Budskaber til de unge
60. — At vidne for Kristus.
Alle, som er på Herrens side, må bekende Kristus. “Mine vidner er I, så lyder det fra Herren.” Ethvert oprigtigt medlem vil åbenbare sin tro ved karakterens renhed og hellighed. “Tro virker ved kærlighed og renser sjælen,” og som troen er, vil lydigheden blive, en trofast udøvelse af Kristi ord. Kristendom er altid yderst praktisk, idet den afpasser sig efter alle det virkelige livs forhold. “Mine vidner er I.” Over for hvem? Over for verden; for I skal føre en hellig indflydelse med jer. Kristus skal bo i jeres sjæl, og I skal tale om ham og åbenbare hans karakters skønhed. BTU 116.2