KRISTUS ALENE

GUDS KÆRLIGHED ÅBENBARET GENNEM OFRINGER OG RITUALER, 12. JANUAR

“Alle andre præsterstår daglig og forretter deres tjeneste og frembærer gang på gang de samme ofre, som dog aldrig formår at borttage synder. Men han har frembåret ét offer for synder og derefter for bestandig taget sæde ved Guds højre hånd.” Hebr. 10, 11. 12. KA 18.2

På patriarkernes tid var de ofre, som bragtes i forbindelse med gudsdyrkelsen, en stadig påmindelse om, at der ville komme en frelser; det samme gjaldt helligdomstjenesten gennem hele Israels historie. I de hel-lige handlinger, som fandt sted i tabernaklet og i templet, som senere afløste det, undervistes folket daglig gennem forbilleder og skygger om de store sandheder, som var knyttet til Kristi komme som forløser, præst og konge. Én gang om året blev deres tanker ledet hen til de sidste begivenheder i den store strid mellem Kristus og Satan, da universet til sidst vil blive befriet for synd og syndere. KA 18.3

De ofre og gaver, som blev frembåret under den mosaiske lov, pegede altid frem til en bedre tjeneste, nemlig en himmelsk. Den jordiske helligdom var “et sindbillede på den nuværende tid”, og i denne blev der frembåret både ublodige og blodige ofre. Det hellige og det allerhelligste i den jordiske helligdom var afbilleder “af den himmelske helligdom”, for Kristus, vor store ypperstepræst, er i dag “tjener ved helligdommen, det sande tabernakel, som Herren selv og ikke et menneske har rejst”.³⁰ KA 18.4

Lige fra den dag, Herren sagde til slangen i Eden: “Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd,”³¹ har Satan været klar over, at han aldrig kunne få denne verdens indbyggere fuldstændig i sin magt. Da Adam og hans sønner begyndte at udføre de ceremonielle ofringer, som Gud indførte som et forbillede på den kommende forløser, så Satan heri et symbol på forbindelsen mellem Jord og Himmel. I de lange århundreder, som er forløbet siden da, har han ustandselig bestræbt sig på at afbryde denne forbindelse. Han har arbejdet utrætteligt, for at menneskene skulle få et forkert indtryk af de offerhandlinger, som pegede fremad til Frelseren. . . . KA 18.5

Mens Gud har villet oplyse menneskene om, at det er af kærlighed, at han har skænket dem den gave, som forsoner dem med ham, har ærkefjenden søgt at give menneskene det indtryk, at Gud finder behag i deres død. Således er det gået til, at menneskene har fået en fuldstændig forkert opfattelse af de ofre og symbolske handlinger, som Himmelen ønskede at benytte til at åbenbare Guds kærlighed.³² KA 18.6

Messias skulle åbenbare Gud Faders herlighed for menneskeheden i ord og gerning, mens han var på Jorden. Han skulle gøre den faldne menneskehed bekendt med Guds uendelige kærlighed ved alle sine mirakler. KA 19.1

Således talte Gud gennem patriarker og profeter og i forbilleder og symboler om ham, som skulle komme og befri menneskene fra synden.³³ KA 19.2