Barnet i hjemmet

Kapitel 2—DE FØRSTE LÆRERE

Forældrene må forstå deres ansvar. — Faderen og moderen bør være deres børns første lærere.¹ BIH 20.1

Fædre og mødre bør forstå deres ansvar. Verdens snarer ligger for de unges fødder. De store masser lokkes af egoisme og sanselige nydelser. De kan ikke se de skjulte farer eller den frygtelige afslutning på den vej, som for dem synes at føre til lykke. Ved at give efter for lysterne og lidenskaberne mister de deres kræfter, og millioner af menneskers liv går til grunde både i denne verden og for evigt. Forældre bør huske på, at deres børn er nødt til at møde disse fristelser. Allerede før barnets fødsel bør der tages sådanne forholdsregler, som kan sætte barnet i stand til at optage kampen imod det onde med held.² BIH 20.2

For hvert skridt behøver forældrene mere end menneskelig visdom for at kunne forstå, hvordan de bedst kan opdrage deres børn til et nyttigt og lykkeligt liv her og til den højere tjeneste og større glæde herefter.³ BIH 20.3

Opdragelsen en vigtig del af Guds plan. — Børne-opdragelsen udgør et vigtigt led i Guds plan til bevis for kristendommens kraft. Der påhviler forældrene et højtideligt ansvar for at oplære deres børn på en sådan måde, at de vil gøre godt og ikke ondt mod dem, de omgås, når de går ud i livet.⁴ BIH 20.4

Forældrene bør ikke tage let på opdragelsen af deres børn og ikke forsømme den under nogen omstændigheder. De bør bruge megen tid til omhyggeligt at granske de love, der styrer vor tilværelse. De bør først og frem- mest tænke på, hvordan de kan behandle børnene så forstandigt, at de får en sund sjæl i et sundt legeme. . . . BIH 20.5

Mange, der bekender sig til at være Kristi efterfølgere, forsømmer i sørgelig grad hjemmets pligter. De har ingen fornemmelse af betydningen af det hellige hverv, som Gud har betroet dem, nemlig at forme deres børns karakter sådan, at de får moralsk modstandskraft til at afvise de mange fristelser, der ligger som en snare for de unges fødder.⁵ BIH 21.1

Samarbejde med Gud er nødvendigt. — Kristus bad ikke sin Fader om at tage disciplene ud af verden, men om at bevare dem fra det onde i verden, at bevare dem fra at give efter for de fristelser, de ville møde overalt. Denne bøn burde fædre og mødre bede for deres børn. Men skal de bede til Gud og derpå overlade deres børn til at gøre, som de har lyst? Gud kan ikke bevare børne¬ne fra det onde, hvis forældrene ikke samarbejder med ham. Modigt og med glæde bør forældrene tage gerningen op og føre den videre under utrættelige anstrengelser.⁶ BIH 21.2

Hvis forældrene ejede følelsen af, at de aldrig blev fri for ansvaret for at opdrage og oplære deres børn for Gud, og hvis de ville udføre deres gerning i tro og i samarbejde med Gud under alvorlig bøn, så ville det lykkes dem at føre deres børn til Frelseren.⁷ BIH 21.3

Hvordan et ægtepar tog deres ansvar. — En engel fra Himmelen kom for at fortælle Zakarias og Elisabet, hvorledes de skulle oplære og opdrage deres barn og samarbejde med Gud i uddannelsen af en budbringer til at forkynde Kristi komme. Som forældre skulle de trofast samarbejde med Gud i at forme Johannes’ karakter således, at den ville sætte ham i stand til at udføre den opgave, Gud havde tildelt ham, som en dygtig arbejder. BIH 21.4

Johannes var deres alderdoms søn og født ved et mirakel, og forældrene kunne have tænkt, at han skulle udføre en særlig gerning for Herren, og at Herren ville tage sig af ham. Men forældrene tænkte ikke således. De flyttede til et afsides sted på landet, hvor deres søn ikke ville blive udsat for bylivets fristelser eller overtalt til ikke at følge de råd og formaninger, de som forældre ville give ham. De gjorde deres til at udvikle en karakter i barnet, der på enhver måde ville opfylde den hensigt, Gud havde med hans liv. ... De opfyldte deres hellige pligt.⁸ BIH 21.5

