Evangelisering

Metoder for endelige beslutninger

Jesus talte direkte til sine tilhørere—Selv den skare, der så ofte trængte sig om ham, var for Kristus ikke en tilfældig menneskemængde. Han talte direkte til hver eneste sjæl og henvendte sig til hvert eneste hjerte. Han betragtede sine tilhøreres ansigter, lagde mærke til, om det lyste op i deres ansigtstræk, til det hastige, forstående blik, der fortalte, at sandheden var nået ind til sjælen; og medfølelsen og glæden gav genklang i hans hjerte.—Uddannelse, s. 231 (233 dk). (1903) Eva 295.2

Han lagde mærke til ansigtsudtrykkene—Jesus betragtede med den dybeste alvor sine tilhøreres skiftende udtryk. De ansigter, der udtrykte interesse og glæde, var ham en stor tilfredsstillelse. Når sandhedens pile trængte ind i sjælen, brød igennem selviskhedens skranker og voldte anger og til slut taknemmelighed, glædede det Frelseren. Når hans blik gled hen over tilhørerskaren, og han der genkendte ansigter, som han før havde set, lyste hans eget ansigt af glæde. Han så i dem lovende borgere i sit rige. Når sandheden, der blev sagt rent ud, angik en særlig næret afguderisk tilbøjelighed, lagde han mærke til det forandrede ansigtsudtryk, det kolde, truende udtryk, som fortalte, at lyset var uvelkomment. Når han så mennesker forkaste fredens budskab, skar det ham dybt i hjertet.—Den store mester s. 254, 255 (dk 165). (1898) Eva 295.3

Prædiken for en beslutning—Opelsk en alvor og ligefremhed når du henvender dig til folk. Dit taleemne kan være fremragende, og lige hvad folk har brug for, men du vil gøre godt ved at være ligefrem med overbevisende bønner. . . .. Eva 296.1

Bring det tydelige Så siger Herren med myndighed, og ophøj Guds visdom i det skrevne ord. Bring folk til en beslutning; hold altid bibelens røst frem for dem. Fortæl at du taler om det du ved, og bevidne det som er sandhed, fordi Gud har sagt det. Lad din forkyndelse være kort og direkte til pointen, og opfordre til den beslutning når det rette tidspunkt er inde. Overbring ikke sandheden på en formel måde, men lad hjertet oplives ved Guds Ånd, og lad dine ord blive sagt på en så sikker måde at dem som hører, må vide sandheden er virkelig for dig.—Brev 8, 1895. Eva 296.2

Mist ikke mærkevaren—Du må ikke præsentere skriften på en måde der ansporer til forfængelighed hos den som skal åbne Ordet for andre. Arbejdet for denne tid skal bringe studerende og medarbejdere til det sted hvor de arbejder med emnerne på en alvorlig, højtidelig og tydelig måde, så der ikke vil være tid til unødig beskæftigelse i dette store værk. Mist ikke mærket. Tiden er for kort til at afsløre alt hvad der åbnes op for øjnene; i evigheden er det nødvendigt at kende længden og brede, og dybden og højden af skriften. Dette er sandheder der er af større betydning for nogle sjæle end for andre. Der er brug for at dygtighed for at kunne undervise i skrifterne.—Manuskrift 153, 1898. Eva 296.3

Stadig vækst—Vi må ikke tænke: Nuvel vi har hele sandheden, vi forstår vor tros hovedpiller, og vi må hvile i denne kundskab. Eva 296.4

Denne sandhed er en voksende sandhed, og vi må vandre i det stærkere lys. Eva 297.1

En bror spurgte: Søster White, tror du at vi selv må forstå sandheden? Hvorfor kan vi ikke tage de sandheder som andre har samlet sammen, og tro dem fordi de har undersøgt emnerne, og så er vi fri for at gå i gang med dette, og ikke overbebyrde vore tankekræfter med at ransage alle disse emner? Tror du ikke på disse mennesker som førhen bragte sandheden ud, ikke er inspirerede af Gud? Eva 297.2

Jeg kan ikke sige om de ikke var ledt af Gud, for Kristus leder alle til sandheden; men når det kommer til inspirationen i ordets fulde betydning, så svarer jeg nej. . . . Eva 297.3

Vi må have en levende tro i vore hjerter, og række ud efter større kundskab og efter større lys.—Review and Herald, marts 25, 1890. Eva 297.4

Før anklage mod fjenden—Vi lever i en farlig tid, og vi behøver den nåde som giver os mod til at kæmpe, tage flugten fra de fremmede hære. Kære bror, du behøver mere tro, mere frimodighed og beslutsomhed i dit arbejde. Du behøver mere fremadskriden og mindre generthed. . . . . Vor krigsførelse er pågående. Dine anstrengelser er for tamme, du behøver mere kraft i dit arbejde, ellers vil du skuffes over dens resultater. Der er tider hvor du må føre anklage mod fjenden. Du må studere metoder og veje for at nå folk. Gå direkte til dem og tal med dem. . . . Lad folk forstå at du har et budskab der betyder liv, evigt liv for dem hvis de accepterer det. Hvis der er et emne der skulle betros en sjæl, så er det forkyndelsen af det sidste nådesbudskab til en faldende verden. Men hvis de forkaster dette budskab vil det være en smag af død til død, for dem. Derfor er der brug for at arbejde ihærdigt, så jeres arbejde ikke er forgæves. O om du vil indse dette, og at du vil fremdrive sandheden på folks samvittighed med Guds kraft. Giv dine ord kraft og gør sandhedens absolutte nødvendighed synlig for deres uddannede tankesæt.—Brev 8, 1895. Eva 297.5

