Med Mesteren på bjerget

“Gå først hen og forlig dig med din broder”

Guds kærlighed er mere end blot en uvirksom egenskab; den er et positivt og handlende princip, en levende kilde, der altid udvælder til velsignelse for andre. Dersom Kristi kærlighed bor i os, vil vi ikke alene holde os fra at nære had til vore medmennesker, men vi vil søge på enhver mulig måde at vise dem kærlighed. MMPB 63.2

Jesus sagde: “Derfor, når du bringer din gave til alteret og dér kommer i hu, at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive dér ved alteret. og gå først hen og forlig dig med din broder, og kom så og bring din gave!” De forbilledlige ofringer var udtryk for troen på, at gennem Kristus var den ofrende blevet delagtig i Guds miskundhed og kærlighed. Men at give udtryk for tro på Guds tilgivende kærlighed, medens vedkommende selv nærede en ukærlig ånd, ville kun være skrømt. MMPB 63.3

Når en, der bekender sig til at tjene Gud, foruretter eller skader en broder, stiller han Guds karakter i et falsk lys for vedkommende broder, og uretten må bekendes; for at være i overensstemmelse med Gud må han erkende, at den er synd. Vor broder har måske gjort os en større uret, end vi har gjort imod ham, men det gør ikke vort ansvar mindre. Dersom vi, når vi træder frem for Gud, kommer i hu, at en anden har noget imod os, skal vi lade vor gave det være bøn, taksigelse eller et frivilligt offer blive liggende, gå til den broder, vi er i uoverensstemmelse med, og ydmygt bekende vor egen synd og bede ham om tilgivelse. MMPB 63.4

Har vi på nogen måde besveget eller skadet vor broder, bør vi yde erstatning. Dersom vi uforvarende har båret falsk vidnesbyrd, eller om vi har gengivet hans ord urigtigt eller på nogen måde skadet hans indflydelse, bør vi gå til dem, vi har talt til om ham, og tilbagekalde alle vore ærekrænkende forvrængninger. MMPB 64.1

Dersom vanskeligheder mellem brødre ikke blev fremlagt for andre, men i en kristelig kærligheds ånd åbent drøftet mellem dem indbyrdes, hvor meget ondt kunne da ikke forebygges! Hvor mangen bitter rod, der besmitter mange, ville ikke blive tilintetgjort, og hvor inderligt og ømt kunne Kristi efterfølgere ikke være forenet i hans kærlig hed! MMPB 64.2