Budskaber til de unge
Undertryk lidenskaber og tilbøjeligheder.
Du er blevet egensindig, dristig og forvoven. Guds nåde har ingen bolig i dit hjerte. Det er kun ved Guds kraft, at du kan komme i en sådan tilstand, at du kan blive modtagelig for hans nåde, og blive et retfærdighedens kar. Gud forlanger ikke alene, at du skal beherske dine tanker, men også dine lidenskaber og tilbøjeligheder. Din frelse afhænger af, om du er på vagt over for disse ting. Lidenskaber og tilbøjeligheder udøver en vældig indflydelse. Dersom de anvendes på en dårlig måde, eller dersom de bliver dikteret af forkerte motiver, er de i stand til at ødelægge dig og efterlade dig som et ynkeligt vrag uden Gud og uden håb. BTU 37.2
Dersom lidenskaberne og tilbøjelighjerne skal underordnes fornuften, samvittigheden og karakteren, må indbildningskraften meget bestemt tøjles. Du er i fare, for du er lige ved at ofre dine evige interesser på lidenskabens alter. Lidenskaben er ved at få fuldkommen magt over hele din person, og hvad slags lidenskab er det? Lidenskab af en lav og ødelæggende art. Dersom du giver efter for den, vil du gøre livet bittert for dine forældre, du bringer sorg og skam over dine søstre, prisgiver din egen karakter og går glip af himmelen og et herligt udødeligt liv. Er du parat til at gøre dette? Jeg beder dig om at standse, hvor du er. Tag ikke et nyt skridt på din stædige tøjlesløse bane, se foran dig lurer elendighed og død. Dersom du ikke viser selvbeherskelse over for dine lidenskaber og tilbøjeligheder, vil du uvægerligt bringe vanry over dig, så længe du lever. BTU 37.3
Du er ulydig, næsvis, utaknemmelig og ugudelig i din opførsel over for dine forældre. Disse sørgelige karaktertræk er frugter fra et fordærvet træ. Du er dristig. Du elsker de unge mænds flirt og holder af at have dem til samtaleemne. Af hjertets overflødighed taler munden. Dårlige vaner har fået magten over dig, og du har lært at bedrage for at kunne få gennemført dine hensigter og opnå dine begær. — Testimonies for the Church, 2 bind side 560-562. BTU 38.1