Betragt børnene som betroet af Gud. — Forældre skal betragte deres børn som betroet dem af Gud, for at de skal opdrage dem for den himmelske familie. Lær dem at frygte og elske Gud, for “Herrens frygt er visdoms begyndelse”.⁹ BIH 22.1

De, der er tro mod Gud, vil repræsentere ham i deres hjem. De vil betragte opdragelsen af deres børn som et helligt hverv, der er betroet dem af den Højeste.¹⁰ BIH 22.2

Forældre bør dygtiggøre sig som kristne lærere. — Forældrenes gerning, der betyder så meget, er overordentlig forsømt. Forældre, vågn op af jeres åndelige slummer og indse, at den første belæring, barnet skal modtage, skal det modtage af jer. I skal lære jeres små at kende Kristus. Dette må I gøre, før Satan sår sin sæd i hjerterne. Kristus kalder på børnene, og de skal føres til ham, idet de opdrages til at være flittige, renlige og ordentlige. Det er denne opdragelse, Kristus ønsker, de skal modtage.¹¹ BIH 22.3

Synden lurer på forældrene, hvis de ikke tager sig sammen og dygtiggør sig til at blive forstandige og pålidelige kristne lærere.¹² BIH 22.4

Nødvendigt med enighed mellem forældre. — Mand og hustru skal stå sammen om deres arbejde i hjemmets skole. De må være meget varsomme og påpasselige med, hvad de siger, for at de ikke skal åbne en dør for fristelsen, hvor Satan kan gå ind og vinde sejr på sejr. De må være venlige og høflige mod hinanden, idet de handler på en sådan måde, at de kan respektere hinanden. Den ene bør hjælpe den anden med at bringe en behagelig og sund atmosfære ind i hjemmet. De bør ikke være uenige i overværelse af deres børn. Den kristne værdighed bør altid bevares.¹³ BIH 22.5

Hvert barn har fået en særlig vejleder. — Moderen må altid stå hævet over andre i børnenes opdragelse. Mens der påhviler faderen alvorlige og betydningsfulde pligter, må moderen med sin næsten bestandige omgang med børnene, især i deres første år, altid være deres særlige vejleder og ledsager.¹⁴ BIH 23.1

Opdragelsen består i mere end forskrifter. — Forældre må lære ubetinget lydighed mod Guds stemme, som lyder til dem i hans ord, og når de lærer denne lektie, kan de lære deres børn respekt og lydighed i ord og handling. Dette er den gerning, der må udføres i hjemmet. De, som gør dette, vil selv stræbe opad, idet de erkender, at de må højne deres børn. Denne opdragelse består i mere end forskrifter.¹⁵ BIH 23.2

En tilfældig opdragelse ikke acceptabel. — En tilfældig opdragelse i hjemmet vil ikke kunne bestå i dommen. Kristne forældre må forene tro og gerning. Hvad Abraham pålagde sine børn, skal de pålægge deres. Det mål, alle forældre skal leve op til, er dette: De skal “vogte på Herrens vej”. Enhver anden vej fører ikke til Guds stad, men til ødelæggerens rækker.¹⁶ BIH 23.3

Forældrene bør bedømme opdragelsen. — Vil forældrene bedømme deres arbejde med at opdrage og oplære deres børn og overveje, om de har gjort deres pligt i håbet og troen på, at disse børn vil blive en glædens krone på Jesu Kristi dag? Har de arbejdet således for deres børns vel, at Jesus kan skue ned fra Himmelen og hellige deres bestræbelser ved sin Helligånd? Forældre, det påhviler jer at opdrage jeres børn til den største brug- barhed i dette liv og til at få de! i den kommende herlighed til sidst.¹⁷ BIH 23.4