nøjagtige var de forskrifter, der blev givet angående Arons klæder; for hans dragt havde en symbolsk betydning. Således bør Kristi efterfølgeres påklædning være symbolsk. Vi skal i alle ting være hans repræsentanter. Vort ydre bør i enhver henseende være præget af properhed, sømmelighed og renhed. Men Guds ord billiger ikke, at man forandrer klædedragten blot for modens skyld for at man skal ligne verden. Kristne bør ikke pryde deres legemer med kostbar dragt eller dyre smykker. Eva 312.2

Skriftens udtalelser om påklædning bør nøje overvejes. Vi trænger til at have forståelse af, hvad himmelen værdsætter, også når det gælder legemets påklædning. Alle, der med alvor eftertragter Kristi nåde, vil agte på den dyrebare undervisning i Guds inspirerede ord. Endog klædningens snit vil være et udtryk for sandheden i evangeliet. Eva 312.3

Alle, der betragter Kristi liv og følger hans lære, vil blive Kristus lig. Deres indflydelse vil blive ligesom hans. De vil vise en sund karakter. Når de ydmygt vandrer på lydighedens sti og gør Guds vilje, øver de en indflydelse, der vejer til fordel for hans sags fremme og for en sund renhed i hans værk. I disse grundigt omvendte sjæle skal verden have et vidnesbyrd om sandhedens helliggørende magt over et menneskes karakter. Eva 313.1

Kundskaben om Gud og Jesus Kristus, som den kommer til udtryk i karakteren, betyder en ophøjelse over alt, hvad der betragtes som stort på jorden eller i himmelen. Den udgør den allerhøjeste uddannelse. Den er nøglen, som åbner portene til den himmelske stad. Det Guds hensigt, at alle, der ifører sig Kristus ved dåben, skal besidde denne bekendelse; og det er Guds tjeneres pligt at vise disse sjæle privilegiet ved deres høje kald i Kristus Jesus.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 95-97. (1900) Eva 313.2

Bedømmes på livets frugter—Der er en ting som vi ikke har ret til at gøre, og det er at dømme andre menneskers hjerter eller betvivle hans motiver. Men når en person præsenterer sig selv som kandidat til menighedsmedlemsskab, skal vi prøve frugterne i hans liv, og overlade ansvaret for hans motiver til ham selv. Men der bør udvises stor omhu for at acceptere medlemmer i menigheden; for Satan har sine listige bedrag hvor han har til mål at trænge falske brødre ind i menigheden, gennem hvem han kan arbejde mere succesrigt og svække Guds sag.—Review and Herald, 10. Januar 1893. Eva 313.3

Hvordan forordningen forvaltes—Hvor det lader sig gøre, bør dåben altid foregå i en klar sø eller i rindende vand. Og giv anledningen al den betydning og højtidelighed, som der kan lægges i den. Ved en sådan gudstjeneste er Guds engle altid til stede. Eva 313.4

Den, der udfører dåbshandlingen, bør søge at gøre den til en anledning, som øver en højtidelig, hellig indflydelse på alle tilhørere. Enhver af menighedens anordninger bør udføres på en måde, som giver den en opløftende indflydelse. Intet bør gøres dagligdags eller ubetydeligt eller stilles på lige fod med almindelige ting. Vore menigheder behøver at oplæres til større agtelse og ærbødighed for den hellige gudstjeneste. Således som prædikanterne leder de handlinger, der står i forbindelse med gudstjenesten, og opdrager og lærer de folket. Små handlinger, der uddanner og oplærer og disciplinerer sjælen for evigheden, er af umådelig betydning for menighedens opløftelse og helliggørelse. Eva 314.1

I hver menighed bør der anskaffes dåbsdragter til dem, der døbes. Dette bør ikke betragtes som et unødvendigt udlæg af midler. Det er en af de ting, der kræves efter påbudet: “Lad alt ske sømmeligt og med orden!” 1.Kor. 14,40. Eva 314.2

Det er ikke godt for den ene menighed at være afhængig af at skulle låne dåbsdragter af en anden menighed. Det sker tit, at dragterne ikke er at finde, når man har brug for dem; en eller anden har lånt dem og forsømt at sende dem tilbage. Hver menighed skulle anskaffe, hvad den selv behøver af sådanne ting. Lad der blive rejst et fond til dette formål. Når hele menigheden forener sig om dette, bliver det ingen tung byrde. Eva 314.3

