Budskaber til de unge
19. — Karakterstyrke gennem vanskeligheder.
De første tredive år af Jesu liv blev tilbragt i den ugudelige by Nazareth. Indbyggerne i denne by var blevet til et ordsprog på grund af deres ondskab; derfor stillede Nathanael spørgsmålet: “Kan noget godt være fra Nazareth?” BTU 38.2
Evangelisterne siger kun meget lidt om den første del af Kristi liv. Med undtagelse af en kort skildring af hans tur med forældrene til Jerusalem er der kun nævnt dette ene udtryk: “Men barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af visdom; og Guds nåde var over det.” BTU 38.3
Kristus er vort eksempel i alle ting. Ved Guds ledelse tilbragte han den største del af sit liv i Nazareth, hvor indbyggernes karaktertræk var af en sådan beskaffenhed at han stadig var udsat for fristelser hvorfor det var nødvendigt for ham at søge beskyttelse for at kunne forblive ren og pletfri midt imellem så megen synd og ondskab. Kristus valgte ikke selv dette sted. Hans himmelske Fader valgte stedet til ham, for at hans karakter kunne blive undersøgt og prøvet på mange forskellige måder. Kristi liv var således også i hans ungdomstid genstand for svære prøver, vanskeligheder og kampe for at han kunne udvikle den fuldkomne karakter, der gør ham til et fuldkomment eksempel for børn, unge og voksne. BTU 38.4
Børn og unge må ofte leve på steder, hvor deres omgivelser ikke er fordelagtige for en kristen. Derfor giver de ret ofte efter for fristelser og siger som undskyldning for at fortsætte på syndens vej, at deres omgivelser var ugunstige. Jesus foretrak tilbagetrukkethed, og ved et flittigt liv, der stadig gav ham noget at beskæftige sig med, gav han ikke fristelserne nogen anledninger, men holdt sig højt hævet over deres selskab, hvis indflydelse var af ødelæggende art. Kristus måtte vandre på fuldt så ujævne veje, som børn eller unge nogen sinde vil komme til at betræde. Der var ikke blevet tilskikket ham et liv i overflod og dovenskab. Hans forældre var fattige og var afhængige af det daglige slid for at kunne skaffe sig et udkomme. Derfor levede Jesus et liv i fattigdom, selvforsagelse og savn. Sammen med forældrene levede han et stræbsomt liv. BTU 38.5