KRISTUS ALENE

I KRISTI SKOLE, 28. MAJ

“Ak, lytted du til mine bud! Da blev din fred som floden, din retfærd som havets bølger.:” Es. 48, 18. KA 158.6

Vi må gå i Kristi skole for af ham at lære sagtmodighed og ydmyghed. Det er ved genløsningen, at sjælen opdrages til Himmelen. Denne opdragelse er det samme som kendskab til Jesus. Den betyder frigørelse af tanker, vaner og handlinger, som man har lært i mørkets fyrstes skole. Sjælen må frigøres fra alt det, som er i modstrid med troskab over for Gud. I Kristi hjerte, hvor der herskede fuldkommen harmoni med Gud, var der fuldkommen fred. Han lod sig aldrig opstemme ved bifald eller nedslå ved kritik eller skuffelser. Omgivet af den største modstand og under den mest grusomme behandling tabte han aldrig modet. Men mange, der hævder at være hans disciple, har et ængsteligt, bekymret sind, fordi de er bange for at betro sig til Gud. De overgiver sig ikke helt til ham, fordi de viger tilbage for de følger, en sådan overgivelse kunne få. Men hvis de ikke overgiver sig helt, kan de ikke få fred. KA 158.7

Det er kærligheden til selvet, som bringer uro. Når vi er født ovenfra, vil det samme sind være i os, som var i Jesus, dette sind, der fik ham til at ydmyge sig selv, for at vi kunne blive frelst. Derfor bør vi ikke søge de højeste pladser. Vi skal lære at sidde ved Jesu fødder og lære af ham. Vi skal forstå, at værdien af vor gerning ikke består i at gøre os bemærkede i verden og ved i vor egen kraft at være virksomme og nidære. Værdien af vort arbejde står i forhold til tildelingen af Helligånden. Tro på Gud bringer renere karakteregenskaber, så at vi kan vinde vore sjæle ved udholdenhed. KA 159.1

Åget bliver lagt på okserne for at hjælpe dem til at kunne trække læsset, for at gøre byrden lettere. Sådan er det også med Kristi åg. Når vor vilje bliver ét med Guds vilje, og vi bruger hans gaver til velsignelse for andre, så vil vi opdage, at livets byrder er lette at bære. Den, der vandrer efter Guds bud, vandrer sammen med Kristus, og i hans kærlighed finder sjælen hvile. Da Moses bad: “Lær mig dine veje at kende, at jeg kan kende dig,” svarede Herren ham: “Mit åsyn skal vandre med dig, og jeg vil give dig hvile.” Og ved profeterne blev dette budskab givet: “Så siger Herren: Stå ved vejene og se efter, spørg efter de gamle stier, hvor vejen er til alt godt, og gå på den; så finder I hvile for eders sjæle.” Og han siger: “Ak, Iytted du til mine bud! Da blev din fred som floden, din retfærd som havets bølger.”⁶⁵.⁶⁶ KA 159.2