I den Store Læges fodspor

Klædedragt

Bibelen fremhæver sømmelighed i klædedragt. “Desligeste og, at kvinderne skal pryde sig i sømmelig klædning.” (1Tim 2,29) Dette forbyder, at man klæder sig blot for stads, forbyder pralne, prangene farver og overdreven prydelse. Alt, hvad der er beregnet på at henlede opmærksomheden på vedkommende eller på at vække beundring, er udelukket fra den sømmelige kædedragt, som Guds ord påbyder. Vor klædedragt må ikke være kostbar ikke med “Guld eller perler eller kostelig klædebon”. (1Tim 2,9) SLF 291.1

Penge er noget, som Gud har betroet os, og vi må ikke anvende dem til at tilfredsstille hovmod eller ærgerrighed. I Guds børns hænder er de føde for de hungrige og klæder for de nøgne; de er et værn for de undertrykte, et hjælpemiddel til at helbrede de syge, et middel til evangeliets forkyndelse for de fattige. Man kunne bringe lykke til mange hjerter ved at gøre en forstandig brug af de midler, som nu benyttes til stads. Betragt Kristi liv; stunder hans karakter og delagtige med ham i hans selvfornægtelse. SLF 291.2

Den såkaldte kristne verden udgiver så meget til smykker og unødvendigt kostbare klæder, at det kunne mætte alle de hungrige og klæde alle de nøgne. Mode og stads opsluger de midler, som kunne bringe lindring til de fattige og de lidende. Disse ting berøver verden evangeliet om Frelserens kærlighed, missionsarbejdet lider mangel, og masser af mennesker går til fortabelse af mangel på kristelig undervisning. Ved vor egen dør og i de fjerne lande vedbliver hedningene at være uden oplysning og uden frelse. Når Gud har fyldt jorden med sine rigdomme og dens forrådskammer, med livets bekvemmeligheder, og når han så rigeligt har givet os en frelsende kundskab om hans sandhed, hvilken undskyldning kan vi så give, når vi uden at gøre noget lader enkens og de faderløses, de syges og lidenes, de uvidendes og ufrelstes råb opstige til himlen? Når de, som ødsler deres tid og penge på det, som Gud har forbudt, på Herrens dag stilles ansigt til ansigt, med ham, som gav sit liv for disse trængende, hvad undskyldning vil de da give? Vil Kristus ikke sige til sådanne: “Jeg var hungrig, og I gav mig ikke at æde; jeg var tørstig, og I gav mig ikke at drikke;..... jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg, og i fængsel, og I besøgte mig ikke”? (Matt 25,42 43) SLF 291.3

Medens vor klædedragt vel skal være beskeden og enkel, bør den være syet af godt stof, have sømmelige farver og være afpasset efter vort arbejde. Ved valget af tøj bør vi have varighed og ikke stads for øje. Klædedragten bør være varm og yde passende beskyttelse. Den vise kvinde, omtalt i ordsprogenes bog, “Frygter ikke for sit hus i snevejr; thi hele hendes hus er klædt i rødt uldent” (randbemærkning i engel. overs.: “i dobbelte klædningsstykker”) (Ordsp 31,21) SLF 292.1

Vi bør holde vort tøj rent. Urent tøj er usundt og virker således fordærvende på legeme og sjæl. “I er Guds tempel..... Hvis nogen fordærver Guds tempel, ham skal Gud fordærve.” (1Kor 3,16 17) Klædedragten bør i alle henseender være sundhedsmæssig. Gud ønsker fremfor alt, at vi skal være sunde sunde til legeme og sjæl; og vi må samarbejde med ham for at fremme både sjælelig og legemlig sundhed. Begge dele befordres ved en sundhedssvarede påklædning. SLF 292.2

Klædedragten bør have den ynde, den skønhed og det snit, som stemmer overens med det enkle og naturlige. Kristus har advaret os imod livets hovmodighed, men ikke dets ynde og naturlige skønhed. Han henviste til blomsterne på marken, til liljen, som udfolder sig i sin renhed, og sagde: “End ikke Salomon i al sin herlighed var så klædt, som en af dem.” (Matt 6,29) Ved hjælp af det, vi ser i naturen, belyser Kristus således den skønhed, som han skatter, den beskedne ynde, den enkelhed, den renhed, den sømmelighed, som vil gøre vor påklædning behagelig for ham. SLF 292.3

Den skønneste klædning byder han os at iklæde sjælen. Ingen udvortes prydelse kan i værdi og ynde sammenlignes med den “sagtmodige og stille ånd”, som i hans øjne er “meget kostelig”. (1Pet 3,4) SLF 293.1

Hvor dyrebar Frelserens forjættelser er for dem, som gør hans principper til deres rettesnor: “Hvorfor bekymrer I jer for klæderne?” “Klæder da Gud således det græs på marken, som er i dag og i morgen kastes i ovnen, skulle han ikke meget mere klæde jer?..... Derfor skal I ikke bekymre jer og sige: .... hvormed skal vi klæde os? thi jeres himmelske fader ved, at I har alle disse ting behov.” (Matt 6,28. og 30 33) “Den, som har et grundfæstet sind, for ham bevarer du fred, ja fred, thi på dig forlader han sig.” (Es 26,3) SLF 293.2

