I mesterens tjeneste

Ved personlig bestræbelse

Man må komme folket nær ved personlig bestræbelse. Dersom mindre tid blev anvendt til prædiken og mere til personligt arbejde, så ville man se større resultater. IMT 142.1

Herren ønsker, at hans nådes ord skal forkyndes for hvert eneste menneske. Dette må for en stor del udføres ved personligt arbejde. Det var den måde, Kristus arbejdede på. IMT 142.2

De, som har gjort størst fremgang i sjælevindende arbejde, har været mænd og kvinder, som ikke pralede af deres dygtighed, men som i ydmyghed og tro søgte at hjælpe deres omgivelser. Jesus udførte netop sådant arbejde. Han kom i nær forbindelse med dem, som han ønskede at nå.” IMT 142.3

Søg ved personlige bestræbelser at hjælpe dem, som bor i jeres omegn. Stift bekendtskab med dem. Prædiken alene kan umuligt udføre det, der bør gøres. Guds engle følger med jer til de hjem, I besøger. Denne gerning kan en anden ikke udføre for jer. Den kan heller ikke udføres, ved at man giver penge. Prædikener er heller ikke nok. Vi må besøge folk, tale og bede med dem, sympatisere med dem og på den måde vinde deres hjerte. Dette er den bedste missionsgerning, nogen kan optage. Dertil fordres der bestemthed, fast tro, en aldrig svigtende tålmodighed og en varm kærlighed til de fortabte. IMT 142.4

Med kaldelsen af Johannes, Andreas, Simon, Filip og Natanael blev grundvolden lagt til den kristne kirke. Johannes sendte to af sine disciple hen til Kristus. Derefter fandt en af disse, Andreas, sin broder og kaldte ham hen til Frelseren. Derefter blev Filip kaldet, og han gik hen for at lede efter Natanael. Disse eksempler burde lære os vigtigheden af personlige anstrengelser, af direkte at henvende os til vor slægt, vore venner og naboer. Der findes mennesker, der livet igennem har hævdet at kende Kristus, men som aldrig personligt har bestræbt sig for at føre blot en eneste sjæl til Frelseren. De overlader hele arbejdet til præsten. Han er måske meget velegnet til sit embede, men han kan ikke udrette det, som Gud har overladt til menighedens medlemmer. IMT 142.5

Der findes mange, som har brug for kærlige kristne menneskers hjælp. Mange er gået til grunde, skønt de kunne være blevet frelst, hvis deres naboer, ganske almindelige mænd og kvinder, havde gjort sig personlige anstrengelser for deres skyld. Mange mennesker venter på en personlig henvendelse. I selve den familie, det nabolag og den by, hvor vi lever, findes der arbejde for os at gøre som Kristi missionærer. Hvis vi er kristne, vil dette arbejde være vor store glæde. Aldrig så snart er et menneske blevet omvendt, før der i det fødes en trang til at lade andre vide, hvilken dyrebar ven det har fundet i Jesus. Den frelsende og helliggørende sandhed kan ikke forblive gemt i deres hjerte. IMT 143.1

En af de mest virkningsfulde måder, man kan bringe lyset ud på, er ved private, personlige bestræbelser. I hjemmets kreds, i naboens hjem eller ved sygesengen kan du på en stille måde læse skriften og tale et orde om Jesus og sandheden. På denne måde kan du så en dyrebar sæd, som vil spire og bære frugt. IMT 143.2

Saltet må blandes med det, som det tilsættes; det må gennemtrænge og gennemsyre for at kunne bevare. Således er det ved personlig berøring og omgang, man påvirker menneskene med evangeliets frelsende kraft. De frelses ikke i samlet mængde, men enkeltvis. Personlig indflydelse er en kraft. Vi må komme dem nær, som vi ønsker at gavne. IMT 143.3

