Barnet i hjemmet

AFSNIT 13—DEN FYSISKE UDVIKLINGS GRUNDLÆGGENDE BETYDNING

Kapitel 57—MOTION OG SUNDHED^*

Passende afveksling mellem beskæftigelse og adspredelse. — For at børn og unge kan blive sunde, glade og livlige og få veludviklede muskler og hjerner, bør de opholde sig meget i fri luft og have en passende afveksling mellem beskæftigelse og adspredelse.¹ BIH 327.1

Børn bør have deres tid besat. Et passende åndeligt arbejde og legemlig motion udendørs vil ikke ødelægge jeres drenges konstitution. Nyttigt arbejde og kendskab til husgerningens mysterier vil være gavnlig for jeres piger, og en del udendørs beskæftigelse er direkte nødvendig for deres konstitution og helbred.² BIH 327.2

Motion og frisk luft. — De, som ikke bruger deres lemmer hver dag, vil mærke en mathed, når de tager fat på legemlig beskæftigelse. Blodårerne og musklerne er ikke i stand til at udføre deres arbejde og holde hele det levende maskineri i sund aktivitet, hvor hver del af or-ganismen udfører sin del. Lemmerne styrkes ved brug. En rimelig motion hver dag giver styrke til musklerne, som bliver slappe og afkræftede, hvis de ikke bruges. Ved aktiv motion hver dag i fri luft vil også lever, nyrer og lunger blive styrket til at udføre deres arbejde. BIH 327.3

Tag viljestyrken til hjælp, så vil I blive modstandsdygtige over for kulde og styrke nervesystemet. Inden længe vil I blive klar over fordelen ved motion og frisk luft, så I ikke ønsker at leve uden disse velsignelser. At unddrage lungerne luft er som at unddrage en sulten fø-den. Naturligvis kan vi leve længere uden føde end uden luft, som er den føde, Gud har bestemt for lungerne.³ BIH 327.4

Studerende trænger især til legemlig aktivitet. — Uvirksomhed svækker organismen. Gud skabte mennesket til at være aktivt og nyttigt. Intet kan øge de unges styrke som den rette brug af alle muskler ved nyttigt arbejde.⁴ BIH 328.1

Alle evner styrkes ved brug. — Børn og unge, som holdes på skole og bindes til bøgerne, kan ikke få en sund legemlig konstitution. Brugen af hjernen i studiet uden en tilsvarende legemlig motion har en tilbøjelighed til at drage blodet til hjernen, så organismens blodcirkulation kommer ud af balance. Hjernen får for meget blod og arme og ben for lidt. Der bør være regler, som fastsætter børnenes og de unges studier til bestemte timer, hvorefter en del af deres tid bør tilbringes med legemligt arbejde. Og hvis deres vaner med hensyn til spisning, påklædning og søvn er i overensstemmelse med de fysiske love, kan de opnå en uddannelse uden at sætte den legemlige og åndelige sundhed til.⁵ BIH 328.2

Børnene bør som små lære at opfylde livets små for-pligtelser. Da vil de således beskæftigede evner blive styrket ved øvelse. På denne måde kan de unge blive dygtige hjælpere i den større gerning, som Herren senere vil kalde dem til at udføre. . . . BIH 328.3

Kun få er blevet vænnet til flid, betænksomhed og hensynsfuldhed. Ugidelighed og uvirksomhed er de største forbandelser for vor tids børn. Sundt, nyttigt arbejde vil være en stor velsignelse, idet det fremmer udviklingen af gode vaner og en ædel karakter.⁶ BIH 328.4

Planlæg variation og afveksling i arbejdet. — De unges aktive sind og hænder må beskæftiges, for hvis de ikke sættes til nyttige opgaver, som vil udvikle dem og blive til gavn for andre, vil de finde beskæftigelse ved noget, som vil skade både legeme og sjæl. BIH 328.5

De unge bør med glæde bære livets byrder sammen med deres forældre og herved bevare samvittigheden ren, hvilket er absolut nødvendigt for både legemlig og moralsk sundhed. Under dette bør de værnes mod at få stillet krav i samme retning i længere tid ad gangen. Hvis de unge til stadighed holdes til en bestemt form for beskæftigelse, indtil arbejdet bliver kedsommeligt, vil der blive udført mindre, end der kunne være blevet ved en forandring i arbejdet eller en hvileperiode. Hvis sindet anspændes for hårdt, bliver det ikke længere styrket, men degenererer. Ved forandring i arbejdet kan sundheden og styrken bevares. Der vil ikke være behov for at lade det unyttige træde i stedet for det nyttige, for egoistiske fornøjelser er farlige for moralen.⁷ BIH 328.6

