Barnet i hjemmet

Kapitel 22—FORETAGSOMHED OG UDHOLDENHED

Tilfredsstillelse ved fuldførte opgaver. — Børn påbe-gynder ofte et stykke arbejde med begejstring; men når de bliver tvivlrådige eller trætte af det, ønsker de at skifte og tage fat på noget nyt. Således kan de gå i gang med flere ting, møde en smule modgang og opgive dem Og sådan går de fra det ene til det andet uden at gøre noget færdigt. Forældre bør ikke tillade, at deres børn beherskes af lysten til forandring. De må ikke være så optagne af andre ting, at de ikke får tid til tålmodigt at disciplinere den voksende personlighed. Nogle få opmuntrende ord eller lidt hjælp i rette øjeblik kan hjælpe dem over deres vanskeligheder og nedtrykthed, og den tilfredsstillelse, de får ved at se den opgave fuldført, som de påtog sig, vil animere dem til større anstrengelser. BIH 123.1

Mange børn bliver modløse af mangel på opmuntring og en smule bistand i deres bestræbelser og skifter fra det ene til det andet. Og denne alvorlige skavank fører de med sig ind i de voksnes rækker. De gør ikke fremgang i noget af det, de foretager sig, for de har ikke lært at være udholdende under nedslående omstændigheder. Således bliver livet en fiasko for mange, fordi de ikke var under den rette disciplin i ungdommen. Den opdragelse, de modtager i barndom og ungdom, har indflydelse på hele deres livsgerning som voksne og sætter også sit præg på deres religiøse erfaring.¹ BIH 123.2

Magelige vaner føres med gennem hele livet. — Børn, som er blevet forkælet og vartet op, forventer altid at blive det; og hvis deres forventninger ikke opfyldes, føler de sig skuffede og modløse. Den samme tilbøjelighed vil komme til syne gennem hele deres liv; de vil blive hjælpeløse og stole på andres støtte i forventning om, at andre skal begunstige dem og rette sig efter dem. Og dersom de møder modstand, vil de, selv efter at de er blevet voksne mænd og kvinder, mene, at de bliver urigtigt behandlet; således går de deres bekymringsfulde vej gennem verden, næppe i stand til at bære sig selv, ofte knurrende og irritable, fordi ikke alting er dem tilpas.² BIH 123.3

Væn børnene til grundighed og til hurtigt at få noget fra hånden. — Moderen skal lære børnene gode vaner med hensyn til orden og grundighed og hurtigt at få noget fra hånden. Når et barn får lov at bruge en time eller to til et stykke arbejde, som let kunne udføres på en halv time, vil sendrægtighed udvikle sig til en vane. Når de unge vænner sig til flid og grundighed, vil det være en umådelig velsignelse for dem, når de bliver ældre og skal gå i livets skole.³ BIH 124.1

Et råd specielt for piger. — En anden skavank, som har givet mig megen uro og bekymring, er den vane, nogle piger har med at lade munden løbe og spilde den kostbare tid med at tale om ligegyldige ting. Mens de er optaget af deres snak, bliver de bagefter med arbejdet. Dette er blevet regnet for småting, der ikke betyder noget. Mange lader sig bedrage af småting. Der er en nær forbindelse mellem de små ting og den store helhed, som er meget vigtig. Gud ignorerer ikke de uendeligt små ting, som har med menneskeslægtens vel at gøre.⁴ BIH 124.2

De små tings betydning. — Undervurdér aldrig betydningen af småting. I livets skole er det i virkeligheden de små ting, der lærer os noget. Det er ved hjælp af disse, at sjælen dannes, så vi kommer til at ligne enten Kristus eller den Onde. Gud hjælpe os til at opelske vaner i tanke, ord, blik og handling, som for alle vore omgivel- ser vil vidne om, at vi har været hos Jesus og lært af ham!⁵ BIH 124.3

Gør fejltagelsen til et springbræt. — Barnet og den unge må lære, at enhver fejltagelse og enhver misforståelse og vanskelighed, der overvindes, er et skridt på vejen til noget bedre og højere. Det er gennem sådanne erfaringer, at alle, for hvem livet har været værd at leve, har gjort fremgang.⁶ BIH 125.1