KRISTUS ALENE

KRISTI KRAFT I NATUREN OG I OS, 23. FEBRUAR

“Thi hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger, så de er uden undskyldning.” Rom. 1, 20. KA 61.2

Ved opdyrkningen af jorden vil den tænksomt arbejdende opdage, at uanede rigdomme åbenbarer sig for ham. Landbrug eller havedyrkning kan aldrig lykkes for nogen, hvis ikke man giver agt på de love, der gælder her. Man må studere det særlige behov, som hver enkelt slags plante har. De forskellige arter kræver forskellig slags jord og dyrkning, og betingelsen for, at dyrkningen skal lykkes, er, at man retter sig efter de love, der er afgørende for hver art. KA 61.3

Den påpasselighed, der må vises ved omplantning, så at end ikke en rodtrevl bliver trykket eller forkert anbragt, omhuen for de spæde planter, podningen og vandingen, beskyttelsen mod frost om natten og mod solen om dagen, arbejdet med at holde ukrudt, sygdomme og skadelige insekter borte, opøvningen og tilrettelæggelsen lærer én ikke blot vigtige ting med hensyn til karakterdannelsen, men arbejdet er i sig selv et udviklingsmiddel. Når man opdyrker omhu, tålmodighed og opmærksomhed over for enhver enkelthed samt lovlydighed, bibringer det en meget væsentlig opdragelse. KA 61.4

Den bestandige kontakt med livets mysterium og naturens skønhed såvel som den ømhed, der vækkes ved at sørge for disse smukke dele af Guds skaberværk, hjælper med til at levendegøre tanken og forædle og højne karakteren; og det, som er lært, forbereder den arbejdende til med større held at tage sig af andre sjæle.⁵⁶ KA 61.5

Den samme magt, som opretholder naturen, virker også i mennesket. De samme love, som viser både stjernen og atomet vej, behersker menneskelivet. De love, der styrer hjertets funktioner og regulerer den levende strøm af blod ud til legemet, stammer fra den Almægtige, som har domsmyndigheden over sjælen. Fra ham udgår alt liv. Kun i harmoni med ham kan den rette livsudfoldelse finde sted. For alt, hvad han har skabt, er betingelserne de samme: et liv, der bliver opretholdt ved at modtage Guds liv, et liv, der leves i overensstemmelse med Skaberens vilje. At overtræde hans lov fysisk, sjæleligt eller moralsk, er at bringe sig selv ud af harmoni med universet, at skabe disharmoni, lovløshed og ødelæggelse. KA 62.1

For den, som således lærer at fortolke dens lære, bliver hele naturen til oplysning; verden er en lærebog, livet er en skole. Menneskets samhørighed med Gud og med naturen, lovens verdensomspændende herredømme, følgerne af overtrædelser, kan ikke undgå at påvirke sindet og forme karakteren.. . . KA 62.2

Ligesom beboerne i Edens have lærte af naturens bog, ligesom Moses skimtede Guds skrift på de arabiske sletter og bjerge, — og barnet Jesus på højene ved Nazaret — sådan kan vor tids børn lære af Gud. Det synlige er et billede på det usynlige. I enhver ting på jorden, lige fra skovens stolteste træer til det lav, der klæber til klippen, fra de bundløse havdybder til den mindste muslingeskal på bredden, har de mulighed for at se Guds billede og indskrift.⁵⁷ KA 62.3