Budskaber til de unge
Overtrædelse af sundhedens og ærbarhedens love.
Satans engle holder vagt hos dem, som anvender en stor del af aftenen til at flirte i. Hvis deres øjne kunne blive opladte, ville de også se en engel der nedskrev deres ord og handlinger. Sundhedens og ærbarhedens love overtrædes. Det ville være mere passende at lade nogle af de timer, som før ægteskabet anvendes til flireting, blive henlagt til efter, at de var blevet gifte. Men i almindelighed ser det ud til, at brylluppet betegner afslutningen på al den hengivenhed, som åbenbares i frieriets dage! Disse midnattens timer, som ødsles i vor fordærvede tid, leder hyppigt til ruin for begge parter, som således misbruger tiden. BTU 279.3
Satan fryder sig og Gud vanæres, når mænd og kvinder kaster skam over sig selv. Deres gode navn opofres ved disse udslag af forelskelse, og sådanne menneskers ægteskab sker ikke med Guds billigelse. De gifter sig, fordi lidenskaberne driver dem dertil, og når nyhedens interesse er forbi, vil de begynde at forstå, hvad de har gjort. Seks måneder efter, at de har udtalt deres løfter, er deres følelser for hinanden blevet i høj grad forandrede. Under det ægteskabelige liv har de mere lært hinandens karakter at kende. Hver især opdager de ufuldkommenheder, som de i deres tidligere blindhed og dårskab ikke kunne se. Løfterne ved alteret binder dem ikke sammen. Som følge af forhastede ægteskaber kommer der, selv iblandt dem, der bekender sig til at være Guds folk, separationer, skilsmisser og stor forvirring i menigheden. BTU 279.4