KRISTUS ALENE

ET FULDKOMMENT FORBILLEDE, 19. JANUAR

“Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.” Hebr. 4, 15. KA 25.3

I Nazaret levede Jesus så afsondret, at verden ikke kendte ham som Guds Søn — deres Forløser. Han blev kun betragtet som Josefs og Marias søn. Hans barndom og ungdom gled hen jævnt og stille. Derfor er tavsheden om hans ædle væsen og livsgerning et lærerigt eksempel for al ungdom. Hans trofaste lydighed over for sine forældre, indtil han var tredive år gammel, er et større eksempel til efterfølgelse for de unge end hans lidelser i Getsemane og på Golgata. KA 25.4

Det bliver aldrig krævet af os at lide Guds Søns kvaler, som han bar for en skyldig verden, men hans liv i ydmyg og trofast lydighed mod sine forældre er et mønster for alle børn og unge. Selv om de aldrig kommer til at opleve Frelserens smerte i Getsemane eller på Golgata, er det deres opgave at efterligne Kristi liv i ydmyghed, selvfornægtelse, selvopofrelse og i sønlig lydighed og agtelse over for sine forældre.. . . KA 25.5

Herren havde åbenbaret for Johannes, at Jesus ville være blandt dem, som han skulle døbe. Herren ville give ham et særligt tegn, så han kunne kende Guds Lam, og gøre folk opmærksom på ham, som den længe ventede Messias. KA 25.6

Johannes kendte til Kristi syndfrie karakter og hans pletfrie liv, vidste også, at Jesus gjorde fordring på at være Guds Søn. Han havde hørt om hans kloge spørgsmål og svar i templet, som havde forbløffet de vise og lærde. Han havde lyttet til beretningen om den unge mand fra Galilæa, som med forstand og dyb visdom lukkede munden på de skriftkloge. Han tænkte nok, at dette måtte være Guds Søn, den lovede Messias.. . . KA 26.1

Så snart Johannes’ blik faldt på Jesus, blev han bevæget af dybe følelser. Han så, at han ikke lignede nogen af de andre, der havde bedt om at blive døbt. Johannes var straks overbevist om, at dette var Kristus, om hvem Moses og profeterne havde skrevet. Hans hjerte blev fyldt med en dyb kærlighed og ærbødighed over for Jesus, som han aldrig før havde erfaret. Selve atmosfæren i hans nærhed var hellig og indgød respekt. . . . Hans hjerte havde aldrig været så bevæget af følelser, som i Kristi nærhed. . . . KA 26.2

Kristus kom for at blive døbt, ikke som et udtryk for syndsbekendelse eller trang til omvendelse, for han var uden synd. . . . Ved denne fuldkommengørelse af sin karakter blev han godkendt af Faderen som Forsoner for det syndige menneske. . . . Vor frelses banebryder blev ført til fuldendelse gennem lidelser og således skikket til at komme faldne mennesker til hjælp, når de fristes.⁴⁸ KA 26.3