KRISTUS ALENE

DEN HIMMELSKE SÆDEMAND, 24. FEBRUAR

“Se, en sædemand gik ud for at så.” Matt. 13, 3. KA 62.4

I Østen var forholdene i samfundet så usikre, og der var så stor fare for voldshandlinger, at folk hovedsagelig boede i befæstede byer, og landmændene gik dagligt til deres arbejde uden for murene. Således gik også Kristus, den himmelske sædemand, ud for at så. Han forlod det sikre og fredelige hjem, forlod den herlighed, som han havde hos Faderen, før verdens grundlæggelse, forlod sin plads på universets trone. Han gik ud, idet han led og blev fristet; han gik ud alene for at så med tårer, for at vande livets sæd for en fortabt verden med sit eget blod. KA 62.5

På samme måde må hans tjenere gå ud for at så. Da Abraham blev kaldet til at så sandhedens sæd, lød befalingen: “Drag ud fra dit land, fra din slægt og din faders hus til det land, jeg vil vise dig.”⁵⁸ “Og han drog ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen.”⁵⁹. . . Sæden må sås gennem arbejde og tårer, i ensomhed og ved ofre. KA 62.6

“Det, sædemanden sår, er ordet.” Kristus kom for at så sandheden i verden. Lige siden syndefaldet har Satan sået vildfarelsens sæd. Det var med en løgn, at han først fik magt over mennesket, og på samme måde arbejder han stadig for at styrte Guds rige på Jorden og få mennesket i sin magt. Som en sædemand fra en højere verden kom Kristus for at så sandhedens sæd. Han, som havde siddet i Guds råd, som havde dvælet i den Eviges inderste helligdom, kunne bringe sandhedens rene principper til menneskene. Lige siden syndefaldet havde Kristus åbenbaret sandheden for verden. Den uforkrænkelige sæd, “Guds levende og blivende ord”,⁶⁰ blev gennem ham meddelt menneskene. I det første løfte, der blev talt til det faldne menneskepar i Eden, såede Kristus evangeliets sæd. Men lignelsen om sædemanden henviser særligt til hans personlige gerning blandt menneskene og til den gerning, som han således lagde grunden til. KA 62.7

Sæden er Guds ord. Ethvert frø har i sig selv spirekraft. Plantens liv ligger gemt i det. Således er der også liv i Guds ord. Kristus siger: “De ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.”⁶¹... I hvert eneste påbud og løfte i Guds ord findes kraften, Guds eget liv, som sætter os i stand til at adlyde budene og få del i løfterne. Den, der i tro modtager ordet, får del i selve Guds liv og karakter. KA 63.1

Ethvert frø bærer sin slags frugt. Hvis frøet sås under de rette betingelser, vil det udvikle sine egne egenskaber i planten. Hvis ordets uforkrænkelige sæd modtages i sjælen ved tro, vil det frembringe en karakter og et liv i lighed med Guds karakter og liv.⁶² KA 63.2