Med Mesteren på bjerget

“I må ikke være bekymrede”

Han, som har givet dig livet, ved, at du behøver næring for at kunne holde det ved lige Han, som skabte legemet, glemmer ikke dit behov for klæder. Vil han, som har skænket den gave, der er størst, ikke også skaffe, hvad der skal til for at gøre den fuldstændig? MMPB 98.2

Jesus henviste sine tilhørere til fuglene, der uden at tynges af kummerfulde tanker jubler deres lov sange; for “de sår ikke og høster ikke,” men alligevel sørger den store Fader i Himmelen for deres behov. Og han spørger: “Er I ikke meget mere værd end de?” MMPB 98.3

Bjergskråningerne og markerne lyste af blomster, og idet Jesus pegede på disse i morgenduggens friskhed, sagde han: “Se på liljerne på marken, hvorledes de vokser.” Menneskelig kunst kan fremstille efterligninger af planternes og blomsternes yndige form og sarte lød: men hvem formår at meddele liv endog blot til en eneste blomst eller et græsstrå? Hver blomst ved vejkanten er blevet til ved den samme kraft, som dannede stjerneverdenen hist oppe. Gennem hele skabningen vibrerer ét og samme livets pulsslag fra Guds store hjerte. Hans hånd klæder markens blomster i skønnere dragter end dem, der nogen sinde har prydet jordiske kongers skikkelse. Og “klæder da Gud således græsset på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, skulle han så ikke meget snarere klæde jer, I lidettroende?” MMPB 98.4

Han, som siger: “Betragt liljerne,” “se på fuglene” er den, som dannede blomsterne og gav spurven dens sang. Naturens skønhed kan lære dig mere om Guds visdom, end de lærde ved. På liljens kronblad har Gud skrevet et budskab til dig affattet på et sprog, som dit hjerte først kan læse, når det har udvisket, hvad det har tillært sig af mistillid, egenkærlighed og gnavende bekymring. Hvorfor har han givet dig de syngende fugle og de yndige blomster, hvis det ikke skyldes den overstrømmende kærlighed i et faderhjerte, som ønsker at forskønne og glæde din sti gennem livet? Alt, hvad der behøvedes til at opretholde livet, ville have været i din besiddelse uden blomsterne og fuglene; men Gud var ikke tilfreds med kun at tilvejebringe det nødtørftige til en blot og bar tilværelse. Han har fyldt jorden, luften og himmelhvælvingen med glimt af sin herligheds afglans. Dersom han med henblik på din lykke og glæde med ødsel hånd har udstyret naturen med en så grænseløs visdom, kan du så tvivle på, at han vil give dig enhver nødvendig velsignelse? MMPB 99.1

“Betragt liljerne”. Hver blomst, der åbner sine blade for sollyset, adlyder de samme store love, som leder stjernerne; og hvor enkelt, hvor skønt og hvor yndefuldt er ikke dens liv! Gennem blomsterne ønsker Gud at gøre os opmærksomme på det elskelige ved en karakter, som bærer Kristi præg. Han, som skænker blomsterne en sådan skønhed, ønsker endnu langt mere, at sjælen må iklædes Kristi skønne karakter. MMPB 99.2

Se, hvorledes liljerne vokser, siger Jesus; se, hvorledes planterne, der trænger frem af den kolde, sorte muld eller af flodlejets mudder, udfolder sig i skønhed og vellugt! Hvem ville drømme om muligheden af noget skønt i liljens grove, brune løg? Men når det guddommelige liv, som ligger skjult deri, efter hans befaling udfolder sig i regnen og i sollyset, viser der sig et syn, hvis skønhed og ynde vækker menneskenes forundring. Således vil også Guds liv udfolde sig i enhver menneskesjæl, der stiller sig til rådighed for hans nådes gerning, der lige så frit som regnen og sollyset kommer med sin velsignelse til alle. Det er Guds ord, som skaber blomsterne, og det samme ord vil frembringe åndens skønne egenskaber hos dig. MMPB 99.3

Guds lov er kærlighedens lov. Han har omgivet dig med det skønne for at lære dig, at du ikke er sat her i verden blot for at være optaget med dig selv, grave og bygge, stræbe og spinde, men for at gøre livet lyst og glædeligt og skønt med Kristi kærlighed for at du i lighed med blomsterne skal være til glæde i livet ved at tjene i kærlighed. MMPB 100.1

Fædre og mødre, lad jeres børn lære af blomsterne! Tag dem med jer ud i haven, ud på marken og under de løvrige træer og lær dem at læse budskabet om Guds kærlighed i naturen. Lad tanken om ham blive knyttet til fuglen og blomsten og træet. Oplær børnene til i enhver tiltalende og skøn foreteelse at se et udtryk for Guds kærlighed til dem. Gør jeres kristendom så behagelig, at de føler sig tiltrukket af den. Lad kærlighedens lov være på jeres læber! MMPB 100.2

Undervis børnene om, at formedelst Guds kærlighed kan deres natur blive forandret og bringes i overensstemmelse med hans natur. Undervis dem om, at han ønsker, at deres liv skal være prydet med blomsternes skønhed; og fortæl dem, når de plukker de yndige blomster, at han, som frembragte blomsterne, er endnu skønnere end disse. Derved vil de spæde tråde i deres hjerte slynge sig om ham. Han, som er helt igennem yndig, vil blive dem en daglig ledsager og en for trolig ven, og deres liv vil blive forvandlet efter hans billede. MMPB 100.3

“Men søg først Guds rige” De, der lyttede til Kristi ord, ventede spændt på at høre en eller anden kundgørelse angående det timelige rige. Medens Jesus oplod Himmelens skat te for dem, stillede dette spørgsmål sig i forreste række i deres sind: Hvorledes vil en forbindelse med ham kunne fremme vore udsigter i Verden” Jesus påviste, at når de bekymrede sig mest for denne Verdens anliggender, handlede de ligesom de omkringboende folkeslag og levede, som om der ikke fandtes en Gud, der har en kærlig omhu for sine skabninger. MMPB 101.1