Barnet i hjemmet

Kapitel 32—HVORLEDES KARAKTEREN FORMES

Opnås gennem vedholdende, utrættelige anstrengelser. — Karakteren koinmer ikke ved en tilfældighed. Den afgøres ikke af et vredesudbrud eller ved et skridt i den forkerte retning. Det er gentagelsen af en handling, der får den til at blive en vane og som former karakteren enten til det gode eller til det onde. En god karakter dannes kun gennem vedholdende, utrættelige anstrengelser og ved at udvikle ethvert betroet talent til Guds ære. I stedet for at gøre dette er der mange, der lader sig drive af tilskyndelserne eller omstændighederne. Det sker ikke af mangel på godt materiale, men fordi de ikke indser, at Gud ønsker, at de i deres ungdom skal gøre det bedste, de formår.¹ BIH 160.1

Vor første pligt mod Gud og vore medmennesker består i vor egen personlige udvikling. Hver evne, som Gud har skænket os, bør udvikles til den højeste grad af fuldkommenhed, for at vi kan blive i stand til at udføre mest mulig godt med vore evner. For at kunne lutre og forædle vor karakter har vi brug for, at Kristus giver os den nåde, der vil sætte os i stand til at opdage og rette på vore fejl og udvikle de gode egenskaber i vor karakter.² BIH 160.2

Ved at udvikle de kræfter, Gud har givet os. — I en stor grad er enhver sin egen karakters bygmester. For hver dag, som går, nærmer bygværket sig mere og mere sin fuldendelse. Guds ord siger til os, at vi skal give agt på, hvorledes vi bygger, og sørge for, at vor bygning er grundlagt på den evige klippe. Den tid vil komme, da vort værk vil stå afsløret just som det er. Nu er tiden, da alle skal udvikle de kræfter, Gud har givet dem, så at de danner karakterer, der kan gøre dem nyttige her og skikke dem for et højere liv hisset. BIH 160.3

Troen på Kristus som ens personlige frelser vil give karakteren styrke og soliditet. De, som ejer en ægte tro på Kristus, vil være sundt tænkende og erindre, at Guds øje hviler på dem, at alle menneskers dommer vejer deres moralske værd, at himmelske væsener vogter på dem for at se, hvad slags karakter der bliver udviklet.³ BIH 161.1

Enhver handling har indflydelse på den. — Hver handling i livet, hvor uvæsentlig den end er, har sin indflydelse på karakterens dannelse. En god karakter er kosteligere end timelige besiddelser, og den opgave at danne den er den ædleste, et menneske kan beskæftige sig med. BIH 161.2

En karakter, der tildannes af omstændighederne, er omskiftelig og uharmonisk — en samling af modsætninger. De, der besidder den, har intet højt mål eller forsæt i livet. De øver ingen forædlende indflydelse på andres karakter. De har intet formål og ingen kraft.⁴ BIH 161.3

Fuldkommengøres ved at følge Guds forbillede. — Gud venter, at vi opbygger vor karakter efter det forbillede, der er givet os. Vi skal lægge sten på sten, føje nåde til nåde, idet vi finder vore svage punkter og retter på dem i overensstemmelse med de givne anvisninger. Når vi ser en revne i et hus, ved vi, at der er noget galt med bygningen. Der forekommer ofte revner i vor karakterbygning. Medmindre disse fejl bliver rettet, vil huset falde sammen, når prøvelsens storme slår imod det.⁵ BIH 161.4

Gud giver os kraft, forstand og tid, for at vi skal opbygge en karakter, som han kan sætte sit anerkendende stempel på. Han ønsker, at ethvert af hans børn skal opbygge en ædel karakter ved at udføre rene, ædle handlinger for til sidst at kunne fremstille en harmonisk bygning, et smukt tempel, der æres af Gud og mennesker. BIH 161.5

Når vi opbygger vor karakter, må vi bygge på Kristus. Han er den faste grundvold — en grundvold, der aldrig kan rokkes. Fristelsens og prøvelsens storme kan ikke rokke den bygning, som er grundfæstet på den evige klippe. BIH 162.1

Den, som vil vokse op til en smuk bygning for Herren, må udvikle hver eneste af sine evner. Kun ved talenternes rette brug kan karakteren udvikle sig harmonisk. Således tilfører vi grundvolden det, som i Ordet er fremstillet som guld, sølv og kostbare sten — materialer, der vil bestå prøven i Guds lutrende ild. Ved opbygningen af vor karakter er Kristus vort eksempel.⁶ BIH 162.2

