Med Mesteren på bjerget

“Enhver, som er på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte.”

Jøderne roste sig af deres moralitet og så med forfærdelse på hedningernes sanselige skikke. Tilstedeværelsen af de romerske embedsmænd, som var kommet til Palæstina i kraft af det kejserlige herredømme, var en stadig forargelse for befolkningen, idet disse udlændinge havde medbragt en overflod af hedenske skikke, vellyst og udsvævelse. I Kapernaum færdedes romerske funktionærer med deres lystige elskerinder på spadseregange og promenader, og ofte afbrødes stilheden ude på søen af støjende selskaber, når deres lystbåde gled hen over den blanke vandBade. Folket ventede at høre Jesus udtale en streng dom over denne klasse mennesker; men hvor forbavsede blev de ikke, når de hørte ham tale ord, der blottede det onde i deres egne hjerter! MMPB 64.3

Når man, om end aldrig så lønligt, elsker og nærer onde tanker, sagde Jesus, da viser det, at synden endnu råder i hjertet. Sjælen befinder sig fremdeles i bitterheds galde og uretfærdigheds lænke. Den, der finder den onde tanke og tillader sig det begærlige blik, kan i den åbenbare synd med dens vægt af skam og hjerteknugende smerte beskue, af hvilken art det onde virkelig er, som han har skjult i sjælens vrå: Det onde, som da kommer til syne, skabes i fristelsens stund, da man måske falder i en svær synd, som kun udfolder eller bringer for dagen, hvad der lå dulgte og slumrende i hjertet. Som et menneske tænker i sit hjerte, så er han; thi fra hjertet “udspringer livet”. (Ordspr. 23,7). MMPB 65.1