Barnet i hjemmet

Kapitel 23—SELVFORNÆGTELSE, USELVISKHED OG BETÆNKSOMHED

En undervisning, der er brug for i hvert eneste hjem. — I hvert eneste hjem bør der undervises i selvfornægtelse. Fædre og mødre, lær jeres børn at være sparsommelige. Giv dem opmuntring til at spare deres småpenge sammen til missionsarbejdet. Kristus er vort eksempel. For vor skyld blev han fattig, for at vi ved hans fattigdom kunne blive rige. Han lærte, at alle skal samles i kærlighed og enighed for at arbejde, som han arbejdede, ofre, som han ofrede, og vise kærlighed som Guds børn.¹ BIH 126.1

Lær at fornægte dig selv, og oplær dine børn til det samme. Alt, hvad der kan spares ved selvfornægtelse, behøves nu i det værk, som skal udføres. De lidende skal hjælpes, de nøgne klædes, de hungrende bespises, og sandheden for vor tid skal meddeles dem, som ikke kender den.² BIH 126.2

Opofrelse må blive en vane. — Giv ved forskrift og ek-sempel undervisning i selvfornægtelse, sparsommelighed, højsindethed og selvhjælp. Enhver, som besidder en sand karakter, vil have betingelser for at bekæmpe vanskelighederne og være hurtig til at efterkomme et “Så siger Herren.” Menneskene er ikke forberedte til at forstå deres forpligtelse mod Gud, før de i Kristi skole har lært at tage hans åg på sig og at betvinge sig selv og vise lydighed. Opofrelse udgør selve begyndelsen til vort arbejde med at fremme sandheden og med at oprette institutioner. Den udgør en væsentlig del af uddannelsen. Opofrelse må blive en vane i vor karak- ter-opbygning her i livet, hvis vi ønsker at få en bygning, som ikke er gjort med hænder, evig i Himlene.³ BIH 126.3

En sparebøsse. — Børn bør oplæres til at fornægte sig selv. Engang jeg talte i Nashville, gav Herren mig lys over dette emne. Det blev vist mig meget tydeligt, at der i hvert hjem burde være en sparebøsse, og at børnene skulle lære at lægge de småmønter i denne bøsse, som de ellers ville bruge til slik og andre unødvendige ting. . . . BIH 127.1

I vil opdage, at børnene vil få stor velsignelse ved at lægge deres småpenge i denne bøsse. . . . Hvert medlem i familien fra den ældste til den yngste bør vise selvfor-nægtelse.⁴ BIH 127.2

Børnene bør ikke være centrum for opmærksomheden. — Børn mellem to og fire år bør ikke opmuntres til at tro, at de kan få alt, hvad de beder om. Forældrene bør opdrage dem til at vise selvfornægtelse og aldrig behandle dem på en måde, der kan få dem til at tro, at de er midtpunktet, og at alting drejer sig om dem. BIH 127.3

Mange børn har arvet egoisme fra deres forældre, men forældrene bør søge at rykke hver eneste trævl af denne onde tilbøjelighed i deres natur op med rode. Kristus gav mange irettesættelser til dem, som var begærlige og egoistiske. Ved den første tilkendegivelse af selviske karaktertræk hos børnene, enten de nu viser sig over for forældrene eller over for andre børn, bør forældrene søge at undertrykke disse træk og udrydde dem af børnenes karakter.⁵ BIH 127.4

Mange forældre bruger megen tid på at underholde deres børn, men børnene bør lære at underholde sig selv og at bruge deres egen opfindsomhed og dygtighed. Derved vil de lære at være tilfredse med meget enkle fornøjelser. De bør lære at bære deres små skuffelser og prøvelser tappert. I stedet for at gøre for meget ud af det, hvis de slår sig, eller det gør lidt ondt, bør man få dem til at tænke på noget andet. Væn dem ikke til at tage sig deres små vanskeligheder og ubehageligheder nær.⁶ BIH 127.5

Selvforglemmelsens ynde. — Et af de karaktertræk, der i særlig grad burde næres og opelskes hos ethvert barn, er den selvforglemmelse, der giver livet en sådan ubevidst ynde. Den er en af de skønneste af karakterens gode egenskaber, og den er en af de væsentligste forudsætninger for enhver sand livsgerning.⁷ BIH 128.1

Studér, hvordan man kan lære børnene at være be-tænksomme over for andre. De unge bør tidligt vænnes til at underordne sig, fornægte sig selv og søge andres lykke. De bør lære at undertrykke det ubesindige temperament, tilbageholde de heftige ord og udvise utrættelig venlighed, høflighed og selvbeherskelse.⁸ BIH 128.2

Hvor bør forældrene tage sig omhyggeligt af deres børn for at modarbejde enhver tilbøjelighed til egoisme! De bør til stadighed være vågne for, hvordan deres børn kan blive hensynsfulde mod andre og lære at gøre noget for deres fader og moder, som gør alt for dem.⁹ BIH 128.3