Pågåenhed er nødvendig—Forsigtighed er nødvendig, men medens nogle af medarbejderne passer på og går langsomt fremad, er der brug for dem der ser den nødvendige pågåenhed, at de er med i arbejdet, ellers vil meget gå tabt; anledninger vil gå forbi, og Guds opåbnende forsyn vil ikke kunne ses. Eva 298.1

Når personer som er ved at overbevise sig ikke kommer til en beslutsomhed på et tidligst muligt tidspunkt, så er der fare for at overbevisningen gradvist vil svinde bort. . . . Eva 298.2

Ofte er det sådan at når en menighedsforsamling er nået til det punkt hvor hjertet er parat til sabbatsspørgsmålet, er det forhalet på grund af frygt for konsekvenserne. Dette er sket, og resultaterne har ikke været gode. Gud har gjort os til forvaltere af den hellige sandhed, vi har et budskab, et frelsende budskab, som vi er befalet at give til verden, og som er frodig på evige resultater. Vi som et folk er blevet betroet lys som må oplyse verden.—Brev 31, 1892. Eva 298.3

Åndens kraft for sejr—Tal til sjæle der er i fare, og få dem til at se på Jesus på korset, der dør for at gøre det muligt for Ham at tilgive. Tal til syndere med dit eget hjerte overflydende af en Kristi øm, medynkende kærlighed. Lad der være en dyb alvor, men ikke en hård og høj tone må kunne høres i nogens stemme, som prøver at vinde sjælen til at se og leve. Hav først din egen sjæl helliget til Gud. Idet du ser på vor Mellemmand i himlen, lad dit hjerte være sønderbrudt. Er du blødgjort og underlagt kan du henvende dig til de angrende syndere som en der erkender den forløsende kærligheds kraft. Bed med disse sjæle, læg dem i tro ved korsets fod; bring deres tanker sammen med dine tanker, og ret troens øje hvor du ser hen, på Jesus, Syndbæreren. Få dem til at se bort fra deres fattige syndige selv til Frelseren, og sejren er vundet. . . . . Eva 298.4

Helligåndens indvirkende tjeneste er vort store behov. Ånden er helt guddommelig i sin virke og tilkendegivelse. Gud ønsker at du skal have den nådige åndelige gave; så vil du arbejde med en kraft som du aldrig har været klar over før. Kærlighed, tro og håb vil vare ved i din nærhed. Du kan gå frem i tro, tro at Helligånden ledsager dig.—Brev 77, 1895. Eva 299.1

Helligånden indprenter sandheden—Det er den Hellige Ånd som gør sandheden indtryksfuld. Fremhold altid praktisk sandhed for folket.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 57 (1900) Eva 299.2

Beslutningen påvirkes af vore ord og handlinger—Da jeg så denne forsamlingen i går, tænkte jeg, at beslutningerne skal komme efter dette møde og under mødet. Der vil være nogle som vil tage deres standpunkt for evigt under mørkets magters sorte banner; der er nogle som vil tage deres ståsted under prins Imannuels blodbestænkte banner. Vore ord, vor opførsel, hvor vi bringer sandheden, kan afveje folks sind for eller imod sandheden; og vi ønsker i alle prædikener, om den er doktrinær eller ikke, vi ønsker at Jesus Kristus vil blive præsenteret tydeligt, som Johannes erklærede: Se Guds lam, som bærer alverdens synd. Eva 299.3

Alt hvad I har haft for vane at sige, folk og prædikanter, som er skarpe eller gennemskærende ord, alle metoder folk har fået betroet i deres største stillinger, som de ikke står bedre rustet til at modtage end et barn, modtager den stærke kost, alt dette må lægges til side. Der må være en leder med, Kristus må indvæves i alt som kan diskuteres som klædningens rendegarn og islæt. Kristus, Kristus, Kristus skal være med i det overalt, og mit hjerte nærer behovet for Kristus, idet det virker for mig, som at jeg aldrig før, så har jeg mærket større klarhed for det. Eva 299.4

Her er et uvidende folk; de kender ikke noget til sandheden; de er blevet uddannet af prædikanter at sådan er det og sådan skal det være. Når Guds ord forklares for folk, når det præsenteres i sin renhed, og de ser hvad Guds ord siger: Hvad gør de så? Der er meget få som vil tage deres standpunkt til dette ord. Men jeg siger, vær meget omhyggelige hvordan I behandler ordet, fordi dette ord skal danne beslutninger hos folk. Lad ordet skære, ikke jeres ord. Men når de træffer deres beslutning, til hvilken side vil det være?—Manuskrift 42, 1894. Eva 300.1

En forsinket høst—Præsterne var overbeviste om Frelserens guddommelige magt. .... Manges hjerter blev bevægede, skønt de for en tid ikke viste tegn herpå. Mens Frelseren levede, syntes hans gerning kun at vinde ringe genklang af kærlighed hos præsterne og lærerne, men efter hans himmelfart var der en stor mængde af præsterne, som adlød troen.—Den store mester s. 266 (dk 173). (1898) Eva 300.2

Efterlad tilhørerne i en åben tilstand—Hvorfor var det at Kristus gik ud på havsiden, og op i bjergene? Han skulle give livets ord til folk. De så det ikke på denne stund. En stor del ser det ikke nu, for at tage deres standpunkt, men disse ting påvirker deres liv; og når budskabet går ud med høj røst, vil de være klar til at modtage det. De vil ikke tøve længe; de vil komme ud og tage deres standpunkt.—Manuskrift 19b, 1890. Eva 300.3