KRISTUS ALENE

SKABT PÅ NY, 13. FEBRUAR

“Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.” Rom. 12, 2. KA 51.1

Kristus døde på korset for at frelse verden fra at gå fortabt i synd. Han beder om dit samarbejde i denne gerning. Du skal være hans hjælpende hånd. Med oprigtig, usvækket styrke skal du søge at frelse de fortabte. Husk, det var dine synder, der gjorde det nødvendigt for Kristus at dø på korset. Da du tog imod Kristus som din Frelser, forpligtede du dig til at bære korset sammen med ham. Du er forenet med ham i liv og død, en del af den store frelsesplan. KA 51.2

Kristi nådes forvandlende magt former og danner den, der forpligter sig til at tjene Gud. Gennemsyret af Forløserens Ånd, er han rede til at fornægte sig selv, rede til at tage korset op, rede til at bringe et hvilket som helst offer for Mesteren. Han er ikke længere ligegyldig over for mennesker, der går fortabt omkring ham. Han er hævet over at søge sit eget. Han er skabt på ny i Kristus, og det har ikke længere nogen betydning for ham at tjene sig selv. Han forstår, at hver eneste del af hans væsen tilhører Kristus, som har forløst ham fra syndens slaveri. Hvert øjeblik af hele hans fremtid er købt med Guds enbårne Søns dyrebare blod. KA 51.3

Er din påskønnelse af Golgatas offer så stor, at du er villig til at tilsidesætte alle andre interesser for at frelse mennesker? Det samme indtrængende ønske om at frelse syndere, som kendetegnede Frelserens liv, vil også kendetegne hans sande efterfølgere. Den kristne har intet ønske om at leve for sig selv. Med glæde helliger han alt, hvad han har og er, i Mesterens tjeneste. Han drives af et uudsigeligt ønske om at vinde sjæle for Kristus. . . . KA 51.4

. Hvordan kan jeg bedst ære ham, som jeg tilhører i kraft af skabelsen og forløsningen? Dette spørgsmål må vi stille os selv. Med ængstelig omsorg søger den, som virkelig er omvendt, at redde dem, der stadig ligger under for Satans magt. Han nægter at gøre noget, der ville hindre ham i denne gerning. Hvis han har børn, forstår han, at arbejdet må begynde med hans egen familie. Hans børn er uendelig dyrebare for ham. Han ved, at de hører til de yngste medlemmer i Herrens familie, så han sætter al sin magt ind på at give dem et grundlag, så de vil vælge at stille sig på Herrens side. Han har forpligtet sig til at tjene, ære og adlyde Kristus. Derfor viser han tålmodig udholdenhed for at oplære sine børn, så de aldrig bliver fjendtligt indstillet mod Frelseren. KA 51.5

Ansvaret for at frelse børnene fra fjendens magt har Gud lagt på børnenes forældre. Dette er deres gerning, en gerning, de under ingen omstændigheder må misrøgte. De forældre, som har en levende forbindelse med Kristus, vil ikke hvile, før de ser deres børn sikre i folden. De vil gøre dette til den største og vigtigste opgave i deres liv. ⁴² KA 51.6