Hvilken modsætning dette er til den bekymring, hvileløshed, sygdom og elendighed, som er en følge af modens herredømme! Hvor stridende mod skriftens grundsætninger er ikke mange af de ting, som moden foreskriver! Tænk på alle de faconer, som har været i brug de sidste få hundrede år eller endog blot de sidste få tiår! Hvor mange af disse ville ikke blive erklærede for usømmelige, hvis de ikke var på mode, og hvor mange ville ikke blive betragtede for uanstændige for en anset, gudfrygtig kvinde, der har agtelse for sig selv! SLF 294.1

Forandringer i klædedragten, foretaget udelukkende af hensyn til moden, billiges ikke i Guds ord. Skrifterne faconer og møjsommeligt forfærdigede, kostbare prydelser opsluger de velhavendes tid og midler og svækker sjæl og ånd. De påfører mellemklassen og den fattigere befolkning en tung byrde. Mange, som næppe kan fortjene deres eget underhold, og som, hvis de stillede rimelige fordringer, kunne forfærdige deres eget tøj, er nød til at gå til syersken for at kunne være på højde med moden. For at være i overenstemmelse med moden har mangen en fattig pige givet afkald på varmt undertøj og har udsonet straffen der med sit eget liv. Begærlighed efter de riges stads og pragt har ført mange ind på uærlighedens og vanærens stier. Mangt et hjem favner bekvemmeligheder, og mangen en mand drives til at begå underslæb eller går fallit ved forsøget på at tilfredsstille de overdrevne fordringer, som stilles af hustru eller børn. SLF 294.2

En kvinde, som er nødsaget til at forfærdige den klædedragt, som moden kræver af hende eller hendes børn, er dømt til uafladeligt slid. En moder med sitrende nerver og rystende fingre arbejder til langt ud på natten for at forsyne sine børns tøj med prydelser, der ikke på nogen måde forøger sundhedsmæssighed, og bekvemmelighed er virkelig skønhed. For modens skyld opofrer hun sit helbred og den sindsro, som er så nødvendig, hvis hun skal give sine børn den rette vejledning. Hjertets og åndsevnernes udvikling skal kunne give sine børn den rette vejledning. Hjertets og åndsevnernes udvikling forsømmes, og sjælen forkrøbledes. SLF 294.3

Moderen har ingen tid til at studere grundsætningerne for den legemlige udvikling, så at hun kan forstå at pleje sine børns sundhed. Hun har ingen tid til at være dem behjælpelig i åndelig og sjælelig henseende, ingen tid til at vise dem deltagelse i deres små sorger og skuffelser eller til at tage del i deres interesser og sysler. SLF 295.1

Børnene udsættes for moderens indskydelse næsten fra første øjeblik, de kommer til verden. De hører mere tale om klædedragt end om deres frelser; de ser deres mødre studere modejournalerne med større iver end bibelen. At kunne optræde i smukke dragter fremholdes som værende af større betydning end karakterens udvikling. Forældre og børn berøves det, som er det bedste, det yndigste og det sandeste i livet. For modens skyld må de undvære forberedelsen for det tilkommende liv. SLF 295.2

Det var fjenden af alt godt, som gav stødet til de stadigt skiftende moder. Han ønsker intet hellere end at bibringe Gud sorg og vanære ved at påføre menneskerne elendighed og ødelæggelse. Et af hans virksommeste midler til opnåelsen heraf er den lunefulde mode, som nedbryder legemet, svækker sindet og nedværdiger sjælen. SLF 295.3

Kvinderne er udsatte for alvorlige sygdomme, og deres lidelser forøges i høj grad ved deres klædedragt. I stedet for at bevare deres sundhed for at kunne møde de prøvelser, som visselig vil komme, opofrer de alt for ofte ikke alene sundheden, men livet og efterlader deres børn en sørgelig arv i form af en ødelagt konstitution, førnævnte vaner og falske forestillinger om livet. SLF 295.4

En af modens unyttige og skadelige opfindelser er det lange skørt, som slæber hen ad gaden. Urenligt, ubekvemt, ubehageligt, usundt: alt dette og endnu mere er sandt om det lange slæb. Det er nødvendigt kostbart både på grund af den større mængde stof, det kræver, og på grund af det unødvendige slid, som dets længde medfører. Og enhver, som har set en kvinde med langt skørt og med hænderne fulde af pakker forsøge på at gå op og ned ad en trappe, stige op på en sporvogn, bane sig vej gennem en folkemængde, gå ud i regnvejr eller på en smudsig vej, behøver ingen yderligere beviser for, at en sådan klædedragt er upraktisk og ubekvem. SLF 295.5

Et andet alvorligt onde er at lave skørterne sådan, at deres vægt hviler på hofterne. Den tunge byrde udøver et tryk på de indvendige organer, fører dem, nedad og forårsager svækkelse i mavesækken og en fornemmelse af mathed, der medfører, at vedkommende indtager en foroverbøjet stilling, hvilket yderligere sammentrykker lungerne og vanskeliggør et naturligt åndedræt. SLF 296.1

