Barnet i hjemmet

6/85

AFSNIT 2—METODER OG TEKSTBØGER

Kapitel 4—OPDRAGELSESMETODER

Forældrestyret bør studeres. — Forældrenes arbejde bliver sjældent udført, sådan som det bør gøres. . . . Forældre, har I studeret forældrestyre, så I med forstand kan opøve jeres børns vilje og bevæggrund? Lær de unge slyngtråde at finde støtte ved at slynge sig om Gud. Det er ikke nok, at I siger: “Gør sådan og sådan,” og derefter er aldeles ligeglade med det og glemmer, hvad I har forlangt, så børnene ikke omhyggeligt udfører, hvad I siger. Gør det let for jeres barn at adlyde med glæde. Lær slyngtrådene at klynge sig til Jesus. . . . Lær dem at bede Herren om at hjælpe sig med livets småting, at være hurtige til at se de små pligter, der nødvendigvis må gøres, og at hjælpe til i hjemmet. Hvis I ikke opdrager dem, er der én, der vil, for Satan søger en anledning til at så giftigt rajgræs i hjertet.1 BIH 31.1

Gå til værket med en stille ånd og et kærligt hjerte. — Min søster! har Gud betroet dig en moders ansvar? . . . Du har brug for at lære de rette metoder og få det rette greb på oplæringen af dine små, så at de kan vogte på Herrens vej. Du har brug for til stadighed at søge den højeste udvikling af sjæl og sind, for at du kan bringe en stille ånd og et kærligt hjerte ind i opdragelsen af dine børn, indpode rene hensigter i dem og udvikle en kærlighed hos dem til alt, hvad der er sømmeligt, rent og helligt. Tag ved lære som et ydmygt Guds barn i Kristi skole. Søg altid at forøge din styrke, så du både ved forskrift og eksempel kan udføre et virkelig godt og grundigt arbejde i hjemmet.2 BIH 31.2

Virkningen af en stille og venlig optræden. — Kun få forestiller sig virkningen af en mild og fast optræden selv ved behandlingen af et spædbarn. Den irritable, utålmodige moder eller sygeplejerske gør barnet, hun holder i sine arme, umedgørligt, hvorimod en venlig optræden virker beroligende på den lilles nerver.3 BIH 32.1

Teorier skal efterprøves. — Et bogstudium vil være af ringe værdi, medmindre ideerne herfra kan føres ud i det praktiske liv. Og alligevel bør selv de mest værdifulde forslag ikke antages uden efter grundig overvejelse. De er måske ikke lige egnede i enhver moders situation eller til alle familiens børn med hver deres særlige tilbøjeligheder og temperament. Moderen bør nøje studere andres erfaringer og lægge mærke til forskellen mellem deres metoder og hendes egne og omhyggeligt efterprøve dem, der ser ud til at være af virkelig værdi.4 BIH 32.2

Metoder anvendt i fortiden. — Fra de tidligste tider havde de trofaste i Israel viet børneopdragelsen megen opmærksomhed. Herren havde forordnet, at børnene allerede fra den tidligste barndom skulle lære om hans godhed og storhed, især som den er åbenbaret i hans lov og i Israels historie. Ved sang og bøn og læsning af skrifterne afpasset efter den gryende forståelse skulle fædre og mødre undervise deres børn om, at Guds lov er et udtryk for hans karakter, og at de fik indskrevet Guds billede i sjæl og sind, når de modtog lovens principper i hjertet. Både i skolen og i hjemmet foregik meget af undervisningen mundtlig, men de unge lærte også at læse de hebraiske skrifter, og pergamentrullerne med de gammeltestamentlige skrifter stod åbne for deres studium.5 BIH 32.3

Undervis på en venlig og kærlig måde. — Det er fædres og mødres særlige opgave at undervise deres børn på en venlig og kærlig måde. De skal vise, at de som forældre er dem, der skal holde tømmerne og styre, og at de ikke skal styres af deres børn. Børnene skal lære, at der kræves lydighed af dem.6 BIH 32.4

