Barnet i hjemmet

Kapitel 21—FLID

Et værn for de unge. — Nyttig beskæftigelse er et af de bedste værn for de unge. Børn, der er vænnet til at være flittige, så de hele tiden er beskæftigede med noget nyttigt og behageligt, er ikke tilbøjelige til at være utilfredse med deres lod og har ikke tid til ørkesløst dagdrømmeri. Faren for, at de får dårlige vaner eller kommer i dårligt selskab, er ikke stor.¹ BIH 118.1

Flid er af umådelig værdi. Lad børnene lære at gøre noget nyttigt. Forældrene behøver mere end menneskelig visdom for at forstå, hvordan de bedst kan opdrage deres børn til et nyttigt og lykkeligt liv her og til den højere tjeneste og større glæde hisset.² BIH 118.2

Tildel opgaver efter alder og evne. — Børn bør fra små af trænes i at gøre de ting, der passer for deres alder og evner. Forældre bør nu opmuntre deres børn til at blive mere selvstændige. Alvorlige vanskeligheder vil snart komme over Jorden, og børnene bør oplæres på en sådan måde, at de vil være i stand til at møde dem.³ BIH 118.3

Lær jeres børn at gøre nytte og at bære byrder, der svarer til deres alder. Da vil vanen med at arbejde blive en selvfølgelig ting, og nyttigt arbejde vil aldrig føles som “slavearbejde”.⁴ BIH 118.4

Frugten af uvirksomhed. — Forældre kan ikke begå nogen større synd end at forsømme det ansvar, Gud har givet dem, og lade deres børn stå uden noget at bestille; for disse børn vil hurtigt lære at elske uvirksomhed og vokse op til at blive uduelige, unyttige mænd og kvinder. Når de bliver gamle nok til at forsørge sig selv og får en stilling, vil de arbejde på en doven, slæbende måde og tro, at de får den samme betaling, hvis de dri- ver deres tid væk, som hvis de udfører arbejdet med troskab. Der er ingen lighed mellem denne gruppe arbejdere og den, som forstår, at han bør være en trofast husholder. Uanset hvilket arbejde de unge optager, så må de ikke være lunkne i deres iver, men brændende i ånden og tjene Herren; for den, som er utro i det små, er også utro i det store.⁵ BIH 118.5

Hvis børnene får en passende oplæring hjemme, vil man ikke kunne finde dem på gaderne, hvor de får den tilfældige opdragelse, som så mange får. Forældre, som på en forstandig måde elsker deres børn, vil ikke give dem lov til at vokse op med dovne vaner eller uvidende om, hvordan hjemmets pligter skal udføres. Gud kan ikke acceptere uvidenhed, og den er uheldig, når det gælder udførelsen af hans værk.⁶ BIH 119.1

Brug tiden fornuftigt. — Hvor der er megen uvirksomhed, søger Satan med sine fristelser at ødelægge liv og karakter. Hvis de unge ikke oplæres til nyttigt arbejde, hvad enten de er rige eller fattige, er de i fare, for Satan vil finde beskæftigelse til dem efter sin smag. De unge, som ikke er værnet af principper, betragter ikke tiden som en kostbar skat, en formue, som Gud har betroet dem, for hvilken hvert eneste menneske skal stå til regnskab.⁷ BIH 119.2

Børn bør opdrages til at udnytte tiden bedst muligt, til at hjælpe far og mor, og til at have selvtillid. De bør ikke have lov til at betragte sig som hævet over nogen form for nødvendigt arbejde.⁸ BIH 119.3

Tidens værdi kan ikke beregnes. Bortødslet tid kan ikke genvindes. . . . Det er værdifuldt at udnytte de ledige øjeblikke.⁹ BIH 119.4

Overvind enhver magelig vane. — Gud har i sit ord ud-stukket en plan for børnenes opdragelse, og denne plan skal forældrene følge. De skal lære deres børn at overvinde enhver magelig vane. Hvert eneste barn bør lære, at det har et arbejde at udføre i verden.¹⁰ BIH 119.5

Dovenskab og ugidelighed hører ikke til frugterne på det kristne træ.¹¹ BIH 120.1

Magelighed er til stor forbandelse. Gud har velsignet menneskene med nerver, organer og muskler, og de må ikke få lov til at blive svækket ved uvirksomhed, men skal styrkes og holdes sunde ved brug. Det er en stor ulykke ikke at have noget at gøre, for lediggang har altid været og vil altid være en forbandelse for menneskeslægten.¹² BIH 120.2

Børn! vis jer aldrig som utro tjenere i hjemmet. Unddrag jer aldrig jeres pligt. Hårdt arbejde giver stærke sener og muskler. Når I virker for hjemmets vel, vil I få den største velsignelse.¹³ BIH 120.3

