Barnet i hjemmet

Kapitel 38—TAG HENSYN TIL ALDER, ANLÆG OG TEMPERAMENT

Jag ikke børnene ud af barndommen. — Forældrene burde aldrig jage deres børn ud af barndommen. Den undervisning, de får, bør være af en sådan karakter, at den vækker ædle forsætter i hjertet; men lad dem få lov at være børn og vokse op med den barnlige tillidsfuldhed, åbenhed og oprigtighed, der vil berede dem til at gå ind i Himmeriget.¹ BIH 198.1

Hvert livsafsnit har sin skønhed. — Det burde være forældres og læreres mål at opelske de unges tilbøjeligheder, så de ved hvert nyt trin i livet kan være et billede på den skønhed, der sømmer sig for dette livsafsnit, og udvikle sig naturligt ligesom planterne i haven.² BIH 198.2

En af Kristi smukkeste og mest betagende lignelser er den om sædemanden og sæden. ... De sandheder, denne lignelse fremholder, blev en levende realitet i Kristi eget liv. Både i fysisk og åndelig henseende fulgte han den guddommelige orden for vækst, som planten illustrerer, og som han ønsker, alle unge skal følge. Selv om han var Himmelens majestæt, ærens konge, blev han barn i Betlehem og var en tid som det hjælpeløse spædbarn i moderens arme. BIH 198.3

I barndommen handlede Jesus som et lydigt barn. Han talte og handlede med et barns visdom, ikke en mands, og han ærede sine forældre og med et barns evner gjorde han tjenstvilligt, hvad de ønskede. Men på hvert trin i sin udvikling var han fuldkommen og besad et syndfrit livs enkle og naturlige ynde. Den hellige Skrift siger om hans barndom: “Barnet voksede og blev stærkt og fyldtes af visdom; og Guds nåde var over det.” Om hans ungdom står der skrevet. “Jesus gik frem i vis- dom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.” Luk. 2, 40. 52.³ BIH 198.4

Forskellige tilbøjeligheder hos familiens medlemmer. — I den samme familie findes der ofte påfaldende forskelle i tilbøjelighed og karakter, for Gud har indrettet det sådan, at mennesker med forskelligt temperament skulle omgås hinanden. Når dette er tilfældet, bør hvert enkelt medlem af husstanden tage tilbørligt hensyn til andres følelser og respektere deres rettigheder. Herved vil en gensidig hensynsfuldhed og overbærenhed blive opøvet, fordomme vil blive nedbrudt og knudrede karaktertræk glattet ud. Harmonien kan sikres, og sammenblandingen af de forskellige naturer kan blive til fordel for alle.⁴ BIH 199.1

Studér hver enkelts sind og karakter. — For hvert barn, der sættes i verden, øges forældrenes ansvar. . . . Deres anlæg, tilbøjeligheder og karaktertræk må studeres. Forældrenes skelnesans må opøves meget omhyggeligt, så de kan blive i stand til at undertrykke forkerte tilbøjeligheder og fremme de rette indtryk og de rigtige principper. BIH 199.2

Dette kræver ikke vold og hårdhed. Selvbeherskelsen må udvikles og gøre indtryk på barnets sind og hjerte.⁵ BIH 199.3

Det er et dejligt arbejde at have med menneskesindet at gøre. Ikke alle børn kan behandles på samme måde, for de bånd, der må lægges på den ene, vil knuse livet hos den anden.⁶ BIH 199.4

Styrk de svage karaktertræk, undertving de dårlige. — Få har et velafbalanceret sind, fordi forældrene skammeligt forsømmer deres pligt til at styrke de svage karaktertræk og undertvinge de dårlige. De husker ikke på, at de har den højtideligste pligt til at våge over hvert barns tilbøjeligheder, og at det er deres pligt at lære deres børn gode vaner og en god tænkemåde.⁷ BIH 199.5

