Evangelisering

1—Kald til evangelisering

Budskabet forkyndes

Kristi opgave var at undervise—Kristi sidste ord til sine disciple var: “Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” “Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple.” Gå til de fjernestliggende afkroge af jorden, og vid at hvor du end går vil min tilstedeværelse følge dig.... Eva 15.1

Vi har fået opgaven. Vi er pålagt at gå ud som Kristi budbringere, for at belære, undervise og overbevise mænd og kvinder om at rette deres opmærksomhed på livets ord. Og til os er forsikringen om Kristi varige tilstedeværelse givet. Hvilke vanskeligheder vi end kan strides med, hvilke prøvelser vi end må holde ud, er det nådige løfte altid vort: “Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”—Manuskrift 24, 1903. Eva 15.2

Budskabet en levende kraft—Da Kristus overgav sine disciple med hvervet, skildrede han dem ikke blot deres opgave, men han gav dem det budskab, de skulle bringe. Han sagde: “Idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.” Disciplene skulle lære andre det samme, som Kristus havde lært dem. Det, som han havde forkyndt, ikke blot personligt, men også gennem alle de gammeltestamentlige profeter og lærere, er indbefattet heri. Menneskers lære er udelukket. Her findes ingen plads for overleveringer, for menneskelige teorier og slutninger eller for kirkelig lovgivning. Ingen love, der er givet af gejstlige myndigheder, indbefattes i missionsbefalingen. Kristi tjenere skulle ikke lære andre noget af dette. “Loven og profeterne” sammen med beretningen om hans egne ord og gerninger er den skat, der blev betroet disciplene, for at de skulle give den til verden.... Eva 15.3

Evangeliet skal ikke forkyndes som en død teori, men som en levende kraft. der kan forvandle livet. Gud vil, at de, der tager imod hans nåde, skal være vidner om dens magt.—Den store mester, s 826 (dk 564) (1898) Eva 16.1

Menigheden er betroet budskabet—Vi lever nu i de afsluttende scener af denne verdens historie. Lad mennesker skælve med ansvarsfornemmelsen for at lære sandheden at kende. Verdens ende kommer. En rigtig overvejelse af disse ting vil lede alle til at indvie alt hvad de har og er til deres Gud.... Eva 16.2

Den tunge pligt med at advare en verden for dets kommende dom er over os. Fra enhver retning, fjern og nær, kommer kald til os om hjælp. Menigheden, som oprigtig er helliget det arbejde, bringe budskabet ud til verden: Kom til evangeliets måltid; maden er parat, kom.... Kroner, evige kroner, skal vindes. Himlens rige skal vindes. En verden, fortabt i synd, skal oplyses. Den tabte perle skal findes. Det tabte får skal bringes tilbage i sikkerhed i folden. Hvem vil være med til at søge? Hvem vil bære lyset hen til dem, som vandrer i mørke og vildfarelse?—Review and Herald 23. juli 1895 Eva 16.3

Den nuværende krise—Vi bør føle det som et ansvar at virke med stor alvor for at meddele andre de sandheder, Gud har givet for denne tid. Vi kan ikke vise for megen alvor.... Eva 16.4

Nu er det tiden, hvor den sidste advarsel skal gives. Der er for nærværende en særskilt kraft i sandhedens forkyndelse; men hvor længe vil dette vare ved? Blot en kort stund. Hvis der nogen sinde har været en krisetid, så er det nu. Eva 16.5

Alle afgør nu deres evige skæbne. Menneskene trænger til at vågne, så de kan forstå tidens alvor og indse, hvor nær den dag er, da deres prøvetid vil blive afsluttet. Afgjorte bestræbelser bør ske for at gøre budskabet for denne tid fremtrædende for folket. Den tredje engel skal gå frem med stor kraft. Vidnesbyrdene bd. 6 side 16. (1900) Eva 17.1

Evangelisering vort egentlige arbejde—Evangelisk arbejde, der åbner skrifterne for andre, advarer mænd og kvinder om hvad der kommer over verden, skal tage mere og endnu mere af Guds tjeneres tid.—Review and Herald 2. aug, 1906 Eva 17.2

Hjælp budskabet frem—Som et folk trænger vi i høj grad til at ydmyge vore hjerter for Gud og bønfalde om hans tilgivelse fordi vi forsømmer fuldførelsen af evangeliets missionsbefaling. Vi har bygget meget store centre på nogle få steder og ladet arbejdet ligge i mange vigtige byer. Lad os tage fat på arbejdet, der er anvist os, og forkynde budskabet, der skal vække mænd og kvinder til at indse deres fare. Hvis hver eneste syvende dags adventist havde gjort det arbejde, der påhvilede dem, ville de troendes antal have været meget større, end det er nu. Vidnesbyrdene bd. 9 side 25. (1909) Eva 17.3

Kaldet for alvorligt arbejde—Hvis vore prædikanter indser hvor hurtigt denne verdens indbyggere skal stilles for Guds domssæde, for at svare for de gerninger der er gjort i legemet, hvor ivrige ville de så ikke være for at arbejde sammen med Gud og give sandheden! Hvor alvorligt ville de da ikke stræbe efter at lede mennesker til at acceptere sandheden. Hvor utrættelig ville de ikke arbejde for at fremskynde Guds sag i verden, og forkynde i ord og gerning: “Alle tings ende er nær”.—Brev. 43, 1902. Eva 17.4

Midt i de sidste dages forvirring—Jesu Kristi ord, der er talt til os, lever frem til slutningen af denne Jords historie. “Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig.” Folkeslagene er hvileløse. Forvirringens tid er over os. Havets bølger bruser; menneskers hjerter dumper i af frygt for dem og for forventning af de ting som begynder på jorden; men dem som tror på Guds Søn vil høre hans røst midt i stormen og sige: “Vær frimodige; det er mig, frygt ikke!” Vi ser verden ligge i ondskab og frafald. Oprør mod Guds bud synes næsten universel. Midt iblandt oprørets forvirring alle steder, er der et arbejde der skal udføres i verden.—Manuskrift 44, 1900. Eva 18.1

Nedplante standarden på de mørke steder—Satans fjender er mange, og Guds folk må spredes over hele verden, og nedplante sandhedens standard på alle jordens mørke steder og gøre deres yderste for at ødelægge Satans rige.—Brev 91, 1900. Eva 18.2

Det yderste, største arbejde—Det er Herrens hensigt, at fremholdelsen af dette budskab skal være den højeste og største gerning, der foregår i verden i denne tid. Vidnesbyrdene bd. 6 side 11. (1900) Eva 18.3

En hurtigere fremrykning—I dette land og i udlandet er den nærværende sandheds sag i hurtigere fremrykning end den har været tidligere. Hvis vort folk vil gå frem i tro, gøre hvad de kan for at starte en begyndelse, og arbejde i Kristi retningslinier, ville vejen åbnedes for dette. Hvis de ville vise den styrke der er nødvendig for at få succes, vil troen, der går forud ubestridt under lydighed til Guds bud, vende rigeligt tilbage til dem. De må gå så langt og så hurtigt som de kan, med en beslutsomhed på at gøre de ting som Herren har sagt at de skal. De må gå fremad og have en alvorlig fast tro.... Verden må høre advarselsburskabet.—Manuskrift 162, 1905. Eva 18.4