KRISTUS ALENE

KRISTUS ER LOVENS MIDTPUNKT, 27. MAJ

“Sætter vi da loven ud af kraft ved troen? Nej, langtfra! vi stadfæster loven.” Rom. 3, 31. KA 157.7

Af alle bekendende kristne bør syvende dags adventisterne være de første til at ophøje Kristus for verden. Forkyndelsen af den tredje engels budskab forudsætter, at sandheden om sabbaten bliver fremholdt. Denne sandhed skal forkyndes sammen med andre sandheder, som budskabet indbefatter, men det store dragende midtpunkt, Kristus Jesus, må ikke udelades. Det er ved Kristi kors, at nåde og sandhed mødes og retfærd og fred kysser hinanden. Synderen må opfordres til at se hen til Golgata; med det lille barns enfoldige tro må synderen stole på Frelserens fortjeneste, tage imod hans retfærdighed og tro på hans barmhjertighed. KA 157.8

Kristi nådes rigdom er ved Guds kærlighed åbenbaret for menigheden og for verden. “Således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”⁶¹ Hvilken vidunderlig, ufattelig kærlighed var det ikke, som fik Kristus til at dø for os, mens vi endnu var syndere! Og hvilket tab lider ikke det menneske, som nok forstår lovens strenge krav, men ikke erkender, at hvor synden er stor, der er Kristi nåde endnu større! KA 158.1

Når loven fremholdes, som den skal, åbenbarer den Guds kærlighed. Men det er intet under, at ikke engang sandheden griber hjerterne, når den fremholdes på en kold og livløs måde; intet under, at troen vakler overfor Guds løfter, når prædikanter og missionsarbejdere forsømmer at forkynde Kristus i hans forhold til loven.. . . KA 158.2

Lad sandhedens lærere fortælle synderen, hvad Gud virkelig er — en Fader, som med længselsfuld kærlighed venter på at tage imod den fortabte søn, og som ikke slynger vrede anklager imod ham, men gør et gæstebud for at byde ham velkommen tilbage. Gid alle ville lære Herrens metode at vinde mennesker på! KA 158.3

Gud ønsker at lede menneskesindet bort fra den overbevisning, som hviler på logik, til en overbevisning, som er dybere, højere, renere og herligere. Menneskelig logik har ofte næsten slukket de lys, der ifølge Guds vilje skulle skinne med klare stråler for at overbevise menneskene om, at naturens Herre er værdig til pris og ære, fordi han er alle tings skaber.⁶² KA 158.4

Ophøj Kristus, I som underviser folket; ophøj ham i prædiken, i sang, i bøn! Sæt alle kræfter ind på at lede forvirrede, forvildede og fortabte mennesker hen til “Guds Lam”. Løft ham op, den opstandne Frelser, og sig til alle, som hører: Kom til ham, som elskede os “og gav sig selv hen for os”.⁶³ Lad frelsens videnskab være hovedemnet i hver prædiken, temaet i hver sang. Lad den komme til udtryk i enhver bøn.. . . Forkynd Frelserens nåde og fuldkommenhed.⁶⁴ KA 158.5