I ethvert menneske så Jesus en sjæl, der skulle have kaldet til hans rige. Han nåede ind til folks hjerter ved at vandre iblandt dem som den, der ville deres bedste. Han opsøgte dem på de offentlige gader, i deres egne hjem, på skibene, i synagogen, ved søens bred og ved bryllupsfesten. Han mødte dem i deres daglige gerning og viste interesse for deres timelige anliggender. Han bragte sin belæring ind i hjemmene og fik hele familier under deres eget tag ind under sin guddommelige nærværelses indflydelse. Hans store personlige medfølelse hjalp ham til at vinde sjæle. IMT 143.4

Alene ved at følge den fremgangsmåde, som Kristus brugte, vil man have virkeligt held til at nå folket. Frelseren omgikkes menneskene som den, der ville deres bedste. Han viste dem sympati, hjalp dem i deres trang og vandt deres tillid. Derpå bød han dem: “Følg mig!” IMT 144.1

Vi må gøre ligesom Kristus. Hvor han end var, i synagogen, på vejen, i båden et stykke fra land, ved farisæerens gæstebud eller ved tolderens bord, talte han til menneskene om de ting, der angår det åndelige liv. Ting i naturen og begivenheder fra dagliglivet blev brugt til at forklare sandheden. Tilhørerne følte sig draget til ham, for han havde helbredt deres syge ,trøstet de sørgende og taget deres børn i sine arme og velsignet dem. Når han begyndte at tale, havde han deres fulde opmærksomhed, og hvert ord blev for en eller anden sjælen en duft af liv til liv. IMT 144.2

Det burde også være sådan med os. Hvor vi end er, burde vi også benytte enhver anledning til at tale med andre om Frelseren. Hvis vi følger Kristi eksempel i at gøre godt, vil menneskene også åbne deres hjerter for os, som de gjorde det for ham, Ikke overilet, men med taktfølelse og omtanke, ledet af Guds kærlighed, bør vi fortælle dem om ham, som er “herlig blandt titusinder”, og den, som er “idel ynde”. Dette er den mest ophøjede gerning, hvortil vi kan benytte det talent, vi har fået i talens brug. Den blev os givet, for at vi skulle tale om Kristus som Frelseren, der tilgiver os vore synder. IMT 144.3

Hans nærværelse bragte en renere luft i samfundets forskellige bestandele. Ren og uskyldig færdedes han blandt de tankeløse, de rå og uhøflige; også blandt de uhæderlige toldere, de letsindige ødelande, de uretfærdige samaritanere, de hedenske soldater, de grove bønder og hele den forskelligartede mængde. Hist og her sagde han et venligt ord, når han så, at mennesker var trætte, men dog blev tvunget til at bære tunge byrder. Han delte deres byrder med dem og gentog for dem, hvad han selv havde lært af naturen om Guds kærlighed, mildhed og godhed. IMT 145.1

Han lærte alle at betragte sig selv som indehavere af dyrebare talenter, som, hvis de blev anvendt på rette måde, ville kunne sikre dem evige rigdomme. Han bortryddede al forfængelighed fra livet, og gennem sit eget eksempel lærte han dem, at hvert eneste øjeblik rummer muligheder, som kan få følger helt ind i evigheden; at tiden skal vogtes som en skat og anvendes til hellige formål. Han forbigik ikke noget menneske som værdiløst, men prøvede at anvende den frelsende lægedom til hver eneste sjæl. I hvilken slags selskab han end befandt sig, forkyndte han en lære, der harmonerede med tidspunktet og omgivelserne. Han søgte at indgyde de mest rå og mindst lovende nyt håb ved at foreholde dem, at de kunne blive udadlige og skyldfri og opnå at få en karakter, som ville tilkendegive, at de var Guds børn. Mange gange traf han nogle, der var kommet under Satans herredømme, og som ikke havde kraft til at bryde ud fra hans garn. Til et sådant menneske, der havde tabt modet o: var sygt, fristet og fortabt, kunne Jesus tale inderligt medlidende ord, netop de ord, der tiltrængtes og kunne forstås. Han mødte andre, der var i nærkamp med sjælefjenden. Disse opmuntrede han til udholdenhed og forsikrede dem om, at de ville vinde sejr; thi Guds engle stod på deres side og ville give dem sejren. IMT 145.2