Barnet i hjemmet

Kapitel 58—OPLÆRING TIL DET PRAKTISKE LIV

Grunden til at Gud gav Adam og Eva noget at bestille. — Herren skabte Adam og Eva og satte dem i Edens have, for at de skulle dyrke og vogte den for Herren. Det var for at de kunne blive lykkelige, de fik en beskæftigelse, ellers ville Herren ikke have givet dem noget at bestille.¹ BIH 332.1

Under en rådslagning med Faderen, før verden blev til, blev det bestemt, at Gud Herren skulle plante en have til Adam og Eva i Eden og give dem til opgave at passe frugttræerne og pleje vegetationen. Nyttigt arbejde skulle være deres værn, og det skulle videreføres gennem alle slægtled indtil afslutningen af Jordens historie.² BIH 332.2

Jesu eksempel som den fuldkomne arbejder. — I sit jordiske liv var Kristus . . . lydig og hjælpsom hjemme. Han lærte tømrerfaget og arbejdede med sine hænder på det lille værksted i Nazaret. . . . Bibelen siger om Jesus: “Og barnet voksede og blev stærkt og fyldtes af visdom; og Guds nåde var over det.” Sind og legeme blev udviklet under arbejdet i barndommen og ungdommen. Han brugte ikke sine legemlige kræfter letsindigt, men sådan, at sundheden ville blive bevaret, så han i enhver henseende kunne udføre det bedste arbejde. Han ville ikke være ufuldkommen, selv ikke i brugen af værktøj. Han var fuldkommen som arbejder, ligesom han var fuldkommen i karakter.³ BIH 332.3

Hver eneste genstand, han lavede, var lavet godt, de forskellige dele passede nøjagtigt sammen, og det hele var i stand til at stå prøve.⁴ BIH 332.4

Han sled tålmodigt med sine hænder hver dag. — Jesus gjorde den ringe menneskelige livsbane hellig ved sit eksempel. . . . Han levede et liv i flittig arbejdsom-hed. Himmelens Majestæt gik på gaderne iført den al-mindelige arbejders simple klædning. Han sled sig op og ned ad de stejle bjergskråninger på vej til og fra sit beskedne arbejde. Ingen engle blev sendt for at bære ham på deres vinger op ad en besværlig bakke eller for med deres styrke at medvirke i hans ringe hverv. Men idet han gik ud for ved det daglige slid at bidrage til familiens underhold, var han i besiddelse af den samme kraft, som da han udførte miraklet med at bespise de fem tusinde hungrige sjæle ved bredden af Galilæas sø. BIH 333.1

Men han brugte ikke sin guddommelige kraft til at gøre byrden mindre eller lette det hårde arbejde. Han havde iført sig menneskets skikkelse med alle de dermed følgende ubehageligheder, og han veg ikke tilbage for selv de hårdeste prøvelser. Han boede i en landarbejders hjem, var klædt i simple klæder, blandede sig med de ringe og sled tålmodigt med sine hænder hver dag. Hans eksempel viser os, at det er menneskets pligt at være flittig, og at arbejde er ærefuldt.⁵ BIH 333.2

Jesus boede i lang tid i Nazaret ukendt og uden at blive æret, for at han kunne lære mennesker, hvordan de kan leve Gud nær, medens de udfører livets beskedne pligter. For Himmelens engle var det et mysterium, at Kristus, Himmelens Majestæt, ville nedlade sig til ikke blot at iføre sig menneskelig skikkelse, men også påtage sig de tungeste byrder og mest ydmygende opgaver. Dette gjorde han for at blive som en af os og for at kunne blive kendt med menneskens børns slid, sorger og besvær.⁶ BIH 333.3

Væk et ønske om at gøre noget nyttigt. — Der bør vækkes et ønske hos børnene og de unge efter at finde motion ved at gøre noget, der vil være gavnligt for dem selv og nyttigt for andre. Det arbejde, som udvikler sind og karakter, som lærer hænderne at gøre gavn og opø- ver de unge til at bære deres del af livets byrder, er det, som giver fysisk styrke og ansporer alle evner. Og der findes en belønning i flid og i at vænne sig til at leve for at gøre godt.⁷ BIH 333.4

De unge har brug for at lære, at livet betyder alvorligt arbejde, ansvar og omsorg for andre. De har brug for en opdragelse, der kan gøre dem til praktiske mænd og kvinder, der kan tage kampen op i en nødsituation. De burde lære, at et systematisk, velordnet arbejdes tugt er af væsentlig betydning, ikke blot som et værn mod livets omskiftelser, men også som hjælp til en alsidig udvikling.⁸ BIH 334.1