Dragterne bør laves af solidt stof, som ikke tager skade af vandet og der bør indsys bly i den nederste søm. Dragten bør være net, have en god facon og sys efter et godkendt mønster. Der bør ikke gøres forsøg på udsmykning, ingen flæser eller besætning. Brugen af pynt og stads hører ikke hjemme her. Når de, der døbes, har forståelse for handlingens betydning, vil de ikke nære noget ønske om personlig prydelse. Eva 314.4

Dog bør der ikke forekomme noget, som er sjusket eller usømmeligt, for dette er en hån mod Gud. Alting i forbindelse med denne hellige forordning bør tilkendegive en så fuldkommen forberedelse som muligt.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 97, 98. (1900) Eva 315.1

En dåbsgudstjeneste der gjorde indtryk—De anstrengelser der er gjort i Oakland har båret frugt og vundet dyrebare sjæle. Søndag morgen, d. 16. december. Jeg fulgte en dåbsgudstjeneste i Piedmont Baths. Toogtredive kandidater blev begravet med deres Herre i dåben, og rejste sig til et nyt liv. Dette var et sceneri Guds engle bevidnede med glæde. . . . Hele gudstjenesten gjorde indtryk. Der var ingen forvirring, og ind i blandt blev et vers fra nogle hymner sunget.—Manuskrift 105, 1906. Eva 315.2

Dåbens nødudvej—Der vil gøres foranstaltninger for at opfylde ældre menneskers forespørgsel om dåb. Han er ikke stærk nok at tage til ___ eller til ___, og den eneste måde hvori ceremonien kan udføres er at skaffe et badekar og lægge ham i vandet.—Brev 126, 1901. Eva 315.3

Guds vedblivende kraft—Efter at den troende sjæl har modtaget dåbens forordning, skal han have for øje at han er helliget til Gud, til Kristus og til Helligånden. . . . Eva 315.4

Alle som studerer Kristi liv og praktiserer hans lære vil blive som Kristus. Deres indflydelse vil blive ligesom Hans. De vil åbenbare karakterens sundhed. De er etablerede i troen, og vil ikke overvindes af djævelen på grund af forfængelighed og stolthed. De søger at vandre på den ydmyge lydighedens sti, gøre Guds vilje. Deres karakter udøver en indflydelse der tæller for Guds sags fremme og den sunde renhed i Hans værk. . . . . Eva 315.5

Hos disse helt omvendte sjæle har verden et vidne om sandhedens helliggørende kraft over menneskets karakter. Gennem dem gør Kristus sin karakter og vilje kendt for verden. I Guds børns liv åbenbares velsignelserne ved at tjene Herren, og det modsatte ses hos dem som ikke holder Hans bud. Grænselinierne er klare. Alle som adlyder Guds bud vedholdes af Hans mægtige kraft, midt iblandt den fordærvende indflydelse fra dem, der overtræder Hans lov. Fra den laveste undersåt til dem i mest betroede stillinger, skal de vedholdes af Guds kraft i troen på at blive frelst.—Manuskrift 56, 1900. Eva 316.1

Tilegnet Gud—Fra nu af skal den troende erindre, at han er indviet til Gud, til Kristus og til Helligånden. Han må lade alle verdslige hensyn vige for dette nye forhold. Han har offentligt erklæret, at han ikke mere vil leve i stolthed og selvisk nydelse. Han skal ikke mere føre et skødesløst, ligegyldigt liv. Han har gjort en pagt med Gud. Han er afdød fra verden. Han skal leve for Herren og for ham gøre brug af alle de evner, der er ham betroet og aldrig tabe forståelsen af, at han bærer Guds navnemærke, at han er en undersåt i Kristi rige og er delagtig i guddommelig natur. Alt, hvad han er og alt, hvad han har, skal han overgive til Gud og benytte alle sine åndsevner til hans navns ære. Eva 316.2