Den rastløse ånd har en naturlig tilbøjelighed til at volde fortræd. Det aktive sind vil lytte til Satans forslag, hvis det ikke har noget bedre at tage sig til. Børnene har behov for . . . at blive oplært, at blive ledet ad trygge stier, at blive holdt borte fra det slette, at blive vundet ved venlighed og blive stadfæstede i at gøre det gode.7 BIH 33.1

Fædre og mødre ! I har et højtideligt hverv at udføre. Jeres børns evige frelse afhænger af jeres handlemåde. Hvordan kan I opdrage jeres børn med held? Ikke ved at skænde, for det hjælper ikke. Tal med jeres børn, som om I havde tillid til deres forstand. Tag jer venligt, ømt og kærligt af dem. Fortæl dem, hvad Gud ønsker, at de skal gøre. Fortæl dem, at Gud ønsker, de skal uddannes og oplæres til at blive hans medarbejdere. Når I udfører jeres del, kan I være sikre på, at Herren vil udføre sin del.8 BIH 33.2

Tag tid til at ræsonnere. — Enhver moder bør tage tid til at ræsonnere med sine børn, rette på deres fejl og med tålmodighed lære dem den rette vej.9 BIH 33.3

Variér undervisningsformen. — Der bør udvises den allerstørste omhu for at variere undervisningsformen i de unges opdragelse, så der bliver kaldt på sindets højeste og ædleste kræfter. . . . Meget få forstår sindets mest elementære behov, og hvordan man skal lede forstandens udvikling og de unges voksende tanke- og følelsesliv.10 BIH 33.4

Giv den første undervisning udendørs. — Mødre! lad de små lege udendørs. Lad dem lytte til fuglenes sang og lære Guds kærlighed at kende, som den kommer til udtryk i hans smukke skaberværk. Lær dem enkle lektioner fra naturens bog og tingene omkring dem, og efterhånden som deres forståelse øges, kan belæring fra bøger føjes til og indprentes i deres hukommelse.11 BIH 33.5

Dyrkningen af jorden er en god beskæftigelse for børn og unge. Den bringer dem i direkte kontakt med naturen og naturens Gud. For at de kan få denne fordel, bør der så vidt muligt være store blomsterhaver og megen agerjord ved vore skoler. BIH 34.1

En uddannelse i sådanne omgivelser er i overensstemmelse med den vejledning, Gud har givet for opdragelsen af unge. . . . BIH 34.2

Den vil være særlig værdifuld for de nervøse børn og unge, der finder undervisningen fra bøger trættende og svær at huske. For dem er der sundhed og lykke forbundet med studiet af naturen, og indtrykkene herfra vil ikke forsvinde fra deres sind, for de er knyttet til genstande, de stadig har for øje.12 BIH 34.3

Gør lektionerne korte og interessante. — Når forældre til fulde udfører deres del, idet de giver dem bud på bud og regel på regel, gør deres lektioner korte og interessante og ikke blot underviser dem med påbud, men ved eksempel, så vil Herren virke i forbindelse med deres anstrengelser og gøre dem til effektive lærere.13 BIH 34.4

“Sig det enkelt, sig det tit.” — De, som har med børn at gøre, bør undgå omstændelige forklaringer. Korte og klare bemærkninger vil have en god indflydelse. Hvis der skal siges meget, så gør det kort og hyppigt. Nogle få velvalgte ord nu og da vil være til større gavn, end hvis det hele gives på én gang. Lange taler tynger små børns sind. For megen tale vil få dem til at føle lede ved selv åndelig belæring, ligesom forspisning tynger maven og formindsker appetitten, ja endog fører til madlede. Folks sind kan overfyldes ved for megen tale.14 BIH 34.5

Tilskynd til at tænke selvstændigt. — Lad således børnene og de unge, mens de erhverver sig viden om kendsgerninger ved hjælp af lærere og lærebøger, lære selv at søge lærdom og opdage sandheden. Når de dyr- ker deres have, så spørg dem om, hvad de lærer gennem omsorgen for deres planter. Når de betragter et smukt landskab, så spørg dem, hvorfor Gud har givet markerne og skovene så skønne og forskelligartede farver. Hvorfor blev det ikke alt sammen lavet mørkebrunt? Når de plukker blomster, så få dem til at tænke på, hvorfor han overlod os den skønhed, som disse udvandrere fra Eden havde haft i eje. Lær dem at lægge mærke til de vidnesbyrd, der viser sig alle vegne i naturen, om Guds omtanke for os og om, hvordan alle ting er indrettet efter vort behov og til glæde for os.15 BIH 34.6