Legemligt arbejde er ikke nedværdigende. — Mange begår den almindelige fejltagelse at betragte arbejde som noget nedværdigende; derfor er unge mænd meget ivrige efter at uddanne sig til lærere, kontorister, handelsfolk og jurister og til at indtage næsten en hvilken som helst stilling, som ikke kræver legemligt arbejde. Unge kvinder anser husgerning for at være ydmygende. Og skønt den fysiske indsats, der kræves for at udføre arbejdet i huset, er beregnet til at fremme helbredet, søger de dog en uddannelse, som vil kvalificere dem til at blive lærere eller sekretærer, eller de lærer et fag, som vil binde dem til stillesiddende arbejde inden døre.⁹ BIH 334.2

Verden er fuld af unge mænd og kvinder, der roser sig af deres ukendskab til nyttigt arbejde; og de er næsten uden undtagelse overfladiske, forfængelige, pyntesyge, ulykkelige og utilfredse og ret ofte tillige udsvævende og umoralske. Med en sådan karakter er de en skamplet på samfundet og en vanære for deres forældre.¹⁰ BIH 334.3

Ingen bør skamme sig over arbejdet, hvor ringe og underordnet det end kan synes at være. Arbejde er for-ædlende. Alle, der virker med hoved eller hænder, er arbejdsmænd og arbejdskvinder. Og alle udfører deres pligt og hædrer deres religion lige så meget, når de arbejder ved vaskebaljen eller ved opvasken, som de gør, når de går til møde. Medens hænderne beskæftiger sig med det mest almindelige arbejde, kan sindet højnes og forædles ved rene og hellige tanker.¹¹ BIH 334.4

De unge skal være arbejdets herrer og ikke dets slaver. — De unge bør lære at se arbejdets sande værdighed.¹² BIH 335.1

En af de store årsager til, at der bliver set ned på legemligt arbejde, er den sjuskede og tankeløse måde, hvorpå det ofte bliver udført. Det bliver gjort af nødvendighed og ikke efter frit valg. Den arbejdende lægger ikke hjertet i det, og han bevarer hverken sin selvagtelse eller vinder andres agtelse. Undervisning i praktisk arbejde burde rette denne fejl. Den burde udvikle akkuratesse og grundighed og gøre dette til en vane. Eleverne bør lære takt og system; de bør lære at bruge tiden rigtigt og at overkomme så meget som muligt med det færrest mulige antal bevægelser. De bør ikke blot undervises om den bedste fremgangsmåde, men de bør tilskyndes til stadig at gøre arbejdet bedre. Det bør være deres mål at gøre deres arbejde så nær det fuldkomne, som menneskers hjerner og hænder er i stand til. BIH 335.2

En sådan opdragelse vil gøre de unge til arbejdets herrer og ikke til dets slaver. Den vil lette mange hårdt arbejdendes lod, og den vil højne selv den ringeste beskæftigelse. Den, der kun betragter arbejdet som en trædemølle og giver sig i lag med det i selvtilfreds uvi-denhed og uden at bestræbe sig for at gøre det bedre, vil i sandhed finde, at det er en byrde. Men de, som betragter selv det ringeste arbejde som en videnskab, vil i det se finhed og skønhed og betragte det som en fornøjelseat udføre det med troskab og dygtighed.¹³ BIH 335.3

Velstand bør ikke fritage nogen for praktisk oplæring. — I mange tilfælde indser velhavende forældre ikke betydningen af at give deres børn en uddannelse i livets praktiske pligter såvel som i teoretisk viden. De ser ikke det nødvendige i, til bedste for deres børns ind-stilling, moral og fremtidige brugbarhed, at give dem et solidt kendskab til nyttigt arbejde. Dette tilkommer deres børn, for hvis uheldet er ude, kan de så bevare en ædel uafhængighed, fordi de ved, hvordan de skal bruge deres hænder. Hvis de har en kraftreserve, vil de ikke være fattige, selv om de ingen penge har. BIH 335.4

Mange, som var velstående i deres ungdom, bliver måske berøvet al deres rigdom og står tilbage med forældre, brødre og søstre, som er afhængige af deres hjælp. Hvor vigtigt er det da ikke, at enhver ung får lært at arbejde, så han kan være forberedt på en eventuel nødsituation! Rigdom er i sandhed en forbandelse, når de, som er i besiddelse af den, lader den stå i vejen for, at deres sønner og døtre får kendskab til nyttigt arbejde, så de kan blive skikket til det praktiske liv.¹⁴ BIH 336.1

