Evangelisering

Møder fordomme og modstand. -

Se også s. 445, 446, Fordomme brudt ned.

Modstand—Dem som indfører sandhedens surdej i en mængde falske teorier og læresætninger må forvente modstand. Satans slagvåben vil være åbnede mod dem der forsvarer sandheden, og normbærerne må forvente at møde mange snarer, og megen hån og foragt som er vanskelig at bære.—Review and Herald 14. Okt. 1902. Eva 301.1

Reformation skaber modstand—Jesus og Hans disciple var omgivet af blindhed, stolthed, fordomme, vantro og had. Mennesker var fyldt med falske læresætninger, og intet andet end forenede og udholdende bestræbelser kunne give et vis mål af succes; men det store sjælevindingsarbejde kunne ikke lægges til side fordi der var vanskeligheder at overvinde. Det var skrevet om Guds Søn at Han ikke begik fejl eller mistede modet. Eva 301.2

Der ligger et stort arbejde foran os. Arbejdet der involverer himlens interesse og aktivitet er betroet Kristi menighed. Jesus sagde: Gå ud i alverden, og forkynd evangeliet for al skabningen. Arbejdet for vor tid har de samme vanskeligheder som Jesus mødte, og at enhver tids reformatorerne måtte overvinde; og vi må sætte vor vilje på Kristi side og gå fremad i fast tillid til Gud..—Review and Herald 13. Marts 1888. Eva 301.3

Fordomme forkaster lyset—I menneskers hjerter er der det som modsætter sig sandheden og retfærdigheden. . . . Men fordomme er vanskelige at have med at gøre, også over for Ham som er Lys og sandhed, og de fordomme der fyldte jødernes hjerter ville ikke lade dem acceptere de beviser de havde fået. Med hån forkastede de Kristi påbud.—Manuskrift 104, 1898. Eva 302.1

Holde sig til den bedste vej—Når I fremholder sandheden, vil der ofte vækkes modstand; men dersom I søger at imødegå modstanden med argumenter, vil I bare styrke den og det har I ikke råd til. Hold jer til det ligefremme ord. Guds engle iagttager jer, for de forstår at gøre indtryk på dem, hvis modstand I nægter at imødegå med argumenter. Ophold jer ikke ved det negative ved spørgsmålet, men saml jer om de bekræftende sandheder og fastslå dem ved meget studium, alvorlig bøn og fuld overgivelse til Gud. Sæt jeres lamper i stand, så at de kan skinne klart og menneskene må se jeres gode gerninger og ære jeres Fader, som er i himlene. Eva 302.2

Dersom Kristus ikke havde holdt sig til det ligefremme ord i fristelsens stund i ørknen, ville han have tabt alt det, han søgte at hævde. Kristi fremgangsmåde er den bedste måde, hvorpå vi kan imødegå vore modstandere. Vi støtter deres synspunkter, når vi gentager deres argumenter. Vær altid på dem bekræftende side. Det kan godt være, at den mand, som står dig imod, vil erindre sig dine ord og blive vundet for den sandhed, som har vakt ham til eftertanke. Eva 302.3

Jeg har ofte sagt til brødrene: Jeres modstandere vil fremstille jeres gerning i et falsk lys. Eva 302.4

Gentag ikke deres ord, men hold fast ved jeres påstande vedrørende sandheden og Guds engle vil rydde vejen for jer. Vi har en stor gerning at udføre og vi må være fornuftige i vor klarhed overfor arbejdet. Vi må aldrig blive ophidsede og lade onde følelser få rum i hjertet. Kristus lod sig ikke besvære af sådanne ting og han er vort eksempel i alle ting. I den gerning, hvori vi har fået del, behøver vi mere af den himmelske visdom og mindre af den menneskelige egennytte; vi må blive delagtige i en større fylde af den guddommelige kraft.—Vidnesbyrdene bd. 9, s. 147, 148. (1909) Eva 303.1

Vogt tungen under modstand—Når du møder modstand vil du være i fare for at gengælde på en skarp diskuterende måde, hvis du ikke hele tiden blødgører og undertrykker dig ved at se på Kristus, og have hjertebønnen: Vær du mit mønster. Se hele tiden på Jesus, grib Hans ånd, du vil være i stand til at overbringe sandheden som den er i Jesus. . . . Eva 303.2

Kærlighed må være det fremherskende element i al vort arbejde. Ved overbringelsen af andre som ikke tror som vi, må enhver taler vogte sig imod at udtale sig på en måde der virker streng og fordømmende. Overbring sandheden, og lad sandheden, Guds Hellige Ånd, handle som en irettesætter, som en dommer; men lad ikke dine ord skade og såre sjælen. . . . Eva 303.3

Lad ikke et irriteret ord blive sagt. Lad alle skarpe udtalelser som du er tilbøjelig til at gøre, blive holdt for dig selv. Vær stålsat på princippet, snedig som en slange, enfoldig som en due. Hvis dine ord ikke skal såre nogen, må du kun sige ord du er sikker på ikke er hårde, kolde og strenge. . . . Af alle folk i verden, bør reformatorerne være de mest uselviske, gode, mest medlevende, lære Kristi veje, ord og gerninger.—Brev 11, 1894. Eva 303.4