Forpligtelserne i den åndelige overenskomst, der indgås ved dåben, er gensidige. Når mennesker udfører deres del i helhjertet lydighed, har de ret til at bede: “Herre, lad det kendes, at du er Gud i Israel!” Den omstændighed, at du er døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, er en forsikring om, at søger du bistand hos disse magter, vil de hjælpe dig i ethvert kritisk tilfælde. Eva 316.3

Herren vil høre og besvare sine oprigtige efterfølgeres bønner, når de bærer Kristi åg og lærer sagtmodighed og ydmyghed i hans skole.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 98, 99. (1900) Eva 317.1

Menighedens ansvar for nyomvendte—Trofaste kristne mænd og kvinder bør nære en stærk interesse for at bringe den overbeviste sjæl en korrekt kundskab om retfærdighed i Kristus Jesus. Hvis nogen har tilladt lysten til selvisk nydelse at få overtaget i deres liv, bør de sande troende våge over disse sjæle som dem, der skal aflægge regnskab. De må ikke forsømme den trofaste, ømme og kærlige undervisning, der er så nødvendig for de nyomvendte unge, for at der ikke skal blive udført et halvhjertet arbejde. Den allerførste erfaring må være af den rette art. Eva 317.2

Satan ønsker ikke, at nogen skal indse nødvendigheden af en fuld overgivelse til Gud. Når sjælen undlader denne overgivelse, forsages synden ikke; lysterne og lidenskaberne kæmper om overmagten og fristelser forvirrer samvittigheden, således at en sand omvendelse ikke finder sted. Hvis alle havde en forståelse af den kamp, hver sjæl må udkæmpe med Satans redskaber, der søger at besnære, lokke og forføre, ville der blive arbejdet med langt mere flid for dem, der er nye i troen. Eva 317.3

Når disse sjæle overlades til sig selv, bliver de ofte fristet og indser ikke det onde ved fristelsen. Lad dem føle, at det er deres forret at kunne søge råd. Lad dem søge omgang med sådanne, som kan være dem til hjælp. Ved at søge at holde sig til sådanne, som elsker Gud og frygter ham, vil de få styrke. Eva 317.4

Vor samtale med disse sjæle bør være af en åndelig, opmuntrende art. Herren lægger mærke til de kampe, enhver svag og tvivlende sjæl fører og han vil hjælpe alle, der påkalder ham. De vil se himmelen åbne sig for dem og Guds engle stige ned og op ad den skinnende, lyse stige, som de søger at vandre op ad.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 92, 93. (1900) Eva 317.5

Menighedsmedlemsskab—Forholdet mellem Kristus og hans menighed er meget nært og meget helligt. Han er brudgommen, og menigheden er bruden. Han er hovedet og menigheden legemet. Fællesskabet med Kristus indbefatter således fællesskab med menigheden.—Uddannelse, s. 268 (269 dk). (1903) Eva 318.1

Satan modvirker menighedens forening—Det er hans (Satans) målrettede bestræbelser at lede bekendende kristne så langt væk fra himlens ordning som han kan; derfor bedrager han endog Guds bekendende folk og får dem til at tro at orden og disciplin er fjender til åndelighed; så den eneste sikkerhed for dem er at lade hver enkelt udøve sin egen handlemåde, og opholde sig særlig langt fra de kristnes legemer som er forenede og arbejder på at danne disciplin og handle i harmoni. Alle anstrengelser der gøres for dette betragtes som farlige, som en indskrænkning af frihed, og frygtes siden efter som ejendom. Disse bedragede sjæle ser det som en dyd at prale af deres frihed til at tænke og handle selvstændigt. De vil ikke tage et menneskes “Sådan siger han!” De skal ikke være føjelige for noget menneske. Det var og er Satans særlige værk at få mennesker til at føle at det er Guds orden at de selv slår fra sig, og vælger deres egen orden uafhængig af deres brødre.—Brev 32, 1892. Eva 318.2

En værdiløs form borte fra Kristus—Det er Kristi nåde, som giver sjælen liv. Uden Kristus er dåben, ligesom enhver anden ceremoni, en form uden værd. “Den, som ikke lyder Sønnen, skal ikke se livet.”—Den store mester s. 181 (dk 114). (1898) Eva 318.3