Hvorfor arbejde før leg? — Min moder lærte mig at arbejde. Jeg spurgte tit min mor: “Hvorfor skal jeg altid gøre så meget arbejde, før jeg må lege?” “Det er for at opdrage og oplære dig til nyttigt arbejde og også for at forhindre dig i at lave ulykker; og når du bliver ældre, vil du takke mig for det.” Da en af mine små piger (et barnebarn) sagde til mig: “Hvorfor skal jeg strikke? Bedstemødre strikker!” så svarede jeg: “Kan du sige mig, hvordan bedstemødrene fik lært at strikke?” “Jah, de begyndte, da de var små piger.”¹⁴ BIH 120.4

Værdien af et dagligt program. — Det er altid godt at tænke på, hvad der skal udrettes i løbet af dagen. Lav en huskeseddel over de forskellige pligter, der skal gøres, og fastsæt en tid for udførelsen af hver enkelt. Alt bør udføres grundigt, ordentligt og hurtigt. Hvis det falder i din lod at skulle ordne værelserne, sørg da for, at der bliver luftet godt ud, og at sengetøjet bliver solet. Giv dig selv et vist antal minutter til at udføre arbejdet i, og stands ikke for at læse aviser eller bøger, der fanger øjet, men sig til dig selv: “Nej, jeg har kun disse minutter til at udføre mit arbejde i, og jeg må gøre det på den fastsatte tid.” . . . BIH 120.5

De, som af naturen er langsomme i bevægelserne, må søge at blive aktive, hurtige og energiske, idet de mindes apostelens ord: “Vær ikke lunkne i jeres iver; vær brændende i ånden; tjen Herren.” BIH 120.6

Hvis det falder i din lod at skulle lave maden, gør da omhyggelige beregninger, og giv dig selv den nødvendige tid til at lave den i, og anret den pænt på bordet til den bestemte tid. Det er mere prisværdigt at have maden færdig fem minutter før den tid, du har fastsat, end fem minutter senere. Men hvis du beherskes af langsomme, sendrægtige bevægelser og dine vaner er af en doven karakter, så vil du gøre et lille job til et langtrukkent arbejde. De, som er langsomme, har pligt til at forbedre sig og blive hurtigere. Hvis de vil, kan de overvinde deres omstændelige, nølende vaner. Under opvasken må de arbejde forsigtigt og dog hurtigt. Opøv viljen til dette, og hænderne vil bevæge sig raskt.¹⁵ BIH 121.1

Lad det fysiske arbejde veksle med det åndelige. — Når børn blev sat i pleje hos os og de sagde: “Min mor vil ikke have, at jeg selv vasker,” så svarede jeg: “Skal vi gøre det for dig og tage en halv dollar mere for dit ophold?” “Nej, mor ønsker ikke at betale mere for mig.” “Godt,” sagde jeg så, “du kan stå op om morgenen og gøre det selv. Det har aldrig været Guds mening, at vi skulle varte dig op. I stedet for at lade din moder stå op og give dig morgenmad på sengen burde du være den, der sagde: “Mor, du skal ikke stå tidligt op. Vi skal nok klare det hele.” Du bør lade dem, hvis hår er ved at gråne, få lov til at hvile om morgenen.” BIH 121.2

Hvorfor er det ikke sådan? Hvor er det galt? Det er forældrene, som lader deres børn vokse op, uden at de får nogen pligter i hjemmet. Når disse børn kommer i skole, siger de: “Mor siger, at hun ikke ønsker, at jeg skal arbejde.” Sådanne mødre er tåbelige. De ødelægger deres børn og sender dem derpå i skole for at ødelægge den. . . . Arbejde er den bedste opdragelse, de kan få. Det er ikke hårdere for dem end for deres mo- der. Lad det fysiske arbejde veksle med det åndelige, og åndsevnerne vil udvikle sig langt bedre.¹⁶ BIH 121.3

Find på noget. — Forældre bør finde veje og midler til at holde deres børn travlt beskæftigede med noget nyt-tigt. Giv dem et lille stykke jord at dyrke, så de kan have noget at give som frivillig-offer.¹⁷ BIH 122.1

Giv dem lov til at hjælpe jer med det, de kan, og vis dem, at I påskønner deres hjælp. Lad dem mærke, at de er en del af familieforetagendet. Lær dem at bruge deres forstand så meget som muligt, så de lægger deres arbejde til rette sådan, at de kan udføre det hurtigt og grundigt. Lær dem at arbejde hurtigt og energisk og at økonomisere med tiden, så der ikke går nogle minutter tabt af deres tilmålte arbejdstid.¹⁸ BIH 122.2

Arbejde adler. — Vi må lære de små at hjælpe os, endnu mens deres hænder og kræfter er små. Lad os indprente den kendsgerning i deres sind, at arbejde adler, at det blev anvist menneskene af Gud og pålagt Adam i Eden som en nødvendighed for en sund udvikling af sjæl og legeme. Vi må lære dem, at uskyldig fornøjelse aldrig er halvt så tilfredsstillende, som når den følger efter flittig aktivitet.¹⁹ BIH 122.3