Barnet i hjemmet

Kapitel 33—FORÆLDRENES ANSVAR FOR KARAKTERENS UDVIKLING

En guddommelig bemyndigelse til forældrene. — Gud har givet forældre arbejdet med at forme deres børns karakter efter det guddommelige forbillede. Ved hans nåde vil de kunne udføre opgaven; men det vil kræve tålmodige og vedholdende bestræbelser såvel som fasthed og beslutsomhed at lede viljen og holde lidenskaberne nede. En mark, der er overladt til sig selv, frembringer kun tjørne. Den, som ønsker at høste dygtighed og skønhed, må først tilberede jordbunden og så sæden, derpå grave om de unge skud, fjerne ukrudtet og løsne jorden. Da vil de dyrebare planter trives og give ham rigelig løn for hans omsorg og slid.¹ BIH 165.1

Karakterdannelsen er den vigtigste opgave, der nogen sinde er blevet betroet mennesker; og aldrig nogen sinde før har det været så vigtigt at studere den flittigt som netop nu. Aldrig har noget tidligere slægtled været kaldet til at møde så skæbnesvangre problemer. Aldrig før har unge mænd og kvinder været stillet over for så store farer som dem, de stilles overfor i dag.² BIH 165.2

Her er jeres arbejde, forældre: at udvikle jeres børns karakter i harmoni med Guds ords forskrifter. Dette arbejde bør komme først, for her står evige interesser på spil. Opbygningen af jeres børns karakter er af større betydning end dyrkningen af jeres jord, vigtigere end opførelsen af huse til at bo i eller at drive nogen form for handel eller håndværk.³ BIH 165.3

Hjemmet det bedste sted for karakterdannelsen. — Hverken menighedsskolen eller et college kan give de muligheder for at lægge et barns karakterbygning på den rette grundvold som hjemmet kan.⁴ BIH 165.4

En dårlig karakter må rettes. — De, som ikke i dette liv får rettet på deres dårlige karakter, kan ikke få del i det evige liv. Åh, hvor er det vigtigt for de unge at være ærlige. Forældrene spiller en vigtig rolle i denne sag. Det hellige ansvar at opdrage børnene for Gud hviler på forældrene. De har fået overdraget arbejdet med at hjælpe deres små til at danne en karakter, der vil give dem adgang til de himmelske sale.⁵ BIH 166.1

Forældre, begå ikke fejlgreb her. — Forældre, I må for Kristi skyld ikke begå nogen fejlgreb i den så betydningsfulde gerning at forme jeres børns karakter for tid og evighed. En fejl fra jeres side ved at forsømme en trofast vejledning eller ved at give efter for den uforstandige kærlighed, der gør jer blinde for deres fejl og hindrer jer i at give dem den rigtige disciplin, vil vise sig at være ødelæggende for dem. Jeres optræden kan give hele deres fremtidige levnedsløb en forkert retning. I afgør for dem, hvad de skal være, og hvad de skal gøre for Kristus, for mennesker og for deres egen sjæl. BIH 166.2

I skal være ærlige og trofaste i behandlingen af jeres børn. Arbejd tappert og tålmodigt. Frygt ikke for skuffelser; spar ikke på tid eller anstrengelser og undgå ikke byrder eller lidelser. Børnenes fremtid vil afsløre karakteren af jeres arbejde. Jeres troskab mod Kristus kan bedre udtrykkes i jeres børns harmoniske karakter end på nogen anden måde. De er Kristi ejendom, købte med hans eget blod. Hvis deres indflydelse er helt på Kristi side, er de hans medarbejdere, der hjælper andre til at finde vejen til livet. Hvis I forsømmer det arbejde, Gud har givet jer, vil jeres uforstandige fremgangsmåde ved opdragelsen sætte dem i klasse med dem, der spreder fra Kristus og styrker mørkets rige.⁶ BIH 166.3

Et rent hjem, men uopdragne børn. — Jeg har besøgt en moder, hvis kritiske øje kunne opdage den mindste ufuldkommenhed i, hvordan træværket i hendes hus var føjet sammen, og som var meget nøjeregnende med at få rengøringen gennemført til den tid, hun havde fastsat, og som tit gjorde rent på bekostning af både fysisk og åndelig sundhed, medens hendes børn var overladt til at strejfe om på gaderne og hente deres opdragelse dér. Disse børn voksede op som rå, egoistiske, uforskammede og ulydige børn. Skønt moderen havde hjælp i huset, var hun så optaget af husholdningen, at hun ikke kunne få tid til at opdrage sine børn rigtigt. Hun lod dem vokse op med en vanartet karakter, udisciplinerede og uskolede. Vi kunne ikke undgå følelsen af, at moderens fine smag ikke udfoldede sig i den rigtige retning, ellers ville hun have indset nødvendigheden af at forme sine børns sind og opførsel og opdrage dem, så de ville få en harmonisk karakter og et elskeligt temperament. BIH 166.4

