I mesterens tjeneste
Gæstfrihed en kristenpligt
Vor mission her i verden er at leve for andres bedste, at gøre godt mod andre, og at være gæstfri. Og ofte kan det kun ske med nogen ulejlighed, at vi viser gæstfrihed mod sådanne, som virkelig trænger til vor omsorg og den fordel, som samfundet og vore hjem kan tilbyde. Nogle går uden om disse nødvendige byrder. Men nogen skal jo bære dem, og fordi brødrene i almindelighed ikke ynder gæstfrihed og ikke tager ligeligt del i disse kristenpligter, bliver de få, som har et villigt sind og gladelig gør de nødlidendes sag til deres egen, overanstrengte. IMT 229.2
“Glem ikke gæstfriheden; thi ved den har nogle, uden at vide det, haft engle til gæster.” Disse ord har ikke mistet deres kraft, siden de blev skrevet. Vor himmelske Fader sender stadig forklædte velsignelser på sine børns vej, og de, der benytter disse anledninger, vil finde megen glæde. IMT 229.3