Med Mesteren på bjerget
“Thi efter dette søger hedningene i verden,”
udtalte Jesus. “Men jeres Fader ved, at I trænger til disse ting. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” (Luk. 12,30; Matt. 6,33). Jeg er kommen for at oplade kærlighedens og retfærdighedens og fredens rige for jer. Oplad jeres hjerter til at tage imod dette rige, og lad dets tjeneste være jeres højeste interesse. Vel er det et åndeligt rige, men frygt ikke for, at der ikke vil blive sørget for jeres behov her i det nærværende liv. Dersom I ofrer jer for Guds tjeneste, vil han, som har al magt i Himmelen og på Jorden, skaffe jer, hvad I behøver. MMPB 101.2
Jesus fritager os ikke for nødvendigheden af anstrengelse, men har lærer os, at vi skal gøre ham til den første og den sidste og den bedste i ethvert anliggende. Vi må ikke give os af med noget foretagende, befatte os med nogen beskæftigelse eller søge nogen adspredelse, der ville kunne hindre virkeliggørelsen af hans retfærdighed i vor karakter og vort liv. Hvad vi end gør, må vi gøre det af hjertet som for Herren. MMPB 101.3
Medens Jesus var på Jorden, hædrede han livet i alle dets enkeltheder ved at holde Guds herlighed for øje og ved at lade alle ting være Faderens vilje underordnet. Han forsikrer os, at dersom vi følger hans eksempel, skal alt, hvad der er nødvendigt her i livet, gives os “i tilgift”. Om der er fattigdom eller rigdom, sundhed eller sygdom, enfoldighed eller visdom alt er der sørget for i hans nådes løfte. MMPB 102.1
Guds evige arm omslutter den sjæl, der søger hjælp hos ham, uanset hvor svag vedkommende sjæl måtte være. Bjergenes kostbarheder skal for gå, men den sjæl, der lever for Gud, skal blive hos ham. “Og Verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.” (1Joh. 2,17). Guds stad vil oplade sine gyldne porte for at tage imod den, som her på Jorden lærte at stole på. at Gud giver vejledning og visdom, trøst og håb i modgang og trængsel. Der vil englenes sange byde ham velkommen, og for ham vil livets træ bære sin frugt. “Om også bjergene viger, om også højene rokkes, min kærlighed viger ej fra dig, min fredspagt rokkes ikke, så siger Herren, din forbarmer.” (Es. 54,10). MMPB 102.2