KRISTUS ALENE

MENNESKELIG OG GUDDOMMELIG NATUR FORENET, 3. MARTS

“Thi det er jo ikke engle, han tager sig af, det er Abrahams slægt, han tager sig af Derfor måtte han i ét og alt blive sine brødre lig.” Hebr. 2, 16. 17. KA 69.4

Blev Marias søns menneskelige natur forvandlet til Guds Søns guddommelige natur? Nej, de to naturer blev på mystisk vis forenet i én person, mennesket Jesus Kristus. I ham boede hele guddomsfylden legemlig. Da Kristus blev korsfæstet, var det hans menneskelige natur, der døde. Guddommeligheden sank ikke ned i døden, det ville have været umuligt. Kristus, den syndfri, vil frelse hver eneste Adams søn eller datter, som tager imod den frelse, der tilbydes dem, og er villige til at blive Guds børn. Frelseren har købt den faldne slægt med sit blod. KA 69.5

Dette er et dybt mysterium, en hemmelighed, der først vil blive forstået fuldt og helt i al sin storhed, når de frelste bliver forvandlet. Da vil man forstå kraften, omfanget og virkningen af Guds gave til mennesket. Men fjenden er besluttet på, at denne gave skal virke så indviklet og uforståelig, at den bliver uden betydning.⁴ KA 70.1

Vi kommer til at møde forførelser. Lad os aldrig, aldrig vise blind tillid til menneskelig storhed, som nogle har gjort. Det var på den måde, himmelske engle så på den oprørske Lucifer og således til sidst mistede bevidstheden om Kristi og Guds nærværelse. KA 70.2

Hvem kan ved deres egen flid udgrunde Gud? Evangelierne viser Kristi karakter i dens uendelige fuldkommenhed. Jeg ville ønske, jeg kunne beskrive dette så klart, at hele verden får kendskab til hensigten med Kristi mission og gerning. . . . KA 70.3

“I ransager skrifterne,” sagde Jesus, “fordi I mener i dem at have evigt liv; og det er dem, som vidner om mig.” Det er, fordi man ikke forstår Forløserens lidelser og hans menneskeligt-guddommelige karakters ydmyghed, at hans dyder ikke efterleves. Hos Gud har vi adgang til den kundskabskilde, som er uudtømmelig. KA 70.4

De mest begavede mennesker på Jorden ville alle kunne være fuldt beskæftiget fra nu af og indtil dommens dag, under udfoldelse af alle de evner, Gud har givet dem, med at ophøje Kristi karakter. Men de ville dog alle komme til kort i at beskrive ham, som han er. Genløsningens hemmelighed omfattede Kristus guddommeligt-menneskelige karakter. Hans menneskevorden og hans soning for synden, kunne holde alle de viseste mænds penne og højeste åndsevner i gang fra nu af og indtil Kristus åbenbares på himmelens skyer med kraft og megen herlighed. Men selv om disse mænd stræbte af al deres magt efter at give en fremstilling af Kristus og hans gerning, ville beskrivelsen stå langt tilbage for virkeligheden. . . . KA 70.5

Genløsningen vil være emnet for de frelstes studium og lovprisning til evige tider. Afspejlingen af Guds herlighed vil lyse fra Frelserens åsyn for evig og altid.⁵ KA 70.6