Lær hvert enkelt barns tilbøjeligheder at kende. — Børnene må passes til stadighed, men 1 behøver ikke at lade dem se, at I altid våger over dem. Lær hver enkelts tilbøjeligheder at kende, som de kommer til syne i deres omgang med andre, og søg derefter at rette deres fejl ved at opmuntre til de modsatte karaktertræk. Børnene bør lære, at både de åndelige og legemlige kræfters udvikling afhænger af dem selv; det er resultatet af en anstrengelse. De bør tidligt lære, at lykken ikke findes ved at tilfredsstille selvet; den findes kun på pligtens vej. Moderen bør samtidig søge at gøre sine børn lykkelige.⁸ BIH 200.1

Åndelige behov er lige så betydningsfulde som legemlige. — Nogle forældre tager sig omsorgsfuldt af deres børns timelige trang, de giver dem kærlig og trofast pleje i sygdom og mener dermed at have gjort deres pligt. Deri tager de fejl. Deres gerning er kun lige begyndt. Der bør sørges for, hvad sindet trænger til. Der skal dygtighed til, om man skal kunne anvende det rette lægemiddel til at læge et såret sind. BIH 200.2

Børn har prøvelser, som er lige så tunge at bære og er lige så svære i deres art, som tilfældet er med ældre menneskers prøvelser. Forældrene er selv ikke altid i den samme stemning. Deres sind er ofte besværet. De nærer forkerte anskuelser og følelser. Satan tilføjer dem slag, og de giver efter for hans fristelser. De taler pirreligt og på en måde, som ægger børnene til vrede, og er undertiden fordringsfulde og irritable. De stakkels børn tilegner sig den samme ånd, og forældrene er ikke beredte til at kunne hjælpe dem, fordi de selv var årsag til vanskeligheden. Undertiden synes alting at gå forkert. Der er pirrelighed overalt, og det bliver en ynkelig og ulykkelig stund for alle. Forældrene lægger skylden på deres stakkels børn og synes, at de er meget ulydige og uregerlige, ja, de værste børn i verden, når årsagen til forstyrrelsen ligger hos dem selv.⁹ BIH 200.3

Tilskynd til venlighed. — Det uligevægtige sind, det heftige temperament, utålmodigheden, misundelsen og skinsygen vidner om forældrenes forsømmelighed. Disse dårlige karaktertræk vil bringe stor ulykke over den, der har dem. Mange får ikke den kærlighed fra kammerater og venner, som de kunne få, hvis de var mere venlige. Mange skaber vanskeligheder, hvor de end kommer, og hvad de end beskæftiger sig med.¹⁰ BIH 201.1

Forskelligt temperament kræver forskellig opdragelse. — Børn har forskelligt temperament, og forældrene kan ikke altid opdrage hver enkelt på samme måde. Karakteregenskaberne er forskellige, og de bør gøres til genstand for eftertanke og bøn, så de kan blive formet sådan, at de opfylder det formål, Gud har bestemt dem til.¹¹ BIH 201.2

Mødre, . . . tag tid til at lære jeres børn at kende. Studér deres tilbøjeligheder og temperament, så I kan vide, hvordan I skal behandle dem. Nogle børn kræver mere opmærksomhed end andre.¹² BIH 201.3

Når man har med lidet lovende børn at gøre. — Visse børn har brug for at blive opdraget med større tålmodighed og venlighed end andre. De har fået lidet lovende karaktertræk i arv og trænger derfor til så meget større sympati og kærlighed. Ved udholdende arbejde kan disse vanskelige børn forberedes til en plads i Mesterens tjeneste. De kan være i besiddelse af uudviklede egenskaber, som, når de vækkes, vil sætte dem i stand til at fylde en plads langt bedre end dem, man ventede sig mere af. BIH 201.4

Hvis I har børn med et særegent temperament, så lad ikke af den grund modløshedens skygge hvile over deres liv. . . . Hjælp dem ved at vise dem overbærenhed og sympati. Styrk dem med kærlige ord og venlige handlinger, så de kan overvinde deres karaktermangler.¹³ BIH 201.5

I kan opøve mere end I tror. — Lige så snart moderen elsker Jesus, ønsker hun at opdrage sine børn for ham. I kan lige fra børnenes første år udvikle deres anlæg langt mere end I tror. Jesu dyrebare navn burde være på alles læber i hjemmet.¹⁴ BIH 202.1