Barnet i hjemmet

70/85

AFSNIT 16—OPRETHOLDELSE AF EN SUND MORAL

Kapitel 68—ALMINDELIGT FOREKOMMENDE DEMORALISERENDE LASTER

En tid, hvor lovløsheden er blevet stor. — Vi lever under de sidste dages farer. Fordi lovløsheden er blevet stor, er kærligheden blevet kold hos mange. Ordet “mange” hentyder til dem, der bekender sig til at være Kristi efterfølgere. De påvirkes af den rådende ugudelighed og går bort fra Gud; men det er ikke nødvendigt, at de således skulle lade sig påvirke. Årsagen til denne afvigelse er, at de ikke er uberørte af denne lovløshed. Den kendsgerning, at deres kærlighed til Gud bliver kold, fordi lovløsheden bliver mangfoldig, viser, at de på en eller anden måde er delagtige i denne lovløshed, for ellers ville den ikke indvirke på deres kærlighed til Gud og på deres nidkærhed og varme for hans sag.1 BIH 423.1

Virkningen af nedværdigende bøger og billeder. — Mange af de unge er begærlige efter bøger. De læser alt, hvad de kan få fat i. Spændende kærlighedshistorier og uanstændige billeder har en demoraliserende indflydelse. Mange læser ivrigt romaner, og som følge deraf bliver deres fantasi smudset til. Fotografier af nøgne kvinder bliver ofte sat i omløb i togene i salgsøjemed. Disse afskyelige billeder fremvises også i lysbilledsaloner [fotoforretninger] og hænger på væggene hos dem, der handler med gravure. Vi lever i en tid, hvor moralsk fordærv kommer til udfoldelse overalt. Øjnenes lyst og lave lidenskaber vækkes ved at se og læse. Hjertet bliver demoraliseret gennem fantasien. Tankerne finder glæde ved at fordybe sig i scener, der vækker de laveste og sletteste lidenskaber. Disse sjofle billeder, betragtet med en snavset fantasi, ødelægger moralen og får vildledte, forblindede mennesker til at give de kødelige lyster frit løb. Derpå følger synder og forbrydelser, der trækker mennesker, som blev skabt i Guds billede, ned på dyrenes stade og til sidst fører dem til evig fortabelse.2 BIH 423.2

Moralsk udsvævelse den særegne synd. — Et frygteligt billede af tilstanden i verden er blevet fremstillet for mig. Umoral findes i overflod alle vegne. Moralsk udsvævelse er den særegne synd i denne tidsalder. Aldrig har lasten løftet sit vanskabte hoved med en sådan frækhed som nu. Folk synes at være lammet, og de, der elsker dyd og sand godhed, er næsten ved at tabe modet på grund af dens frækhed, styrke og udbredelse.3 BIH 424.1

Jeg blev vist hen til Rom. 1, 18-32 som en sand be-skrivelse af verden lige forud for Kristi genkomst.4 BIH 424.2

Det er synd, ikke prøvelser og lidelser, der skiller Gud fra hans folk og gør sjælen ude af stand til at fryde sig i Gud og lovprise ham. Det er synden, der ødelægger sjælene. Synd og last findes i sabbatsholdende familier.5 BIH 424.3

Satans angreb på ungdommen. — Her i de sidste dage arbejder Satan specielt på at tage de unges sind i besiddelse for at demoralisere tankerne og opflamme lidenskaberne; for han ved, at han derved kan forlede til uanstændige handlinger, og på den måde vil alle de ædle åndsevner blive nedværdigede, så han kan styre dem til at opfylde sine hensigter.6 BIH 424.4

Et udtryk for samfundets fremtid. — Nutidens ungdom er et sikkert udtryk for samfundets fremtid. Hvad kan vi vente af den fremtid, når vi betragter dem? De fleste elsker fornøjelser og bryder sig ikke om at arbejde. ... De har ikke megen selvbeherskelse og bliver ophidsede og vrede ved den mindste anledning. I en- hver aldersgruppe og livsstilling er overordentlig mange uden principper eller samvittighed; og med deres dovenskab og ødselhed styrter de sig ud i laster og demoraliserer samfundet, indtil vor verden er blevet et nyt Sodoma. Hvis lysterne og lidenskaberne blev behersket af forstanden og religionen, ville samfundet se helt an-derledes ud. Det har aldrig været Guds hensigt, at de nuværende sørgelige tilstande skulle forekomme. De er en følge af grov overtrædelse af naturens love.7 BIH 424.5