Omvendelse, ikke kun dåb—Frelse er ikke at blive døbt, ikke at have vore navne i menighedsbøgerne, ikke at forkynde sandheden. Men det er at have en levende union med Jesus Kristus, at blive fornyet i hjertet, gøre Kristi gerninger i tro og arbejde af kærlighed, i tålmodighed sagtmodighed og håb. Enhver sjæl der er forenet til Kristus vil være en levende missionær for alle omkring ham.—Brev 55, 1886. Eva 319.1

En formaning til evangelister og missionær—Vore tjenende brødre gør en absolut fejl ved udførelsen af det arbejde som Herren styrer. De viser ikke mennesker fuldkommenheden i Kristus Jesus. De har ikke præsenteret fuldkommenheden i Kristus Jesus for alle mennesker. De har ikke fået en erfaring gennem personlig samfund med Gud, eller en kundskab til hvad der udgør kristen karakter; derfor er der mange der døbes som ikke er egnet for hellig lydighed, men som er knyttet til selvet og verden. De har ikke set Kristus eller taget imod ham i tro.—Review and Herald, 4. Febr. 1890. Eva 319.2

En svaghed i vor evangelisering—Indlemmelsen af medlemmer, som ikke har været fornyet i hjertet og reformeret i liv, er en kilde til svaghed for menigheden. Dette ignoreres ofte. Nogle prædikanter og menigheder er så opsat på at forøge medlemsantallet, at de ikke frembærer et trofast vidnesbyrd mod ukristne vaner og skikke. Dem som antager sandheden, lærer ikke at de ikke kan være sikre verdslige i deres opførsel, når de er kristne af navn. Før var de Satans undersåtter; fra nu af skal de være Kristi undersåtter. Livet må bevidne at de har skiftet leder. Eva 319.3

Den offentlige modstand foretrækker en bekendelse til kristendommen. Der kræves kun lidt selvfornægtelse eller selvopofrelse, for at påtage sig en formel gudsfrygt og have sit navn opskrevet i menighedsprotokollen. Derfor tilslutter mange sig til menigheden uden først at blive forenet med Kristus. Satan triumferer over dette. Sådanne nyomvendte er hans bedste redskaber. De kan tjene som lokkemidler for andre sjæle. De er falske lys, lokker den uforsigtige i fortabelse. Det er nyttesløst at mennesker forsøger at gøre den kristnes sti bred og behagelig for verdslige. Gud har ikke udjævnet eller udvidet den ujævne, trange vej. Hvis vi vil gå ind til livet, må vi følge den samme sti som Jesus og hans disciple betrådte—ydmyghedens, selvfornægtelsens og opofrelsens sti.—Vidnesbyrdene bd. 5, s. 172. (1882) Eva 319.4

Vort mål: Sandt omvendte medlemmer—Prædikanter som arbejder i stæder og byer for at overbringe sandheden bør ikke blive mætte, heller ikke at deres arbejde er til ende, før dem, som har accepteret sandhedens teori, indser dens virkelige hellige kraft og er helt omvendte til Gud. Gud ville være mere tilfreds med at få seks oprigtigt omvendt til sandheden, som følge af deres arbejde, end at få tres til den nominelle bekendelse og alligevel ikke rigtig omvendte. Disse tjenere burde bruge mindre tid på at prædike prædikener og reservere en del af deres kræfter på at besøge og bede med dem, som er interesserede, give dem en gudfrygtig belæring og til sidst at de må “fremstille hvert menneske fuldkommet i Kristus Jesus.” Eva 320.1

Guds kærlighed må være levende i sandhedslærerens hjerte. Hans eget hjerte skal være besjælet af den dybe og inderlige kærlighed, som Kristus havde; så vil den flyde ud til andre. Prædikanter bør lære, at alle som antager sandheden burde frembringe frugterne til Guds ære. De bør lære at selvopofrelse må udøves hver dag; så mange ting, der er blevet værnet om, kan opgives, og så mange pligter, hvor ubehagelige de end måtte synes, må blive udført. Eva 320.2

Forretningsanliggender, sociale foretagender, magelighed, ære, anseelse,—kort sagt, alt må holdes underlagt Kristi overordnede og altid-øverste krav.—Vidnesbyrdene bd. 4, 317. (1879) Eva 321.1