KRISTUS ALENE

AT SAMLES OMKRING KORSET, 28. AUGUST

“Der skal I holde måltid for Herren eders Guds åsyn og sammen med eders husstand være glade over alt, hvad I erhverver, hvad Herren din Gud velsigner dig med.” 5 Mos. 12, 7. KA 254.3

Herren sagde til israelitterne, når de samledes til gudstjeneste: “Dér skal I holde måltid for Herren eders Guds åsyn og sammen med eders hus stand være glade over alt, hvad I erhverver, hvad Herren din Gud velsigner dig med.” Det, der gøres til Herrens ære, bør gøres med glæde, lovsang og taksigelse — ikke med bedrøvelse og tungsind. KA 254.4

Vor Gud er en barmhjertig, nådig fader. Hans gerning bør ikke betragtes som noget tungt og besværligt. Det bør være en lyst at tilbede Herren og tage del i hans gerning. Gud ønsker ikke, at hans børn, som han har skænket så stor en frelse, skal handle, som om han var en streng, fordringsfuld opsynsmand. Han er deres bedste ven, og når de tilbeder ham, vil han være med dem for at velsigne og trøste dem og fylde deres hjerte med glæde og kærlighed. Herren ønsker, at hans børn skal glæde sig i hans tjeneste og finde mere lyst end besvær i hans gerning. Han ønsker, at de, der kommer for at tilbede ham, skal gå bort med dyrebare tanker om hans omhu og kærlighed, for at de kan blive opmuntret under deres daglige arbejde og få nåde til at handle ærligt og oprigtigt i alle ting. KA 255.1

Vi må samles omkring korset. Kristus og ham korsfæstet bør være emnet for vore betragtninger og vor samtale, vort hjertes største glæde. Enhver velsignelse, vi modtager af Gud, bør vi bevare i vore tanker, og når vi betænker hans store kærlighed, bør vi villigt overlade alt i de hænder, som blev naglet til korset for os. KA 255.2

På lovprisningens vinger kan sjælen stige nærmere op mod Himmelen. Gud tilbedes med sang og musik i de himmelske sale, og når vi udtrykker vort hjertes taknemlighed for ham, forener vi os med de himmelske hærskarer i deres tilbedelse. “Den, der ofrer taksigelse, ærer mig,” siger Herren. Lad os træde frem for vor skaber med ærbødighed og glæde, som med “lovsang og strengespil” KA 255.3

Dersom vi kalder Gud vor Fader, erkender vi os at være hans børn, der skal ledes af hans visdom og være lydige i alle ting, fordi vi ved, at hans kærlighed er uforanderlig. Vi vil godkende hans planer vedrørende vort liv. Som Guds børn vil vi gøre hans ære, hans karakter, hans husfolk og hans gerning til genstand for vor højeste interesse. Det vil være os en glæde at anerkende og højagte vort forhold til vor himmelske Fader og til hvert medlem af hans husstand. Det vil glæde os at udføre en hvilken som helst gerning, hvor ringe den end måtte være, der vil tjene til hans ære og til vor næstes velvære. KA 255.4