I mesterens tjeneste

En skæbnesvanger fejltagelse

Det er en skæbnesvanger fejltagelse at mene, at sjælesørgerarbejdet kun påhviler prædikanterne. Den ydmyge, fromme troende, som vingårdens Herre pålægger omsorg for sjæle, bør opmuntres af dem, som Herren har skænket et større ansvar. De, der står som ledere indenfor Guds menighed, skal gøre sig klart, at Frelserens befaling gælder alle, der tror på hans navn. Gud vil udsende mange til sin vingård, skønt de måske ikke er indviet til tjenesten ved håndspålæggelse. IMT 84.5

Den tanke, at prædikanten skal bære alle byrderne og gøre alt arbejdet, er fejlagtig. Han bliver måske lagt i graven overanstrengt og nedbrudt, mens han kunne have levet videre, hvis byrderne var blevet fordelt, som det var Herrens hensigt. For at byrderne kan blive fordelt, må menigheden undervises af sådanne, som kan lære arbejderne at følge Kristus og arbejde, som han arbejdede. IMT 85.1

Prædikanten bør ikke anse det som sin pligt at være den eneste, der skal tale og arbejde og holde bøn; han bør oplære medhjælpere i hver menighed. Lad de forskellige efter tur lede møderne og holde bibelstudier; derved vil de gøre brug af de talenter, som Gud har givet dem, og på samme tid opnå en uddannelse som arbejdere. IMT 85.2

Prædikanterne bør ikke gøre det arbejde, som tilkommer menigheden, og derved overanstrenge sig og hindre andre i at gøre deres pligt. De bør lære medlemmerne, hvordan de kan arbejde i menigheden og i omegnen. IMT 85.3

Når der bliver gjort en anstrengelse for at fremholde vor tro og lære for vantro mennesker, holder menighedens medlemmer sig ofte tilbage, som om det ikke interesserede dem, og lader hele byrden hvile på prædikanten. Af denne grund har vore dygtigste prædikanters arbejde undertiden kun båret lidt frugt. IMT 85.4