Problemer vedrørende selvbesmittelse. — Nogle, der fører en høj bekendelse, forstår ikke selvbesmittelsens synd og dens visse følger. Længe grundfæstede vaner har forblindet deres forstand. De indser ikke det overvættes syndige ved denne nedværdigende synd.8 BIH 425.1

Unge og børn, både drenge og piger, hengiver sig til selvbesmittelse og øver denne afskyelige sjælsog le- gemsødelæggende last. Mange, der bekender sig til at være kristne, er som følge af denne vane blevet så ufølsomme, at deres moralske sans ikke kan vækkes til for-ståelse af, at den er synd, og at den, hvis den fortsættes, visselig vil føre til fuldstændig ruin både for legeme og sind. Mennesket, det ædleste væsen på Jord, dannet i Guds billede, forvandler sig selv til et dyr! Det gør sig selv ufint og fordærvet. Enhver kristen må lære at tøjle sine lidenskaber og lade sig beherske af principper. Hvis han ikke gør det, er han uværdig til kristennavnet.9 BIH 425.2

Moralsk besmittelse har mere end noget andet bidraget til menneskeslægtens degeneration. Den praktiseres i en foruroligende grad og medfører næsten al slags sygdom. Selv mindre børn og spædbørn, der er født med naturligt forekommende irritation af kønsorganerne, finder midlertidig lindring ved at berøre dem, hvilket blot øger irritationen og fører til en gentagelse af handlingen, indtil der er indarbejdet en vane, der tiltager med alderen.10 BIH 425.3

Tilbøjeligheden til vellyst er arvelig. — Forældre mis-tænker i almindelighed ikke deres børn for at kende noget til denne last. I adskillige tilfælde er det forældrene, som er de egentlige syndere. De har misbrugt deres ægteskabelige privilegier og har styrket de kødelige til-bøjeligheder ved at tilfredsstille dem. Og efterhånden som de er blevet styrket, er de moralske og intellektuelle evner blevet svækket. Det åndelige er blevet underkuet af det dyriske. Børn fødes med stærkt udviklede dyriske tilbøjeligheder, idet forældrenes karaktertræk er blevet overført til dem. . . . Børn af sådanne forældre vil næsten uden undtagelse af sig selv begynde på den hemmelige lasts afskyelige vane. . . . Børnene vil blive hjemsøgt for forældrenes synd, fordi forældrenes tilbøjelighed til vellyst er overført på dem.11 BIH 426.1

Et besnærende slaveri. — Det er gået mig nær til hjerte, når jeg har set de kødelige lysters stærke indflydelse beherske mere end almindeligt begavede, intelligente mænd og kvinder. De ville være i stand til at beskæftige sig med et godt arbejde og øve en stærk indflydelse, hvis de ikke var slavebundne af det lave begær. Min tillid til menneskene er blevet dybt rystet. BIH 426.2

Det er blevet vist mig, at personer med tilsyneladende god opførsel, som ikke tog sig uforsvarlige friheder over for det andet køn, gjorde sig skyldige i denne hemmelige synd næsten hver dag i deres liv. De har ikke afholdt sig fra denne frygtelige synd, selv medens der er blevet afholdt de højtideligste møder. De har lyttet til alvorlige og gribende foredrag om dommen, der syntes at bringe dem frem for Guds domstol, hvor de skælvede af frygt; og næppe en time efter var de optaget af deres besnærende yndlingssynd og vanhelligede deres legeme. De var i den grad slaver af denne rædselsfulde forbrydelse, at de tilsyneladende ikke evnede at beherske deres lidenskab. Vi har arbejdet alvorligt for nogle, vi har tryglet dem, vi har grædt og bedt for dem; alligevel vidste vi, at den syndige vane havde fået magten, og at disse synder blev begået midt under alle vore anstrengelser og kvaler.12 BIH 426.3

Lastens ofre udbreder kendskabet til den. — De, der er blevet rodfæstede i denne livsnedbrydende last, har sjældent ro, før de får fortalt deres kammerater om deres hemmelige synd. Straks bliver nysgerrigheden vakt, og kendskabet til lasten går videre fra den ene til den anden af de unge og fra barn til barn, indtil der næppe findes en, som ikke kender til udøvelsen af denne nedværdigende synd.13 BIH 427.1

En fordærvet sjæl kan på kort tid så mere ondt, end mange kan udrydde i et helt liv.14 BIH 427.2