Børnene bør tage del i husligt arbejde. — Den trofaste moder hverken kan eller vil være en slave af moden. Hun vil heller ikke være en husslave, der føjer sig efter sine børns luner og fritager dem for arbejde. Hun vil lære dem at tage del i det huslige arbejde sammen med hende, så de kan få kendskab til det praktiske liv. Hvis børnene deltager i arbejdet sammen med moderen, vil de lære at betragte nyttig beskæftigelse som nødvendig for at blive lykkelig og som forædlende snarere end nedværdigende. Men hvis moderen opdrager sine døtre til at være mageligt anlagte, mens hun selv bærer hjemlivets tunge byrder, lærer hun dem at se ned på hende som deres tjener, der skal varte dem op og gøre de ting, som de burde gøre. Moderen bør altid bevare sin værdighed.¹⁵ BIH 336.2

Nogle mødre begår den fejl at lade deres døtre slippe for at arbejde hårdt og være omhyggelige. Derved tilskynder de dem til magelighed. Disse mødre fremfører undertiden denne undskyldning: “Mine piger er ikke så stærke.” Men de følger den rigtige vej til at gøre dem svage og uduelige. Et rigtigt ledet arbejde er netop, hvad de behøver for at blive stærke, energiske, glade og lykkelige og få mod til de forskellige prøvelser, livet er fuldt af.¹⁶ BIH 336.3

Giv børnene nyttige opgaver. — Den ligegyldighed, forældre har udvist ved at forsømme at skaffe beskæfti-gelse til deres børn, har ført meget ondt med sig, bragt mange unges liv i fare og svækket deres brugbarhed alvorligt. BIH 337.1

Gud ønsker, at både forældre og lærere skal opdrage børnene i hverdagslivets praktiske pligter. Anspor til flid. Piger — ja også drenge, som ikke har noget udendørs arbejde — bør lære, hvordan de kan hjælpe deres moder. Lige fra små af bør drenge og piger lære at bære stadig tungere byrder, idet de med forstand hjælper til i familieforetagendets arbejde. Mødre, vis tålmodigt jeres børn, hvordan de skal bruge deres hænder. Få dem til at forstå, at deres hænder skal bruges i husholdningen med lige så stor dygtighed som jeres.¹⁷ BIH 337.2

Hvert barn i familien bør bære en del af hjemmets byrder og lære at udføre sin gerning med troskab og glæde. Hvis arbejdet bliver fordelt på denne måde og børnene under opvæksten bliver vænnet til at bære et passende ansvar, vil ingen af husstandens medlemmer blive overbebyrdede, og alt i hjemmet vil glide jævnt og behageligt. Der vil blive udvist en passende sparsom-melighed, for alle vil være bekendte med og interesserede i enhver detalje i hjemmet.¹⁸ BIH 337.3

Madlavning og syning er hovedfagene. — Mødre bør tage deres døtre med ud i køkkenet og give dem en grundig undervisning på madlavningens område. De bør også undervise dem i den væsentligste syteknik. De bør lære dem, hvordan de skal tilskære tøjet, så ikke noget går til spilde, og hvordan de skal sy det pænt sammen. Nogle mødre foretrækker at gøre det hele selv fremfor at have besvær med at undervise deres uer- farne døtre med tålmodighed. Men ved at handle således lader de en væsentlig del af opdragelsen blive forsømt og gør deres børn stor uret; for senere i livet kommer de i forlegenhed, fordi de mangler kendskab til disse ting.¹⁹ BIH 337.4

Oplær både drenge og piger. — Da både mænd og kvinder er medvirkende til at skabe hjemmet, burde både drenge og piger have kendskab til hjemmets pligter. At rede en seng og gøre en stue i stand, at vaske op, at tilberede et måltid, at vaske og reparere sit eget tøj er en uddannelse, som ikke behøver at gøre nogen dreng mindre mandig; den vil gøre ham gladere og nyttigere. Og hvis piger til gengæld kunne lære at lægge seletøj på en hest og køre den^* og at bruge sav og hammer såvel som rive og hakke, ville de være bedre egnede til at imødegå livets vanskelige situationer.²⁰ BIH 338.1

Det er lige så vigtigt for vore døtre som for vore søn-ner at lære at bruge tiden rigtigt, og både sønnerne og døtrene skal stå til regnskab for Gud for den måde, de bruger tiden på. Vi har fået livet for at udnytte vore talenter forstandigt.²¹ BIH 338.2

