KRISTUS ALENE

ÆR DEM, DER ÆRER GUD, 10’ MAJ

“Ved I ikke, at når I stiller jer til rådighed for en som lydige trælle, så er I trælle under ham, som Ilyder, enten undersynden til død eller under lydigheden til retfærdighed?” Rom. 6, 16. KA 140.1

Det er ikke nemt at forandre tankegangen, når sindet gennem lang tid kun har fået lov til at dvæle ved verdslige ting. Det, øjet ser, og øret hører, tiltrækker for tit opmærksomheden og opsluger interessen. Men hvis vi vil have adgang til Guds stad og se Jesus i sin herlighed, så må vi vænne os til at betragte ham her med troens øje. Kristi ord og karakter bør ofte være emnet for vore tanker og samtaler, og hver dag må nogen tid særlig helliges til bøn og meditation over åndelige emner. KA 140.2

Helliggørelse er en daglig gerning. Ingen må bedrage sig selv ved at tro, at Gud tilgiver og velsigner dem, mens de overtræder en af hans fordringer. Forsætlig udøvelse af en bevidst synd bringer Åndens afslørende stemme til tavshed og adskiller mennesket fra Gud. Jesus kan ikke bo i hjertet hos den, som tilsidesætter den guddommelige lov, lige meget hvor megen følelsesfuld religiøs begejstring der udvises. Gud ærer kun dem, der ærer ham. KA 140.3

“Når I stiller jer til rådighed for en som lydige trælle, så er I trælle under ham, som I lyder.” Praktiserer vi vrede, lidenskab, begær, had, selviskhed eller nogen anden synd, er vi syndens trælle. “Ingen kan tjene to herrer.” Hvis vi tjener synden, kan vi ikke tjene Kristus. Den kristne mærker syndens tilskyndelser, “thi kødet begærer imod Ånden”, men Ånden strider imod kødet i en stadig kamp. Her er der brug for Kristi hjælp. Menneskelig svaghed forenes med guddommelig styrke, så troen udbryder: “Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!”³⁰ KA 140.4

Hvis vi ønsker at udvikle en karakter, som Gud godkender, må vi opøve de rette vaner i vort åndelige liv. Daglig bøn er lige så nødvendig for at vokse i nåde og for det åndelige liv, som materiel føde er det for fysisk velbefindende. Vi må vænne os til hyppigt at vende tankerne op til Gud i bøn. Forvilder tanken sig, må vi bringe den tilbage. Ved vedholdende anstrengelser vil vanen til sidst gøre det let. Vi kan ikke med sikkerhed adskille os et øjeblik fra Kristus. Vi kan have ham hos os ved hvert skridt, men dog kun når vi overholder de betingelser, han selv har givet. KA 140.5

Gudsfrygt må være livets hovedinteresse. Alt andet må indordnes efter den. Sjælens, legemets og Åndens fulde kræfter må tage del i den kristnes kamp. Når vi ser hen til Kristus for styrke og nåde, er vor sejr lige så sikker som den, Jesus vandt for os.³¹ KA 141.1