KRISTUS ALENE

28/364

KUN ET UFEJLBARLIGT FORBILLEDE, 27. JANUAR

“Også Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor.” 1 Pet. 2, 21. KA 33.2

Kristus kræver alt. Hvis han forlangte mindre, ville hans offer for at bringe os op til et sådant stade være for kostbart og for stort.. . . Bliv “forvandlede gennem en fornyelse af jeres sind”. Dette er selvfornægtelsens vej. Og når du mener, at vejen er for trang, at der er for megen selvfornægtelse på denne smalle sti, og når du siger: “Hvor er det dog svært at give afkald på alt,” så stil dig selv det spørgsmål: Hvad gav Kristus afkald på for mig? Dette spørgsmål stiller alt, hvad vi måtte kalde selvfornægtelse, i skyggen. KA 33.3

Se ham i haven, hvor han sveder store bloddråber. En eneste engel sendes fra Himmelen for at styrke Guds Søn. Følg ham på hans vej til domhuset, hvor han bliver spottet, hånet og fornærmet af den rasende hob. Se ham iført en gammel purpurkappe! Hør de grove vittigheder og den grusomme latterliggørelse. Se dem anbringe tornekronen på denne ædle pande og derefter slå ham med en kæp, så tornene trænger ind i hans tindinger og blodet flyder ned over det hellige ansigt. Hør morderskaren skrige efter Guds Søns blod. Han overgives i deres hænder, og han føres bort, så elendig, bleg, svag og afmægtig, som han er, til korsfæstelse. Han strækkes ud på det grusomme kors, og naglerne drives igennem hans følsomme hænder og fødder. KA 33.4

Se ham hængende på korset i disse frygtelige, kvalfulde timer, indtil englene tilhyller deres åsyn for den rædselsfulde scene, og solen skjuler sit lys og vil ikke se. Overvej dette, og spørg så: Er vejen for trang? . . . KA 34.1

Jo oftere og ivrigere du gransker Skriften, des skønnere vil den vise sig at være, og desto mindre smag vil du få for underlødig læsning. Den daglige granskning i Skriften vil have en helliggørende indflydelse på dit sind. Du vil indånde en himmelsk atmosfære. Bind denne dyrebare bog til dit hjerte! Den vil vise sig at være dig en ven og vejleder i vanskeligheder. KA 34.2

Du har sat dig visse mål i dit liv, og hvor støt og ihærdigt har du ikke arbejdet for at nå disse mål! Du har lavet beregninger og lagt planer, indtil dine forventninger blev til virkelighed. Nu har du et mål for øje, som er den ihærdige, utrættelige og livsvarige anstrengelse værd. Målet er din frelse — det evige liv. Og det kræver selvfornægtelse, opofrelse og et indgående studium.. . . KA 34.3

Det er stort at være et Guds barn og en Kristi medarving.76 KA 34.4