Styr barndommens aktivitet. — Forældre behøver ikke at føle, at det er nødvendigt at hæmme deres børns aktivitet, men de bør forstå, at det er væsentligt at lede og føre dem i den rigtige retning. Disse aktive impulser er ligesom vintræet, der, hvis det ikke bøjes i en bestemt retning, vil brede sig over stubbe og gennem krat og fæstne sine slyngtråde på lave steder. Hvis vintræets grene ikke bøjes i en bestemt retning omkring et pas¬sende støttepunkt, spildes deres energi til ingen nytte. Således er det også med børn. Deres aktiviteter må ledes i den rigtige retning. Giv deres hænder og tanker noget at gøre, der vil øge deres fysiske og mentale færdigheder.16 BIH 35.1

Undervis tidligt børnene i hjælpsomhed. — Barnet bør lære at vise hjælpsomhed på et meget tidligt tidspunkt. Så snart dets kræfter og åndsevner er tilstrækkeligt udviklede, bør man give det visse opgaver at udføre i hjemmet. Det bør opmuntres til at søge at hjælpe far og mor til at vise selvfornægtelse og selvbeherskelse. Det bør lære at tænke mere på andres lykke og bekvemmelighed end på sin egen, at benytte enhver anledning til at glæde og hjælpe sine søskende og legekammerater og at være venlig over for de gamle, syge og ulykkelige. I jo højere grad det sande tjenersind råder i hjemmet, des mere vil det udvikles i børnenes liv. De lærer der- ved at finde glæde i tjeneste og opofrelse til gavn for andre.17 BIH 35.2

Forældre, hjælp jeres børn til at gøre Guds vilje ved at være trofaste i udførelsen af de pligter, der faktisk til-kommer dem som medlemmer af familien. Dette vil give dem en yderst værdifuld erfaring. Det vil lære dem, at de ikke skal rette deres tanker mod sig selv, og gøre hvad de selv har lyst til eller more sig. Lær dem med tålmodighed at gøre deres del inden for familiekredsen.18 BIH 36.1

Form karakteren ved små påvirkninger, der ofte gentages. — I forældre, når I skal opdrage jeres børn, så lær af det, som Gud har skænket os i naturen. Hvis I skulle dyrke en nellike, en rose eller en lilje, hvordan ville I så bære jer ad? Spørg gartneren, hvilken fremgangsmåde han anvender for at få hver eneste kvist og hvert blad til at udfolde sig så skønt og til at udvikle sig harmonisk og smukt. Han vil sige til dig, at det ikke skete ved nogen voldsom berøring eller ved store anstrengelser; thi dette ville blot knække de fine stængler. Det skete ved små virkemidler, som ofte blev gentaget. Han vandede jorden og beskyttede de spirende planter mod den kolde blæst og den brændende sol, og Gud fik dem til at trives og blomstre i al deres skønhed. Når I har med jeres børn at gøre, så følg gartnerens anvisning. Søg ved blid behandling, ved kærlig omsorg at danne deres sind efter Kristi karakters forbillede.19 BIH 36.2

Vær opmærksom på de små ting. — Hvilken stor fejl-tagelse begår man ikke ved at begunstige, føje og forkæle børn og unge under opdragelsen! De bliver egoistiske og uduelige og mangler energi til de små ting i livet. De har ikke lært at vinde karakterstyrke ved at udføre hverdagens pligter, hvor ringe de end måtte være. . . BIH 36.3

Ingen er kvalificeret til et stort og betydningsfuldt ar-bejde, medmindre han har været trofast i udførelsen af små pligter. Det er gradvis, at karakteren bliver dannet, og at sjælen opøves til at være energisk og anstrenge sig i forhold til den opgave, der skal udføres.20 BIH 36.4

