Barnet i hjemmet

Kapitel 24—SPARSOMMELIGHED OG ØKONOMISK SANS

Udryd den vane at ødsle. — Lær jeres børn, at Gud har krav på alt, hvad de har, og at dette krav aldrig falder bort. Alt, hvad de har, er betroet ejendom, og de har fået det for at bevise, om de vil være lydige. Penge er en nødvendighed; lad dem ikke blive ødslet bort på dem, der ikke behøver dem. Der er altid nogen, der har brug for jeres gavmildhed. . . . Hvis I har for vane at ødsle, så udryd denne vane så hurtigt som muligt. Hvis I ikke gør dette, vil I blive ruineret for evigt. Økonomi, flid og ædruelighed er selv i denne verden af større værdi for jer og jeres børn end en stor medgift.¹ BIH 129.1

Lær børnene sparsommelighed. — Herren har givet mig det lys nu, at vi skal være forsigtige med at bruge vor kostbare tid og vore penge på en uklog måde. Der kan være mange ting, som vi gerne vil have, men vi skal vogte os for at give penge for, hvad der ikke er brød. Vi har brug for mange midler til at fremme værket effektivt i vore byer. Enhver skal have sin del at gøre i Herrens gerning. Forældrene bør lære deres børn sparsommelighed, så de yngre medlemmer af hjorden kan lære, at de også har en forpligtelse til at støtte Guds sag i denne tid.² BIH 129.2

Ødselhed er ikke et udtryk for kærlighed. — Vær spar-sommelige i jeres hjem. Mange værner om og tilbeder afguder. Bortskaf jeres afguder. Opgiv jeres egoistiske fornøjelser. Jeg beder jer mindeligt om ikke at bruge midler til at udsmykke jeres huse, for det er Guds penge, og de vil blive krævet af jer igen. Forældre, brug for Kristi skyld ikke Herrens penge til at tilfredsstille jeres børns luner. Lær dem ikke at være flotte og tage sig godt ud for at få indflydelse i verden.. . . BIH 129.3

Opdrag ikke jeres børn til at tro, at jeres kærlighed til dem nødvendigvis må komme til udtryk ved, at I tilfredsstiller deres stolthed, deres ødselhed og deres lyst til at tage sig ud. Nu er det ikke tiden til at tænke på, hvordan I skal få pengene brugt. Jeres opfindsomhed må anspændes til det yderste for at se, hvorledes I kan spare.³ BIH 130.1

Kristi undervisning i sparsommelighed. — Vi kan lære noget af bespisningen af de fem tusinde, noget der særlig gælder i de tider, hvor vi under prøvende omstændigheder er tvunget til at vise streng sparsommelighed. Efter at have udført miraklet og stillet mængdens sult sørgede Kristus omhyggeligt for, at den tiloversblevne føde ikke skulle gå til spilde.⁴ BIH 130.2

Han sagde til disciplene: “Saml de tiloversblevne stykker sammen, så intet går til spilde.” Skønt han rådede over alle Himmelens rigdomme, ville han ikke lade en eneste bid brød gå til spilde.⁵ BIH 130.3

Kassér ikke noget brugbart. — Man bør ikke kaste noget bort, når det kan bruges. Her kræves der visdom, forudseenhed og stadig agtpågivenhed. Det er blevet vist mig, at manglende evne til at spare i det små er en af grundene til, at så mange familier savner livsfornødenheder.⁶ BIH 130.4

De lærte aldrig at spare. — Der er meget arbejde at gøre for Mesteren, og mænd, som i dag kunne have indtaget høje stillinger i forbindelse med Guds værk, har lidt skibbrud, fordi de aldrig lærte at spare. De begrænsede ikke deres forbrug efter deres indkomst, da de gik ind i arbejdet, og deres ødsle vaner ødelagde deres brugbarhed i værket.⁷ BIH 130.5

Hvordan man underviser i den rette brug af penge. — Hver eneste ung og hvert eneste barn bør lære ikke blot at løse tænkte problemer, men at føre et nøjagtigt regnskab med sine indtægter og udgifter. De må lære at bruge pengene rigtigt. Hvad enten de får dem af forældrene eller de selv tjener dem, så må de lære selv at vælge og købe deres tøj, bøger og andre fornødenheder. Og ved at holde regnskab med deres udgifter vil de lære, hvad de ikke kan lære på nogen anden måde — pengenes værdi og rette brug.⁸ BIH 130.6

Værdien af at føre regnskab. — Endnu som ganske små bør børnene lære at læse, skrive og regne for at kunne føre deres eget regnskab. De må udvikle disse kundskaber mere og mere.⁹ BIH 131.1

Lær børnene at føre regnskab. Det vil hjælpe dem til at være nøjagtige. En ødsel dreng vil blive en ødsel mand. Den forfængelige, egoistiske og selvoptagne pige vil blive ligesådan som kvinde. Vi må huske, at vi har et ansvar over for andre unge. Når vi lærer vore børn gode vaner, vil vi gennem dem kunne øve en indflydelse på andre.¹⁰ BIH 131.2