Vi må gøre modstand mod fristelser. — Daniels liv er et inspireret eksempel på, hvad det vil sige at have en helliggjort karakter. Den indeholder en lærdom for alle og især for ungdommen. Streng lydighed mod Guds bud er gavnlig for legemets og sjælens sundhed.⁷ BIH 162.3

Daniels forældre havde i hans barndom vænnet ham til streng afholdenhed. De havde lært ham, at han i alle sine vaner måtte rette sig efter naturens love; at det, han spiste og drak, havde en direkte indflydelse på hans fysiske, åndelige og moralske natur, og at han skulle stå Gud til regnskab for sine evner, som Gud havde betroet ham, og han måtte ikke på nogen måde svække eller forkrøble dem. Som følge af denne undervisning ophøjede han Guds lov i sit sind og ærede den i sit hjerte. Daniel gennemgik i de første år af sit fangenskab en ildprøve, der skulle gøre ham bekendt med hoffets pragt, med hykleri og med hedenskab. I sandhed en mærkelig skole til at gøre ham skikket til at leve et liv i afholdenhed, flid og troskab. Og dog levede han uden at blive forgiftet af den onde atmosfære, han var omgivet af. BIH 162.4

Daniel og hans venner nød godt af den gode opdragelse og undervisning, de fik som små, men disse fortrin ville ikke alene kunne have gjort dem til det, de var. Tiden kom, hvor de måtte handle selv — hvor deres fremtid afhang af deres eget valg. Og da besluttede de at være tro mod den undervisning, de havde fået i barndommen. Den gudsfrygt, som er visdoms begyndelse, dannede grundlaget for deres storhed. Guds Ånd styrkede enhver ædel hensigt, enhver ædel beslutning.⁸ BIH 162.5

Målet må sættes højt. — Hvis de unge i dag vil stå fast som Daniel, må de anspænde hver åndelig nerve og muskel til det yderste. Herren ønsker ikke, at de skal blive ved med at stå på begynderstadiet. Han vil, at de skal nå stigens øverste trin og derfra træde ind i Guds rige.⁹ BIH 163.1

Hvis de unge rigtig forstod karakterdannelsens betydning, ville de indse det nødvendige i at gøre deres arbejde sådan, at det kan stå for Guds undersøgelse. Selv den ringeste og svageste kan ved tålmodigt at modstå fristelse og søge visdom fra det høje nå højder, som i øjeblikket synes umulige at nå. Disse opnås ikke uden en fast beslutning om at være tro i udførelsen af de små pligter. Det kræver stadig årvågenhed, for at uheldige karaktertræk ikke skal blive styrket. De unge kan få moralsk kraft, for Jesus kom til denne verden, for at han kunne være vort eksempel og give alle unge og alle i andre aldersklasser guddommelig hjælp.¹⁰ BIH 163.2

Vi må give agt på råd og tilrettevisning. — De, hvis karakter, opførsel, vaner og skikke er behæftet med fejl, må give agt på råd og tilrettevisning. Denne verden er Guds værksted, og hver sten, der kan bruges i det himmelske tempel, må tilhugges og poleres, så den bliver en prøvet og kostbar sten, der passer på sin plads i Herrens hus. Men hvis vi nægter at lade os opdrage og optugte, vil vi blive som sten, der ikke bliver tilhugget og poleret, og som til sidst vil blive kastet bort som ubrugelige.¹¹ BIH 163.3

Det kan være, der skal gøres meget arbejde for at danne din karakter. Måske er du en ru sten, der må tilhugges og poleres, før den kan fylde en plads i Guds tempel. Du behøver ikke at blive forundret, hvis Gud med hammer og mejsel hugger de skarpe hjørner af din karakter, indtil du er beredt til at indtage den plads, han har til dig. Intet menneske kan udføre dette arbejde. Det kan kun udføres af Gud. Du kan være forvisset om, at han ikke vil slå et eneste unyttigt slag. Hvert eneste slag gives med kærlighed for din evige lykkes skyld. Han kender dine svagheder, og han arbejder for at genoprette, ikke for at ødelægge.¹² BIH 163.4