I mesterens tjeneste

Udræk en hjælpende hånd

Synden er det største af alle onder, og det er vor pligt at ynkes over og hjælpe syndere. Men vi kan ikke nå alle på samme måde. Der er mange, der skjuler sjælens længsel. Disse kan man hjælpe ved at tale et venligt ord eller sende dem en lille hilsen. Der er andre, som er i den største nød uden at vide det. De forstår ikke deres sjæls frygtelige fattigdom og nød. Der er mange, der er sunket så dybt i synd, at de har mistet al forståelse af det, der varer evigt, ja, mistet deres lighed med Gud, og de er næppe klar over, at de ejer en sjæl, der kan frelses eller fortabes. De har hverken tro på Gud eller tillid til menneskene. Mange af disse kan man kun nå ved at vise uegennyttig venlighed og opofrelse. Man må først førge for deres timelige fornødenheder. Man må give dem mad, sørge for, at de bliver vasket, skaffe dem ordentlige klæder. Når de ser beviserne på din uegennyttige kærlighed, vil det være lettere for dem at tro på Kristi kærlighed. IMT 228.1

Der er mange, som begår fejl, og som føler deres skam og dårskab. De ser på deres fejlgreb og vildfarelser, til de er nær ved at fortvivle. Vi må ikke forsømme disse mennesker. Når man må svømme mod strømmen, har man hele strømmens mægtige kraft imod sig. Vi skal derfor udrække en hjælpende hånd, ligesom vor ældre broder gjorde, da Peter var ved at synke. Tal trøstens og håbets ord til dem, ord, der vil skabe tillid og vække kærlighed. IMT 228.2

Når I ser en, som er træt af et liv i synd, men ikke ved, hvor han skal finde lindring, så fremhold for ham den medlidende frelser. Tag ham ved hånden, løft ham op og tal sådanne ord, som vil vække mod og håb. Hjælp ham at gribe Frelserens hånd. IMT 229.1