Stridsånd—Gem ikke på en stridbar ånd. Lidt godt bliver udrettet ved fordømmende taler. Den sikreste måde at udslette falske doktriner på er at forkynde sandheden. Hold dig til det bekræftende. Lad evangeliets dyrebare sandheder dræbe de onde kræfter. Udvis en øm og medynkende ånd mod den der fejler. Kom tæt til hjerterne.—Brev 190, 1902. Eva 304.1

Sarkasme er uforskammet—Når du i dine prædikener, bekender dig med bitter sarkasme at du ønsker at fordømme, fornærmer du nogle gange dine tilhører, og deres ører vendes fra, så de ikke lytter på dig mere. Undgå enhver form for hård tale som kan fornærme dem du ønsker at redde fra vildfarelse, for det vil være vanskeligt at overvinde de modstridende følelser der er overvundet. . . . . Eva 304.2

Hvis du vil udluge rajgræsset fra dine prædikener, vil din indflydelse for det gode vokse.—Brev 366, 1906. Eva 304.3

Ikke indbyde til forfølgelse—Lad enhver have i sinde at vi på ingen måder skal indbyde til forfølgelse. Vi skal ikke bruge hårde og gennemskærende ord. Hold dem ude af alle skrevne artikler, få dem væk fra alle henvendelser I giver. Lad Guds ord skære, gøre irettesættelsen; lad begrænsede mennesker skjule sig og blive i Kristus. Lad Kristi Ånd vise sig. Lad alle vogte sine ord, så de ikke sætter dem, som ikke er af vor tro, i en skæbnesvanger modstand mod os, og giver Satan anledning til at bruge ubetænksomme ord der hegner op om vor vej. . . . Eva 304.4

Vi behøver mere af Jesu dybe kærlighed i sjælen, og langt mindre af den naturlige drivkraft. Vi er i fare for at hegne op om vor sti idet vi er i fare for at opvække en opsætslighed hos myndighedspersoner, før folk virkelig er klar over budskabet, Gud vil have os til at frembære. Gud er ikke behaget når vi, med vor egen handlemåde, spærrer vejen, så at sandheden forhindres i at nå ud til folk.—Manuskrift 95, 1894. Eva 304.5

Modstand gør reklame for sandheden—Satan er rigelig med sine bedrag for at undgå sandheden. Men jeg opfordrer jer til at tro de ord jeg siger i dag. Sandhed af himmelsk oprindelse konfrontere Satans falsknerier, og denne sandhed vil få overhånd. . . . Modsætninger og modstand tjener kun til at bringe sandheden ud i nye og klare linier. Jo mere sandheden siges imod des klarere vil den skinne. Derved poleres den dyrebare metal. Enhver bagtalelse imod det, enhver forkert fremstilling imod dets værdi, vækker opmærksomhed og er middel til en nøje ransagelse af hvad sandhed er. Sandheden værdsættes højere. Nye skønne og større værdier åbenbares fra ethvert synspunkt.—Manuskrift 8a, 1888. Eva 305.1

Behandl modstanderne med respekt—Vi må forvente at møde vantro og modstand. Dette er noget sandheden altid har måttet kæmpe med. Men selv om vi skulle møde den bitreste modstand, må vi ikke fordømme vore modstandere. Ligesom Paulus gjorde, kan de tro at de gør Guds tjeneste, og overfor sådanne må vi lægge tålmodighed, sagtmodighed og langmodighed for dagen. .... Eva 305.2

Herren vil at hans folk skal bruge andre metoder end den, at fordømme uret, selv om fordømmelsen er berettiget. Han vil at vi skal gøre noget mere end at slynge beskyldninger mod vore modstandere, noget som kun vil drive dem længere bort fra sandheden. Den gerning som Kristus kom til verden for at udføre, var ikke at opstille skranker og stadig kaste den sandhed i øjet på folk, at de var på vildspor. Den som venter på at kunne oplyse et vildfarent folk, må komme dem nær og virke for dem i kærlighed. Han må blive et midtpunkt med hellig indflydelse. Eva 305.3

Når man forfægter sandheden, bør de bitreste modstandere behandles med agtelse og hensynsfuldhed. Nogle vil ikke lade sig påvirke af vore bestræbelser, men vil lade hånt om den evangeliske indbydelse. Andre, selv sådanne som vi mener har overskredet grænsen for Guds nåde, vil blive vundet for Kristus. Den allersidste gerning i striden vil måske blive at oplyse dem, som ikke har forkastet lyset og beviserne, men som har været i det dybeste mørke og som i vankundighed har modarbejdet sandheden. Derfor bør enhver behandles som et ærligt menneske. Tal ikke et ord og begå ingen handling som vil stadfæste nogen i vantroen.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 120-122. (1900) Eva 306.1

Hjælp i enhver nødssituation—Enhver lærer af sandheden, enhver Guds medarbejder vil gennemgå ransagende og prøvende stunder, når tro og udholdenhed prøves hårdt. I skal ved Kristi nåde gå fremad, selv om umulighederne tilsyneladende spærrer vejen. Du får en nærværende hjælp i enhver nødssituation. Herren lader dig møde forhindringer så du søger hen til Ham som er din styrke og tilstrækkelighed. Bed alvorligt efter visdommen som kommer fra Gud; Han vil åbne vejen for dig og give dig dyrebare sejre hvis du vil vandre ydmygt for Ham.—Særlige vidnesbyrd serie A, nr. 7, s. 18. (1874) Eva 306.2