Budskaber til de unge

212/507

Vor tale.

Vor tids moderne religion har ændret karakter i den grad, at ungdom, som bekender sig til at være kristne, næppe nævner Kristi navn til deres kammerater. De taler om mange ting, men den dyrebare forløsningsplan gøres ikke til genstand for samtale. Tænk om vi som praktiske kristne skulle ændre denne tingenes tilstand og forkynde hans dyder, som kaldte os fra mørke til sit underfulde lys. Dersom Kristus ved tro bor i hjertet, kan du ikke tie. Hvis du har fundet Jesus, vil du være en sand missionær. Du må være begejstret for denne sag og lade dem som ikke sætter pris på Kristus, vide, at du har fundet ham dyrebar for din sjæl, at han har lagt en ny sang i din mund, ja, pris til Gud. BTU 116.3

Vil I, mine unge venner, begynde jeres kristenliv som dem, hvis hjerte er opvarmet af Kristi kærlighed? I ved ikke, hvor meget godt I kan udrette ved med blide, hjertelige og alvorlige ord at tale til mennesker om deres sjæls frelse, som ikke udgiver sig for at være Guds børn. På den anden side vil I ikke før på dommens dag forstå, hvor mange anledninger til at vidne om Kristus, I har ladet gå ubenyttede hen. I denne verden vil I aldrig forstå de fejlgreb, I har begået mod en eller anden sjæl ved jeres små handlinger i letsindighed, jeres tarvelige tale, jeres overfladiskhed, som ganske var i strid med jeres hellige tro. BTU 116.4

Det er sandt, at I på en måde nærer en vis ængstelse for deres sjæle, som I holder af. I forsøger måske på at åbne sandhedens skatkamre for dem og fælder I jeres iver tårer for deres frelse; men når jeres ord synes at have kun liden virkning og der ikke er noget synligt svar på jeres bønner føler I næsten lyst til at kritisere Gud, fordi jeres arbejde ikke bærer frugt. I synes, at jeres kære har særlig hårde hjerter, og at de ikke påvirkes af jeres anstrengelser, men har I alvorligt betænkt, at fejlen kan ligge hos jer selv? Har I tænkt over, at I med den ene hånd river ned, hvad I med den anden søger at bygge op? BTU 117.1

Til tider har I tilladt Guds Ånd at have en kontrollerende magt over jer, og til tider har I fornægtet jeres tro ved jeres gerninger og har ødelagt jeres arbejde for jeres kære, idet jeres anstrengelser for dem er blevet virkningsløse ved jeres handling. Jeres hidsighed jeres uudtalte ord, jeres opførsel utilfredse sindstilstand, jeres mangel på “Kristi vellugt,” på åndelighed, ja selv jeres ansigtsudtryk har vidnet imod jer. BTU 117.2

Undervurder aldrig betydningen af småting. I livets skole er det i virkeligheden de små ting, der belærer os. Det er ved hjælp af disse, at sjælen dannes, så at vi kommer til at ligne enten Kristus eller den onde. Gud hjælpe os til at opelske vaner i tanke, ord, blik og handling, som for alle vore omgivelser vil vidne om, at vi har været hos Jesus og lært af ham! — The Youth's Instructor, 9. Marts 1893. BTU 117.3