Talentfulde børn kræver større omsorg. — Vi bør indprente i vore børns sind, at de ikke har lov til at gå og komme, klæde sig og gøre, som de har lyst. . . . Hvis de har personlig tiltrækningskraft og sjældne naturlige evner, bør der vises større omhu i deres opdragelse, for at disse evner ikke skal blive en forbandelse og blive brugt på en måde, der gør dem uduelige til livets nøgterne pligter, og ved smiger, forfængelighed og lyst til at fremhæve sig selv gør dem uegnede til det evige liv.21 BIH 37.1

Afstå fra unødvendig opmærksomhed og smiger. — Vis ikke børnene for megen opmærksomhed. Lad dem lære at underholde sig selv. Fremhæv dem ikke for besøgende som vittige og kloge vidundere, men overlad dem så vidt muligt til deres barnlige enfoldighed. En vigtig grund til, at så mange børn er fremmelige, frække og uforskammede, er, at der lægges for meget mærke til dem, og at de roses for meget, og at deres rapmundede, kvikke bemærkninger gentages i deres påhør. Kritisér dem ikke for meget, men overvæld dem heller ikke med ros og smiger. Satan vil tidligt nok så ond sæd i deres unge hjerter, og I bør ikke hjælpe ham i denne gerning.22 BIH 37.2

Læs for jeres børn. — Fædre og mødre, hent al den hjælp I kan fra vore bøger og blade. Tag tid til at læse for jeres børn. . . . Dan en læsekreds i jeres hjem, hvor alle familiens medlemmer lægger dagens travle sysler til side og samles om læsningen. Især vil unge, der har været vant til at læse romaner og billige historiebøger, have udbytte af at være med i familiens daglige studier.23 BIH 37.3

“Væn”, ikke “fortæl”. — Forældre har fået overdraget det store hverv at opdrage og danne deres børn for det fremtidige, evige liv. Mange fædre og mødre synes at tænke, at når de føder og klæder deres små og opdrager dem efter verdens standard, så har de gjort deres pligt. De har for travlt med forretninger og fornøjelser til at gøre opdragelsen af deres børn til deres livsmål. De søger ikke at oplære dem til at bruge deres talenter til ære for deres genløser. Salomo sagde ikke: “Fortæl drengen den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.” Men: “Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.”24 BIH 37.4

Opdrag til selvbeherskelse. — Intet arbejde, mennesket nogen sinde har påtaget sig, kræver større omhu og dygtighed end den rette oplæring og opdragelse af de unge og børnene. Intet virker så kraftigt som indflydelsen fra vore omgivelser i de første år af vort liv. . . . Menneskets natur er trefoldig, og den oplæring, Salomo indskærpede, omfatter den rette udvikling af de fysiske, intellektuelle og moralske kræfter. For at udføre denne gerning rigtigt må forældre og lærere selv forstå “den vej, barnet skal følge”. Dette indbefatter mere end boglig viden og skolelærdom. Det omfatter udøvelsen af afholdenhed, broderkærlighed og gudfrygtighed, udførelsen af vor pligt mod os selv, vor næste og Gud. BIH 38.1

Børnene må opdrages efter et andet princip end det, der råder ved dressur af dyrene, der ikke kan ræsonnere. Dyret skal kun vænne sig til at underordne sig sin herre, men barnet skal lære at beherske sig selv. Viljen må oplæres til at adlyde forstandens og samvittighedens bud. Et barn kan være så disciplineret, at det ligesom dyret ikke selv har nogen vilje; dets individualitet går tabt i lærerens. En sådan opdragelse er uklog, og den får katastrofale følger. Børn opdraget på denne måde vil mangle stabilitet og beslutsomhed. De har ikke lært at handle efter principper, og forstandsevnerne er ikke blevet styrket ved øvelse. Så vidt muligt bør ethvert barn oplæres til selvtillid. Ved at få sat de forskellige evner i virksomhed vil det opdage, hvor det er stærkest, og hvor det har sine mangler. En forstandig lærer vil især drage omsorg for, at de svage træk bliver styrket, så barnet kan danne en velafbalanceret, harmonisk karakter.25 BIH 38.2