Barnet i hjemmet

Kapitel 27—GLÆDE OG TAKNEMMELIGHED

Lad en liflig indflydelse fylde jeres hjem. — Forældrene bør fremfor alt sørge for, at deres børn kommer til at leve i en atmosfære af glæde, høflighed og kærlighed. Englene glæder sig over at være i de hjem, hvor kærligheden kommer til udtryk i blikket, i ord og i handling. BIH 142.1

Forældre, lad kærlighedens solskin, glæde og lykke bo i jeres egne hjerter, og lad dens herlige indflydelse fylde jeres hjem. Vær venlige og overbærende og prøv også på at få jeres børn til at være det. Gør alt for at gøre livet i hjemmet lyst. En sådan atmosfære vil være det samme for børnene, som luften og Solen er for planterne, og fremme både deres åndelige og legemlige sundhed.¹ BIH 142.2

Lad ansigtet udtrykke glæde. — Der er intet tungsindigt ved Jesu religion. Medens al letsindighed, spøg og skæmt, som apostelen siger er utilbørligt, omhyggeligt bør undgås, er der en liflig fred og hvile i Jesus, som vil komme til udtryk i ansigtet. Kristne vil ikke være sørgmodige, nedtrykte og fortvivlede. De vil være besindige og alligevel vise verden en glæde, som kun nåden kan skænke.² BIH 142.3

En venlig og glad optræden virker tiltrækkende på børn. Vis dem venlighed og høflighed, så vil de vise det samme sind over for dig og over for hinanden.³ BIH 142.4

Oplær sjælen til at være glad og taknemmelig og at udtrykke sin tak til Gud for den store kærlighed, hvormed han har elsket os. . . . Kristen glæde er selve hellighedens skønhed.⁴ BIH 142.5

Tal venligt og muntert. — Venlige, glade ord koster ikke mere end uvenlige, tungsindige ord. Synes du ikke om, at andre taler hårdt til dig? Husk at når du taler således, mærker andre den skarpe brod. . . . Forældre, indfør praktisk gudsfrygt i hjemmet. Englene føler sig ikke tiltrukket af et hjem, hvor der hersker uenighed. Oplær jeres børn til at sprede solskin og glæde med deres ord.⁵ BIH 143.1

Fremkald en glad sindstilstand. — Hvis der er nogen, som til stadighed bør være taknemmelig, er det den kristne. Hvis der er nogen, som selv i dette liv kan være glad, er det den trofaste efterfølger af Jesus Kristus. Guds børn har pligt til at være taknemmelige. De bør fremkalde en glad sindstilstand. Gud bliver ikke æret ved, at hans børn til stadighed opholder sig under en sky og kaster en skygge overalt, hvor de færdes. Den kristne bør udsprede solskin i stedet for at kaste en skygge. . . . Hans ansigt vil give udtryk for glæde.⁶ BIH 143.2

Børn hader tungsindets triste skyer. Deres hjerter er modtagelige for munterhed, glæde og kærlighed.⁷ BIH 143.3

Smil, forældre, smil. — Nogle forældre — også nogle lærere — synes at glemme, at de selv var børn engang. De virker højtidelige, kolde og usympatiske. . . . Deres ansigter har sædvanligvis et alvorligt, irettesættende udtryk. Barnlig munterhed og lune, den unges rastløse aktivitet finder ingen undskyldning for deres øjne. Ubetydelige forseelser bliver behandlet som grove synder. Dette er ikke en kristen disciplin. Børn, der opdrages således, frygter deres forældre og lærere, men elsker dem ikke; de betror ikke deres barnlige oplevelser til dem. Nogle af sindets og hjertets mest værdifulde egenskaber bliver frosset ihjel, ligesom den spæde plante i den iskolde vind. BIH 143.4

Smil, forældre! Smil, lærere! Hvis hjertet er bedrøvet, så lad ikke ansigtet røbe det. Lad et kærligt og taknemmeligt hjertes solskin lyse op i ansigtet. Opgiv jeres stramme værdighed, indret jer efter børnenes behov og få dem til at elske jer. 1 må vinde deres kærlighed, hvis I vil indprente åndelige sandheder i deres hjerter. ⁸ BIH 143.5

En passende bøn. — Gør jer arbejdet behageligt med lovsange. Hvis I vil have et rent blad i Himmelens bøger, så bliv aldrig irriteret og skæld aldrig ud. Lad jeres daglige bøn være: “Herre, lær mig at gøre mit bedste. Lær mig, hvordan jeg kan gøre arbejdet bedre. Giv mig kraft og frimodighed.” ... Tag Kristus med i alt, hvad I gør. Da vil jeres tilværelse blive fyldt med glæde og taknemmelighed . . . Lad os gøre vort bedste, idet vi frimodigt går fremad i Herrens gerning med hjertet fyldt med hans glæde.⁹ BIH 144.1

Lær børnene at være taknemmelige. — Du skal “være glad over alt det gode, Herren din Gud giver dig”. Gud bør takkes og prises for de timelige velsignelser og for alle de opmuntringer, han giver os. Gud ønsker, at hver eneste familie, som han bereder til at bo i de himmelske boliger, skal give ham æren for hans nådes rige skatte. Hvis børn blev opdraget og oplært til at være taknemmelige mod alle gode gavers giver, ville vi se et element af himmelsk nåde gøre sig gældende i vore familier. Glæden ville komme til udtryk i hjemmet, og unge, der kom fra sådanne hjem, ville også vise agtelse og ærbødighed i klasseværelset og i kirken. Man ville være til stede i helligdommen, hvor Gud mødes med sit folk, vise ærbødighed for alle gudstjenestens anordninger og opsende tak og pris til ham for alle hans forsyns gaver. BIH 144.2

Hvis Herrens ord blev efterlevet lige så strengt nu, som da det blev pålagt det gamle Israel, ville fædre og mødre give deres børn et eksempel, der ville være af allerstørste værdi. . . . Hver timelig velsignelse ville blive modtaget med taknemmelighed, og hver åndelig velsignelse ville blive dobbelt dyrebar, fordi hvert eneste familiemedlems opfattelsesevne var blevet helliget ved sandhedens ord. Herren Jesus er meget nær hos dem, der således påskønner hans nådige gaver i erkendelse af, at alt det gode stammer fra den gavmilde, kærlige og omsorgsfulde Gud, og han er den egentlige kilde til al vederkvægelse og trøst — nådens uudtømmelige kilde.¹⁰ BIH 144.3