Barnet i hjemmet

Kapitel 59—UNDERVISNING I NYTTIGE ERHVERV

Alle børn bør lære et erhverv. — Den ligegyldighed, forældre har udvist ved at forsømme at skaffe beskæfti-gelse til de børn, de har påtaget sig ansvaret at sætte i verden, har ført meget ondt med sig og bragt mange unges liv i fare og i høj grad svækket deres brugbarhed. Det er en stor fejl at tillade unge mænd at vokse op uden at lære et erhverv.¹ BIH 342.1

Fra skystøtten gav Jesus gennem Moses hebræerne påbud om, at de skulle opdrage deres børn til at arbejde, at de skulle lære dem et håndværk og at ingen skulle være uvirksomme.² BIH 342.2

I bør hjælpe jeres børn til at erhverve sig kundskaber, så de om nødvendigt kan leve af deres eget arbejde. I bør lære dem at følge pligtens kald med beslutsomhed.³ BIH 342.3

Undervis i brugen af redskaber og værktøj. — Når børnene når en passende alder, bør de forsynes med redskaber og værktøj. Hvis arbejdet gøres interessant for dem, vil man finde, at de er lærenemme elever i brugen af værktøj og redskaber. Hvis faderen er tømrer, bør han undervise sine drenge i at opføre huse, idet han stadig lægger lærdomme fra Bibelen ind i sin undervisning fra de skriftsteder, hvori Herren sammenligner menneskene med sin bygning.⁴ BIH 342.4

Oplær sønnerne i landbrug. — Fædre bør oplære deres sønner til at deltage sammen med dem i deres erhverv og beskæftigelser. Landmænd bør ikke tro, at arbejdet ved landbruget ikke er fint nok for deres sønner. Landbruget bør udvikles ved metodisk viden. BIH 342.5

Landbrug er blevet erklæret for urentabelt. Folk siger, at jorden ikke betaler for arbejdsindsatsen, og beklager jordbrugernes tunge lod. . . . Men hvis folk med de rigtige evner tager fat på denne beskæftigelse, studerer jordbundsforholdene og lærer at så og plante, at berede jorden og at bringe afgrøden i hus, ville man få mere opmuntrende resultater at se. Mange siger: “Vi har prøvet at dyrke jorden og kender resultaterne,” og dog trænger de selv samme til at lære, hvordan de skal berede jorden og sætte deres arbejde i system. Deres plovskær skal lave dybere og bredere furer, og de skal lære, at de ved dyrkning af jorden ikke behøver at få en grov og simpel natur. ... De skal lære at så i rette tid, lægge mærke til, hvorledes planterne vokser, og følge den plan, som Gud har lagt.⁵ BIH 343.1

En uddannelse af fremragende værdi. — Ingen oplæring i praktisk arbejde er så værdifuld som dyrkning af jorden. Man burde bestræbe sig mere for at skabe og opmuntre interessen for beskæftigelse ved landbruget. Læreren bør gøre opmærksom på, hvad Bibelen siger om agerdyrkning: at det var Guds hensigt, at mennesket skulle dyrke jorden; at det første menneske, som herskede over hele Jorden, fik en have at dyrke; og at mange af verdens største mænd, dens egentlige adel, har været jordbrugere. Vis dem de muligheder, der findes i en sådan tilværelse. . . . BIH 343.2

Den, som tjener sit brød ved agerbrug, undgår mange fristelser og nyder utallige forrettigheder og goder, der er nægtet dem, som har deres arbejde i de store byer. Og i disse tider med kæmpemæssige sammenslutninger af fabriksvirksomheder og konkurrence inden for for-retningslivet er der kun få, der nyder en så virkelig uaf-hængighed og en sådan vished om en retfærdig gengæl-delse for deres møje som dem, der dyrker jorden.⁶ BIH 343.3

Friske produkter er af særlig værdi. — Familier og in-stitutioner bør lære at gøre mere for at kultivere og for- bedre jorden. Hvis folk blot kendte værdien af de produkter, jorden frembringer efter årstiden, ville de gøre mere ud af at dyrke jorden. Alle bør være bekendt med den særlige værdi, der er i frugt og grønsager, når de kommer lige fra haven. ⁷ BIH 343.4

