Med Mesteren på bjerget

“Ingen kan tjene to herrer”

Kristus siger ikke, at menneskene ikke vil eller ikke skal tjene to herrer, men at de ikke kan. Guds interesser og mammons interesser har intet fællesskab, ingen forbindelse med hinanden. Netop hvor en kristens samvittighed opfordrer ham til at lade være, pålægger ham at fornægte sig selv og byder ham at standse, vil en verdslig overskride grænsen for at følge sine egoistiske tilbøjeligheder. På den ene side af grænsen står Kristi selvfornægtende efterfølger, på den anden finder vi den, der elsker Verden og vil behage sig selv den modesyge og letsindige, der svælger i forbuden vellyst. På denne side af stregen må en kristen ikke træde. MMPB 96.2

Ingen kan stille sig neutral; der gives ingen mellemklasse, der hverken elsker Gud eller tjener retfærdigheds fjende. Kristus skal leve i sine menneskelige redskaber, virke gennem deres evner og handle gennem deres kræfter. Deres vilje må være hans vilje underlagt; de må handle i hans ånd. Da er det ikke længere dem, der lever, men Kristus lever i dem. Den, der ikke overgiver sig helt til Gud, beherskes af en anden magt og lytter til en anden stemme, hvis tale er af en ganske anden art. Halv tjeneste stiller vedkommende på fjendens side som en dygtig medhjælper for mørkets hær skarer. Når mennesker, som giver sig ud for at være Kristi stridsmænd, slutter sig til den ondes forbund og hjælper til på hans side, optræder de selv som Kristi fjender. De svigter et helligt hverv. De danner et led mellem Djævelen og de sande stridsmænd, således at fjenden til stadighed virker gennem disse redskaber for at stjæle Kristi stridsmænds hjerter. MMPB 97.1

Lastens stærkeste bolværk her i Verden er ikke den ryggesløse synders eller den dybest faldnes liv. Dens mægtigste skanse er et liv, som i visse henseender tilsyneladende er dydigt, hæderligt og ædelt, men som holder fast ved én synd og følger en eneste last..For en sjæl, der i det skjulte kæm per imod en eller anden overmægtig fristelse og står vaklende på afgrundens yderste rand, vil et sådant eksempel udgøre en af de stærkeste tilskyndelser til synd. Den, som er udrustet med høje begreber om livet og om sandhed og retskaffenhed, men som alligevel med forsæt overtræder et bud i Guds hellige lov, har forvansket sine ædle evner til et lokkemiddel til synd. Begavelse, talent og sympati, ja endog højsindede og venlige handlinger kan blive midler i Satans hånd til at lokke andre sjæle ned i svælget til fordærvelse både for dette liv og for det tilkommende. MMPB 97.2

“Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham. Thi alt det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden.” (1Joh. 2,15-16). MMPB 98.1