En forret at bevare moders styrke. — Hver dag er der arbejde at gøre i hjemmet — madlavning, opvask, fejning og afstøvning. Mødre, har I lært jeres døtre at udføre disse daglige pligter? . . . BIH 338.3

Deres muskler trænger til at blive brugt. I stedet for at få motion ved at springe rundt og spille bold eller kroket bør deres motion tjene et formål.²² BIH 338.4

Lær børnene at bære deres del af hjemmets byrder. Hold dem beskæftigede med noget nyttigt. Vis dem, hvordan de kan gøre arbejdet let og godt. Hjælp dem til at indse, at de ved at lette deres moders byrder bevarer hendes styrke og forlænger hendes liv. Mangen en træt moder er blevet lagt for tidligt i graven alene på grund af, at hendes børn ikke lærte at være med til at bære hendes byrder. Ved at anspore til uselvisk tjeneste i hjemmet drager forældrene deres børn nærmere til Kri-stus, som er den legemliggjorte uselviskhed.²³ BIH 338.5

Et eksperiment i glæde. — Børn, sæt jeres moder i læ-nestolen og bed hende vise jer, hvad hun ønsker gjort først. Hvilken overraskelse ville dette ikke være for mange trætte, overanstrengte mødre! Børn og unge vil aldrig føle en fredfyldt tilfredsstillelse, før de letter mo-derens trætte hænder, hjerte og hoved ved trofast at udføre de hjemlige pligter. De er trin på stigen til frem-gang, som vil føre dem til den højere uddannelse. BIH 339.1

Det er den trofaste udførelse af hverdagens pligter, der bringer den sande arbejder i hjemmet tilfredsstillelse og fred. Det er dem, som forsømmer at tage en del af hjemmets forpligtelser, der plages af ensomhed og utilfredshed; for de har ikke lært den sandhed, at de, som er glade, er glade, fordi de tager del i det daglige rutinearbejde, der påhviler moderen eller andre med-lemmer af familien. Mange står tilbage uden at have lært selv de mest nyttige ting, som det er absolut nødvendigt at kende af hensyn til deres fremtidige vel.²⁴ BIH 339.2

Belønningen for troskab i hjemlige pligter. — En trofast udførelse af hjemlige pligter, idet du efter bedste evne udfylder den plads, du har fået, er den end aldrig så ringe, er virkelig højnende. Denne guddommelige indflydelse er nødvendig. Heri findes fred og hellig glæ-de. Den besidder en helbredende kraft. Den vil skjult og umærkeligt læge sjælens sår, ja endog legemets lidelser. Fred i sindet, der kommer fra rene og hellige motiver og handlinger, vil give fri og kraftig vækst i alle legemets organer. Indre fred og en uskadt samvittighed over for Gud vil anspore og oplive forstanden som dug på spæde planter. Da ledes og beherskes viljen på rette måde og bliver mere bestemt og alligevel fri for egensindighed. Tankerne er tiltalende, fordi de er helligede. Den sjælefred, du kan være i besiddelse af, vil være til velsignelse for dine omgivelser. Denne fred og ro vil med tiden blive naturlig og kaste sine dyrebare stråler på alle omkring dig for atter at blive kastet tilbage på dig. Jo mere du smager denne himmelske fred og hvile i sindet, des mere vil den tiltage. Det er en opmuntrende, levende glæde, som ikke hensætter de moralske kræfter i en sløvhedstilstand, men vækker dem til forøget aktivitet. Fuldkommen fred er en himmelsk egenskab, som englene er i besiddelse af.²⁵ BIH 339.3

Der vil være aktivitet i Himmelen. — Englene arbejder. De er Guds tjenere for menneskens børn. De dovne tjenere, som ser frem til et uvirksomt himmerige, har en forkert opfattelse af, hvad Himmelen er. Skaberen har ikke beredt et sted til tilfredsstillelse af en syndig magelighed. Himmelen er et sted med engageret aktivitet; alligevel vil den for de trætte og byrdebetyngede og for dem, der har stridt troens gode strid, være en herlig hvile; for de vil være i besiddelse af evig ungdom og styrke og ikke længere have nødig at kæmpe mod synden og Satan. For disse energiske arbejdere ville det være kedsommeligt med en tilstand af evig uvirksomhed. Det ville ikke være en Himmel for dem. Den trælsomme vej, den kristne må vandre på Jorden, kan være vanskelig og trættende, men den er æret med Frelserens fodspor, og den, der følger denne hellige vej, vandrer trygt.²⁶ BIH 340.1