Skolerne bør give undervisning i nyttige erhverv. — Undervisning i praktiske fag fortjener langt større opmærksomhed, end den har fået. Der burde oprettes skoler, som foruden den bedste sjælelige og moralske uddannelse kan skaffe let adgang til legemlig udvikling og til faguddannelse. Der burde undervises i landbrug, i fabrikation — inden for så mange som muligt af de mest nyttige erhverv — og desuden i husholdningsøkonomi, sund madlavning, syning, hygiejne, kjolesyning, behandling af syge og lignende fag. Der burde sørges for, at der var haver, værksteder og behandlingsstuer, og at arbejdet inden for hvert fag blev ledet af dygtige lærere. BIH 344.1

Der burde arbejdes hen imod et bestemt mål, og der skulle arbejdes grundigt. Skønt alle og enhver har brug for et vist kendskab til forskellige slags håndværk, så er det absolut nødvendigt, at man bliver dygtig til i det mindste ét. Enhver ung skulle, når han forlader skolen, have erhvervet sig kendskab til et eller andet håndværk eller erhverv, ved hjælp af hvilket han, om fornødent, kan tjene til livets ophold.⁸ BIH 344.2

En dobbelt værdifuld undervisning. — Der burde i for-bindelse med skolerne have været institutioner til at tage vare på forskellige arbejdsgrene, så de studerende kunne få beskæftigelse og den nødvendige motion efter skoletid. ... Så kunne de have fået et praktisk kendskab til en levevej, samtidig med at de fik deres boglige uddannelse.⁹ BIH 344.3

Faglig viden er af større værdi end den videnskabelige. — Der burde have været erfarne lærere til at undervise unge kvinder i madlavning. De unge piger burde være blevet undervist i tilskæring, syning og reparation af tøj og således uddannet til livets praktiske pligter. BIH 344.4

Til de unge mænd burde der være institutioner, hvor de kunne lære forskellige erhverv, som ville sætte deres muskler såvel som intellektuelle evner i funktion. Hvis de unge kun kan få en ensidig uddannelse, hvilken er da af størst betydning: kendskabet til videnskaberne med alle ulemperne for liv og helbred, eller kendskabet til et arbejde i det praktiske liv? Vi svarer uden at tøve: den sidstnævnte. Hvis den ene er nødt til at blive forsømt, så lad det blive studiet af bøgerne.¹⁰ BIH 345.1

Der kan være nogle, som har fået en forkert undervisning, og nogle, som har forkerte begreber med hensyn til børns uddannelse. Disse børn og unge har brug for den allerbedste uddannelse, og I må bringe det fysiske arbejde i overensstemmelse med det intellektuelle — de to ting bør følges ad.¹¹ BIH 345.2

Jesus var et forbillede på tilfreds arbejdsomhed. — Det kræver meget mere nåde og streng skoling af ka-rakteren at arbejde for Gud som håndværker, købmand, sagfører eller landmand og føre kristendommens forskrifter ind i livets almindelige foretagender end at arbejde som anerkendt missionær på missionsmarken, hvor stillingen er kendt og halvdelen af vanskelighederne bliver undgået alene af denne grund. Det kræver stort åndeligt mod og styrke at føre religionen ind i værkstedet og forretningskontoret og helliggøre alle hverdagslivets enkeltheder og ordne alle verdslige forehavender efter en bibelkristens normer. BIH 345.3

Jesus arbejdede og holdt hvil, spiste og sov uge efter uge, år efter år, ligesom sin samtids småkårsfolk i de tredive års afsondrethed i Nazaret. Han tiltrak sig ikke opmærksomheden som en markant personlighed; og dog var han verdens frelser, som englene tilbad, og som altid var i sin Faders gerning som et levende eksempel, menneskeheden skulle blive ved med at efterligne til tidernes ende. BIH 345.4

Denne vigtige lektie i tilfreds arbejdsomhed i livets nødvendige pligter, hvor ringe de end er, mangler stør-stedelen af Kristi efterfølgere endnu at lære. Selv om der ikke er noget menneskeligt øje til at bedømme vort arbejde eller nogen rosende eller bebrejdende stemme, bør det dog udføres lige så godt, som hvis Gud personligt skulle inspicere det. Vi bør være lige så samvittighedsfulde i de mindre væsentlige detaljer af vort arbejde, som vi ville være det i livets større anliggender.¹² BIH 346.1