KRISTUS ALENE

MARTS

KRISTUS PÅTOG SIG MENNESKETS NATUR, 1. MARTS

“Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.” Joh. 1 14. KA 67.5

Johannes forstår godt, hvad han taler om, når han tilskriver Kristus al magt og taler om hans storhed og majestæt. Fra ham udgår stråler af dyrebar sandhed, som lyset fra solen. Han præsenterer Kristus som den eneste mellemmand mellem Gud og mennesket. KA 67.6

Hvordan det kunne gå til, at Kristus blev menneske, er et mysterium, som har været skjult gennem alle tider og slægter. Dette er gudsfrygtens mægtige og dybe hemmelighed. “Ordet blev kød og tog bolig blandt os. ” Kristus påtog sig en menneskelig natur, der var ringere end hans himmelske natur. Dette viser mere end noget andet, hvor dybt ned Guds kærlighed rækker. Han elsker verden således, “at han gav sin Søn, den enbårne”. Johannes fremstiller dette vidunderlige emne med en sådan klarhed, at enhver kan forstå det og blive oplyst derigennem. KA 67.7

Kristus nøjedes ikke med at lade som om han påtog sig menneskets natur, men han gjorde det i sandhed, fuldt og helt. Han fremstod som et virkeligt menneske. Som “børnene har del i kød og blod, fik også han på lignende måde del deri”. Han var Marias søn og af Davids slægt efter men-neskelig afstamning. Bibelen omtaler tydeligt Jesus som menneske. Hebræerbrevets forfatter skriver, at denne mand “er fremfor Moses agtet værdig til så meget større herlighed, som den, der bygger et hus, nyder større ære end selve huset.” KA 68.1

Men selv om Guds ord taler om Kristi menneskelige natur, da han vandrede på denne jord, taler det også klart og afgjort om hans forudtilværelse. Ordet eksisterede som et guddommeligt væsen, som Guds evige Søn i enhed og forening med sin Fader. Han var fra evighed den pagtens mellemmand, som alle Jordens folkeslag, enten de er jøder eller hednin-ger, skulle velsignes ved, hvis de tog imod ham. “Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.” Før mennesker og engle blev skabt, var Ordet hos Gud, og var Gud.. . . KA 68.2

Lige fra begyndelsen kendte Gud og Kristus til Satans frafald og Adams fald ved den frafaldnes bedrageriske magt. Frelsesplanen blev lagt for at løskøbe den faldne slægt og give dem en ny chance. Kristus blev indsat som mellemmand mellem Gud og hans skabninger, fra evighed bestemt til at være vor stedfortræder og garant. Før verdens skabelse var der tilvejebragt mulighed for, at Kristi guddom skulle indhylles i menneskelig natur. “Et legeme,” sagde Kristus, “beredte du mig.” Men han fremstod ikke i menneskelig skikkelse, før tidens fylde var inde. Da kom han til vor verden som et lille barn i Betlehem.¹ KA 68.3