I de senere år er faren ved sammenpresning over bæltestedet blevet så grundigt påpeget, at få kan være uvidende om dette; men så stor er modens magt, at ondet forsættes. Ved denne uskik gør unge kvinder og unge piger sig selv uhyre stor skade. Det er af vigtighed for sundheden, at brystkassen har plads til at udvide sig i fuld udstrækning, for at lungerne kan være i stand til at tage fuldt åndedræt. Når lungerne sammentrykkes, så formindskes den mængde ilt, de optager, blodet iltes ikke tilstrækkeligt, og de giftige affaldsstoffer, som skulle udskilles gennem lungerne, bliver tilbage i organismen. Endvidere forhindres blodomløbet, og de indvendige organer bliver i den grad sammentrykte og drevne ud af leje, at de ikke kan udføre deres arbejde på normal vis. SLF 296.2

Stram snøring forbedrer ikke legemets form. En af de vigtigste ting i fysisk skønhed er symmetri, d.v.s. alle deles harmoniske forhold; og den rette model for fysisk udvikling findes ikke i de figurer, som pranger i de franske modejournaler, men i menneskelegmets form, som den er, når den kan udvikle sig i oversvømmelse med Guds love i naturen. Gud er ophavsmanden til alt skønt, og kun når vi retter os efter hans ideal, nærmer vi os målestokken for sand skønhed. SLF 296.3

Et andet onde, som skik og sædvane fostrer, er den ulige fordeling af klædedragten, således at nogle legemsdele får mere, end de behøver, medens andre beklædes utilstrækkeligt. Lemmerne, som ligger længst borte fra de ædle organer, bør på særlig måde beskyttes mod kulde ved rigelig beklædning. Det er umuligt at vedligeholde sundheden, når lemmerne til stadighed er kolde; thi hvis der er for lidt blod i dem, så vil der være for meget i andre dele af legemet. Fuldkommen sundhed forudsætter et fuldkomment blodomløb; men dette kan man ikke have, når kropsstammen, hvor de ædle organer findes, er forsynet med tre eller fire gange så meget tøj som arme og ben. SLF 296.4

Et stort antal kvinder er nervøse og udtrættede, fordi de ikke får den rene luft, som skal gøre blodet sundt, og den bevægelse som ville give blodet frit løb igennem årerne og medføre liv, sundhed og energi. Mange kvinder har pådraget sig kroniske sygdomme, medens de kunne have været i besiddelse af sundhed, og mange er døde af lungetærring og andre lidelser, medens de kunne have opnået deres beskikkede levetid, hvis de havde klædt sig i oversvømmelse med sundhedens principper og fået rigelig bevægelse ude i det fri. SLF 297.1

For at skaffe sig den sundest mulige klædedragt må man nøje granske enhver del af legemet og forstå, hvad den behøver. De klimatiske forhold må tages i betragtning. Ethvert klædningstykke bør slutte bekvemt til legemet og hverken forhindre blodomløbet eller et fuldt, frit og naturligt åndedræt. Alt tøj må sidde så løst, at klædningstykkerne kan løftes op, når armene hæves i vejret. SLF 297.2

Kvinder, hvis helbred slår fejl, kan gøre meget for sig selv ved legemsøvelser og fornuftig klædedragt. Iført sådant tøj, som passer til et udendørs liv, kan de tage beskæftigelse i fri luft, forsigtigt til at begynde med, men efterhånden som de kan tåle det, tager de mere bevægelse. Ved denne fremgangsmåde kan mange genvinde sundheden og udføre deres part af arbejdet her i verden. SLF 297.3

I stedet for at overanstrenge sig for at kunne efterkomme modens krav bør kvinderne have mod til at klæde sig på en sundhedsmæssig og enkel måde. Lad ikke hustruen synke ned til at blive en blot og bar husslave, men i stedet for tage sig tid til at læse og skaffe sig oplysning for at kunne være sin mand en medhjælp og følge med børnene i deres udvikling. Lad hende gøre en forstandig brug af de anledninger, hun har til ved sin indflydelse at udvikle sine kære til livet siden hen. Lad hende tage tid til at gøre den kærlige Frelser til en daglig ledsager og en intim ven. Lad hende tage tid til at granske hans ord, tage tid til at gå med børnene ude i markerne og lære af Gud gennem det skønne i hans værk. SLF 298.1

Hun bør holde sig glad og livlig. Hun må ikke tilbringe hvert eneste øjeblik med uafladelig syning, men gøre aftenen til en behagelig selskabstime, en familiesammenkomst, efter at dagens pligter er udførte. En mand ville på denne måde blive ledt til at foretrække at blive i sit hjem fremfor at søge hen til klublokalet eller værtshuset; en dreng ville holde sig væk fra gaden, og en pige ville blive frelst fra letsindigt, vildledende selskab. Hjemmets indflydelse ville da både for forældre og børn blive, hvad Gud bestemte det til: en livsvarig velsignelse. SLF 298.2