I mesterens tjeneste

106/268

Åndelig vækkelse og personligt arbejde

Når menigheder oplever en vækkelse, så sker det som en følge af, at en eller anden beder alvorligt om Guds velsignelse. Han hungrer og tørster efter Gud og beder i tro, og det sker ham, som han tror. Han begynder at arbejde alvorligt i erkendelse af sin store afhængighed af Herren, og sjæle vækkes op til at søge den samme velsignelse med det resultat, at en husvalelsestid kommer over menneskers hjerter. Arbejdet udadtil bliver ikke forsømt, det store program bliver lagt til tiden, men den personlige, specielle virksomhed og interesse for venner og naboer vil udrette langt mere, end nogen kan forestille sig. Fordi dette arbejde bliver forsømt, går sjæle fortabt, som Kristus ofrede livet for. IMT 146.1

En sjæl er af uendelig stor værdi. Det vidner Golgata om, En sjæl vundet for sandheden vil blive et middel til at vinde flere, og følgen bliver, at velsignelsen og frelsen når ud til mange. Du kan opnå endnu bedre resultater end gennem større møder, som savner den personlige virksomhed. Men når disse to former for virksomhed er kom bineret, kan der med Guds velsignelse udføres et mere godt og grundigt arbejde. Men kan vi kun virke på den ene måde, så bør det være det personlige arbejde med at oplade skriften i hjemmene, rette en personlig henstilling og tale fortroligt med familiens medlemmer, ikke om uvæsentlige ting, men om forløsningens store emne. Lad mennesker mærke, at sjæles frelse ligger dig på hjerte. IMT 146.2