KRISTUS ALENE

HÅBETS DØR FOR SYNDERE, 9. JANUAR

“Vi har skuet og vidner, at Faderen har sendt sin Søn som frelser for verden.” 1 Joh. 4, 14. KA 15.1

Guds engle fik bud om at besøge det faldne par og fortælle dem, at deres sag slet ikke var håbløs, selv om de ikke længere havde adgang til deres hellige bolig, Edenhjemmet, efter at de havde overtrådt Guds bud. De fik at vide, at da Guds Søn, som de havde talt med i Eden, så deres håbløse situation, havde han den dybeste medfølelse med dem, og derfor havde han frivilligt tilbudt at tage deres straf på sig. Han ville dø for deres skyld, så at mennesket fortsat kunne leve ved troen på den soning, Kristus var villig til at udføre for dem. KA 15.2

Håbets dør står åben for mennesket gennem Kristus. Til trods for synden undgår det derved at stå under Satans herredømme. Ved troen på Guds Søns fortjeneste hæves mennesket over angreb fra Satans snarer. Mennesket får mulighed for at angre og tro på Guds Søns forsoning, således at han kan redde det fra overtrædelsen af Faderens lov. Da kan menneskets anstrengelser for at holde Guds lov accepteres. KA 15.3

Englene fortalte dem, hvor megen sorg, menneskenes overtrædelse af Guds bud havde voldt i Himmelen. Derfor var Kristi store offer nødvendigt, derfor måtte han give sit eget dyrebare liv. KA 15.4

Da det gik op for Adam og Eva, hvor hellig og ophøjet Guds lov er, og hvilket mægtigt offer der måtte til for at redde dem og deres efterkommere fra fuldstændig udslettelse, bad de om selv at få lov at lide straffen for deres synd, så Guds elskede Søn ikke skulle lide så meget. KA 15.5

Adams ængstelse voksede. Han så de frygtelige konsekvenser af sin mægtige syndeskyld. Var det virkelig tilfældet, at Himmelens højt ærede Fyrste, som havde vandret sammen med ham og talt med ham i hans hellige uskyld, måtte forlade sin høje stilling, hvor englene ærede og tilbad ham, for at dø på grund af hans synd? KA 15.6

Adam fik at vide, at en engels liv ikke kunne betale skylden.. . . Men Guds Søn, som var ét med Faderen og havde skabt mennesket, kunne ved at give sit liv for menneskets synd og ved at bære Faderens vrede, gøre en soning for menneskets synd, som Gud ville godtage. Engle fortalte Adam, at i stedet for død og fordærv, som skyldtes hans overtrædelse, ville liv og udødelighed stå frem i lyset ved Jesu Kristi offer.²⁶ KA 15.7