Træthed, en normal følge af arbejde. — Mødre, intet fører så mange onder med sig som at befri jeres døtre for byrder og lade være med at give dem noget særligt at gøre, men lade dem selv vælge, hvad de vil lave — måske lidt hækling eller andet finere håndarbejde til at sysselsætte sig med. Lad dem bruge lemmer og muskler. Hvis det trætter dem, hvad så? Bliver I ikke trætte af jeres arbejde? Vil træthed skade jeres børn mere end det skader jer, medmindre de bliver overanstrengte? Nej, bestemt ikke.⁸ BIH 329.1

De bliver måske trætte, men hvor er hvilen sød efter en passende mængde arbejde. Søvnen, naturens liflige genopretter, styrker det trætte legeme og bereder det for den næste dags opgaver.⁹ BIH 329.2

Hvorfor fattigdom ofte er en velsignelse. — Nogle regner rigdom og lediggang for at være virkelige velsig-nelser; men de, som altid har travlt, og som med glæde passer dagens dont, er de lykkeligste og har det bedste helbred. . . . Dommen, at mennesket skal slide for det daglige brød, og løftet om fremtidig glæde og herlighed, udgik fra den samme trone, og begge er en velsignelse.¹⁰ BIH 329.3

Fattigdom er i mange tilfælde en velsignelse; for den hindrer børn og unge i at blive ødelagt af uvirksomhed. De legemlige såvel som de intellektuelle kræfter bør opøves og udvikles på rette måde. Forældrene bør først og fremmest sørge for, at deres børn får en god konstitution, så de kan blive sunde mænd og kvinder. Det er umuligt at opnå dette uden motion. BIH 329.4

For børnenes fysiske og moralske sundheds skyld bør de lære at arbejde, også selv om det ikke er nødvendigt rent økonomisk. Hvis de skal have en ren og retskaffen karakter, må de ind under et vel tilrettelagt arbejdes disciplin, hvor alle muskler bliver taget i brug. Den til-fredsstillelse, børnene vil få ved at gøre gavn og ved at fornægte sig selv for at hjælpe andre, vil være den sun-deste glæde, de nogen sinde kan få.¹¹ BIH 330.1

Fordel de intellektuelle og fysiske aktiviteter ligeligt. — Man bør ikke tillade, at de studerende tager så mange fag, at de ikke vil få tid til fysisk træning. Sundheden kan ikke bevares, medmindre man hver dag anvender nogen tid til at bruge sine muskler i fri luft. En bestemt tid bør helliges et eller andet manuelt arbejde, der vil sætte alle dele af legemet i aktivitet. Fordel belastningen af de intellektuelle og legemlige kræfter ligeligt, og den studerendes sind vil blive kvikket op. Hvis han er sygelig, vil motion ofte hjælpe organismen til at genvinde sin normale tilstand. Når eleverne forlader skolen, bør de have et bedre helbred og en bedre forståelse af livets love, end da de kom. Sundheden bør vogtes lige så omhyggeligt som karakteren.¹² BIH 330.2

Den ungdommelige energi forødes let. — De unge, som står i livets friske kraft, forstår kun lidt af, hvor stor værdi deres overflod af kræfter har. En skat, der er mere kostbar end guld, mere afgørende for at nå frem end lærdom eller rang eller rigdom — hvor bliver der handlet letsindigt med den, og hvor let bliver den ikke forødt! . . . BIH 330.3

Gennem studiet af fysiologi burde eleverne bringes til at indse, hvor værdifuld fysisk kraft er, og hvordan den kan bevares og udvikles, så den i højeste grad kan bidrage til et godt resultat under livets hårde kamp.¹³ BIH 330.4

Aktiviteten skal ikke undertrykkes, men ledes. — Vore børn står så at sige ved en skillevej. Overalt frister verden dem til at søge deres egne interesser, til at til-fredsstille sig selv og forlade den sti, som er banet for Herrens forløste. Det afhænger af deres eget valg, om deres liv skal blive til velsignelse eller forbandelse. De unge skal have afløb for deres overskud af energi og deres iver efter at prøve deres evner. Noget må de bruge deres kræfter til — enten godt eller ondt. BIH 331.1

Guds ord taler ikke for, at virkelysten skal holdes nede, men ledes i det rigtige spor. Gud forlanger ikke, at de unge skal lade være med at stræbe fremad. Egenskaber som ubetvingelig higen efter at gøre fremskridt, en ukuelig vilje, ihærdig flid og utrættelig udholdenhed, som er en forudsætning for fremgang og anseelse, skal ikke hæmmes. Ved Guds nåde skal de bruges til virkeliggørelse af mål, som er lige så højt hævet over egoistiske og verdslige interesser, som himmelen er højere end jorden.¹⁴ BIH 331.2