Budskaber til de unge

497/507

Vanhellig forelskelse.

Tanken om ægteskab synes at have en fortryllende magt over mange af de unges sind. To mennesker lærer hinanden at kende de bliver indtagne i hinanden, og denne forelskelse opsluger dem helt. De er forblindede hvad fornuft angår og de har kastet deres dømmekraft bort. De vil ikke bøje sig for noget råd eller nogen kontrol, men mener at de har lov til at gå deres egen vej uden at tage hensyn til følgerne. BTU 278.4

Den forelskelse, der har grebet dem, er som en smitsom sygdom der må rase ud; og der synes ikke at være noget, som kan sætte en stopper for den. Måske der er nogle af deres venner som forstår, at hvis de to bliver forenet i ægteskab, vil det eneste resultat blive ulykke hele livet igennem. Men bønner og formaninger gives forgæves. Ved en sådan forening ville den nytte, som vedkommende måske kunne være til i Guds værk, blive ødelagt eller forkrøblet, men fornuftgrunde og overtalelser er lige uvirksomme. BTU 279.1

Alt hvad mænd og kvinder med erfaring kan sige til dem, viser sig at være uden virkning. Man står magtesløs over for den bestemmelse, de har taget om at følge deres ønsker. De taber interessen for bønnemøder og for øvrigt alt, hvad der står i forbindelse med religion. De er heltopslugte af hinanden, og de forsømmer livets pligter, som om det var sager af ringe betydning. Aften efter aften brænder disse unge mennesker nattens olie, for at tale med hverandre om emner der er alvorlige og af stor betydning? — Å nej, hellere om pjankede ting som ikke er af nogen betydning. BTU 279.2