Hvis moderen havde ladet de ting, som hun havde tilladt at få førstepladsen, komme ind på andenpladsen, ville hun have betragtet sine børns fysiske, åndelige og moralske opdragelse som værende af allerstørste betydning. De, som påtager sig en moders ansvar, burde føle det som den mest højtidelige forpligtelse over for Gud og deres børn at opdrage dem på en sådan måde, at de får en venlig og kærlig natur, en ren moral, en forædlet smag og en elskelig karakter.⁷ BIH 167.1

Kun ved Guds Ånds hjælp. — Skal vi være af den op-fattelse, at vi er i stand til at forme vort liv og vor karakter, så vi kan gå ind gennem herlighedens porte? Det kan vi ikke. Vi er hvert øjeblik afhængige af, at Guds Ånd virker på os og vore børn.⁸ BIH 167.2

Hvis forældrene ønsker andre forhold i deres hjem, må de hellige sig helt til Gud, og så vil Herren udtænke veje og midler, hvorved der kan finde en forandring sted i deres hjem.⁹ BIH 167.3

Guds andel og jeres. — Kristne forældre, jeg bønfalder jer om at vågne op. . . . Hvis I forsømmer jeres pligt og unddrager jer jeres ansvar, idet I regner med, at Her- ren vil gøre jeres arbejde, vil I blive skuffede. Når I trofast har gjort alt det, I kan, så bring jeres børn til Jesus og gå i forbøn for dem med alvorlig, udholdende tro. Herren vil være jeres hjælper. Han vil samarbejde med jer. I hans kraft vil I vinde sejr. . . . BIH 167.4

Når forældrene viser en sådan interesse for deres børn, som Gud ønsker, at de skal, vil han høre deres bønner og virke gennem deres bestræbelser; men Gud har ikke til hensigt at udføre det arbejde, han har overladt til forældrene.¹⁰ BIH 168.1

Skaberen vil hjælpe jer. — Mødre, glem ikke, at universets skaber vil hjælpe jer med jeres arbejde. I hans kraft og ved hans navn kan I lede jeres børn til at blive sejrvindere. Lær dem at hente kraft hos Gud. Fortæl dem, at han hører deres bønner. Lær dem at overvinde det onde med det gode. Lær dem at udøve en indflydelse, som virker opløftende og forædlende. Led dem til at forene sig med Gud. Da vil de få kraft til at modstå selv den stærkeste fristelse. Da vil de modtage sejrvinderens belønning.¹¹ BIH 168.2

Jeres medlidende frelser betragter jer med kærlighed og sympati og er rede til at høre jeres bønner og give jer den hjælp, I behøver i jeres livsgerning. Kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, trofasthed og barmhjertighed er elementerne i den kristne karakter. Disse værdifulde egenskaber er Åndens frugt. De er den kristnes krone og skjold.¹² BIH 168.3

Et opmuntrende ord til dem, der har fejlet. — De, der har opdraget deres børn på en uheldig måde, behøver ikke at fortvivle. De må omvende sig til Gud og søge sand lydighed, så vil de blive i stand til at foretage en afgjort reform. Ved at bringe jeres egne vaner i overensstemmelse med de frelsende principper i Guds hellige lov vil I få indflydelse på jeres børn.¹³ BIH 168.4

Nogle børn vil nægte at lytte til forældrenes råd. — Forældre kan gøre alt, hvad der står i deres magt, for at give deres børn alle privilegier og al mulig undervisning, for at de kan give deres hjerter til Gud, og alligevel kan børnene nægte at vandre i lyset og ved deres dårlige liv kaste en mørk skygge over deres forældre, som elsker dem, og hvis hjerter længes efter deres frelse. BIH 169.1

Det er Satan, som frister børnene til at betræde syndens og ulydighedens vej. . . . Hvis de nægter at vandre i lyset, og hvis de nægter at overgive deres vilje og vej til Gud og i deres forstokkethed bliver ved med at følge en syndig kurs, vil det lys og de privilegier, de har haft, rejse sig mod dem i dommen, fordi de ikke vandrede i lyset og ikke vidste, hvor de gik hen. Satan leder dem, og de bliver samtaleemne for verden. Folk vil sige: “Se engang på de børn! Deres forældre er meget religiøse, men som I ser, er de meget værre end mine børn, og jeg bekender mig ikke til at være en kristen.” Børn, der modtager en god undervisning og alligevel ikke lytter til den, kaster på denne måde skam over deres forældre, vanærer dem og gør dem til skamme for en ugudelig verden. De kaster også skam over Jesu Kristi religion ved deres dårlige handlemåde.¹⁴ BIH 169.2

Forældre, dette er jeres arbejde. — Forældre, det er jeres gerning at udvikle tålmodighed, standhaftighed og ægte kærlighed i jeres børn. Ved at behandle de børn rigtigt, som Gud har givet jer, hjælper I dem til at lægge grundvolden til en ren, velafbalanceret karakter. I indpoder principper i deres sind, som de en dag vil følge i deres egne familier. Virkningen af jeres målbevidste anstrengelser vil kunne ses, når de leder deres egen husstand på Herrens vej.¹⁵ BIH 169.3