Med Mesteren på bjerget

“Når I faster, skal I ikke gå med sørgmodig mine som hyklerne”

Den faste, som Guds ord påbyder, er mere end en formalitet. Den består ikke blot i, at man afholder sig fra mad, at man klæder sig i sæk eller strør aske på sit hoved. Den, der faster af virkelig sorg øver synd, vil aldrig stræbe efter at gøre sig bemærket. MMPB 90.2

Hensigten med den faste, som Gud opfordrer os til at holde, er ikke at plage legemet for sjælens synd, men at hjælpe os til at indse syndens alvorlige karakter, til at ydmyge hjertet for Gud og til at modtage hans tilgivende nåde. Hans befaling til Israel var: “Sønderriv hjertere, ej jeres klæder, vend om til Herren jeres Gud!” (Joel 2,13). MMPB 90.3

Det nytter ikke for os at gøre bod eller smigre os med, at vi ved vore egne gerninger vil kunne fortjene eller tilkøbe os en arvelod iblandt de hellige. Da man stillede Jesus det spørgsmål: “Hvad skal vi gøre, for at udføre Guds gerninger?” svarede han: “Dette er Guds gerning, at I tror på den, han har udsendt.” (Joh. 6,28-29). Omvendelse består i, at man vender sig fra sit eget jeg til Kristus; og når vi modtager Kristus, således at han ved tro kan leve sit liv i os, vil gode gerninger lægges for dagen. MMPB 91.1

Jesus sagde: “Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, for at ikke andre mennesker skal se på dig at du faster, men kun din Fader, som er i løndom.” Alt, hvad der gøres til Guds ære, skal gøres med glæde, ikke med bedrøvelse og tungsindighed. Der er intet trist i Jesu religion. Dersom de kristne ved et sørgmodigt udseende giver indtryk af at være blevet skuffet af Herren, stiller de hans karakter i et urigtigt lys og lægger argumenter i hans fjenders hånd. Skønt de med munden vel kan påstå, at Gud er deres fader, vil de ved deres tristhed og sørgmodighed give Verden det indtryk, at de er faderløse. MMPB 91.2

Kristus vil, at vi skal fremstille hans tjeneste så tiltrækkende, som den i virkeligheden er. Fremlæg selvfonægtelserne og hjertets prøvelser for den medlidende Frelser. Lad byrderne blive liggende ved korsets fød og fortsæt din vandring med fryd i hans kærlighed, som først elskede dig. Hvad der i det skjulte foregår mellem sjælen og Gud kommer måske aldrig til menneskers kundskab, men følgen af åndens virkning på hjertet vil blive åbenbar for alle; for han, som ser i løndom, vil betale dig åbenbar. MMPB 91.3

“Samler jer ikke skatte på jorden” Skatte, der samles på Jorden, vil ikke bestå. Tyve bryder ind og stjæler, møl og rust fortærer, ildebrand og storm berøver dig din ejendom. Og “hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.” Skatte, der samles på Jorden, vil optage sindet og for trænge de himmelske ting. MMPB 92.1

Pengekærhed var den rådende lidenskab i den jødiske tidsalder. Verdslighed tilranede sig Guds og religionens plads i sjælen. Således er det i dag. Grådig begærlighed efter rigdom øver en så betagende, fortryllende indflydelse over liv og vandel, at følgen bliver en forvrængning af det ædle og en fordærvelse af det menneskelige hos menneskene, indtil de drukner i fortabelse. Satans tjeneste er fuld af bekymring, forvikling og opslidende arbejde, og den skat, menneskene gør sig møje for at ophobe på Jorden, varer kun til en tid. MMPB 92.2

Jesus sagde: “Men saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler. Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.” MMPB 92.3

Formaningen lyder: “Saml jer skatte i Himmelen.” Det ligger i jeres egen interesse at sikre jer de himmelske skatte. Af alt, hvad I har, er de det eneste, der virkelig er jeres. Den skat, der samles i Himmelen, er uforgængelig. Ingen ildebrand eller oversvømmelse kan ødelægge den, ingen tyv kan tilrane sig den, ej heller kan møl eller rust for tære den, fordi den er i Guds varetægt. MMPB 92.4

Denne skat, som Kristus agter for dyrebar ud over enhver beregning, er “hans arvs herligheds rigdom” “iblandt de hellige”. Kristi disciple kaldes hans juveler, hans egen dyrebare skat. Han siger: “De er kronesten.” “Jeg vil gøre en mand dyrebarere end guld, et menneske end Ofirs guld.” Kristus betragter sine børn i deres renhed og fuldkommenhed som lønnen for alle sine lidelser, sin fornedrelse og sin kærlighed og som fuldstændiggørelsen af sin herlighed Kristus, det store midtpunkt, hvorfra al herlighed udstråler. (Ef. 1,18; Zak. 9,16; Es. 13,12. eng. overs.). MMPB 92.5

Og os er det blevet tilladt at forene os med ham i det store genløsningsværk og at være delagtig med ham i de rigdomme, som er vundet ved hans død og hans lidelse. Apostelen Paulus skrev til de kristne i Thessalonika: “Thi hvem er vort håb, vor glæde eller vor hæderskrans, for vor Herres Jesu åsyn ved hans komme? I er jo vor ære og glæde.” (1Tess. 2,19-20). Dette er den skat, som Kristus byder os at arbejde for. Erhvervelsen af en karakter er livets store slutresultat. Og hver ord eller hver handling, der ved Kristi nåde vil vække en himmelvendt tilskyndelse i en eneste sjæl, enhver bestræbelse, der bidrager til dannelsen af en Kristus præget karakter, udgør henlæggelsen af en skat i Himmelen. MMPB 93.1

Hvor skatten er, der vil også hjertet være. Ved enhver anstrengelse for at gavne andre gavner vi os selv. Den, der yder penge eller tid til Evangeliets udbredelse, knytter sine egne interesser og bønner til gerningen og til de sjæle, som derigennem nås; hans kærlighed strækker sig ud til andre, og han anspores til større gudhengivenhed, for at han må blive sat i stand til at gøre mest muligt godt for dem. MMPB 93.2

Og på den yderste dag, når jordisk rigdom for går, vil den, der har samlet sig en skat i Himmelen, beskue, hvad der er vundet ved hans liv. Der som vi har givet agt på Kristi ord, vil vi, når vi samles omkring den store hvide trone, se sjæle, der blev frelst ved vore bestræbelser, og da vil vi få at vide, at den ene har frelst andre, og disse igen atter andre. Som frugten af vort arbejde ser vi en stor skare ført ind i Himmelen, hvor de lægger deres kroner ned ved Jesu fødder og priser ham gennem evigheder uden ende. Med hvilken glæde vil en Kristi arbejder ikke betragte disse genløste, der har del i genløserens herlighed! Hvor dyrebar vil Himmelen ikke blive for dem, der har været tro i arbejdet for at frelse sjæle. MMPB 94.1

“Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, hvor Kristus er siddende ved Guds højre hånd.” (Kol. 3,1). MMPB 94.2