Barnet i hjemmet

Kapitel 11—SKAL LÆRES FRA GANSKE SMÅ

Begynd undervisningen tidligt. — Lydighed mod for-ældrenes autoritet bør indpodes i den spæde barndom og udvikles i de unge år.¹ BIH 78.1

Nogle forældre tror, at de kan lade deres små gøre som de vil, mens de er spæde, og derpå tale dem til rette, når de bliver ældre, men dette er en vildfarelse. Begynd med at lære det spæde barn lydighed. . . . Forlang lydighed i hjemmets skole.² BIH 78.2

Børnene bør lige fra begyndelsen lære at adlyde deres forældre, respektere deres ord og ære deres autoritet.³ BIH 78.3

Før forstanden er udviklet. — Noget af det første, et barn trænger til at lære, er lydighed. Før det er gammelt nok til selv at anstille betragtninger, må det lære at adlyde.⁴ BIH 78.4

Moderens arbejde bør begynde med spædbarnet. Hun bør underlægge sig barnets vilje og temperament og undertrykke dets tilbøjeligheder. Lær det at adlyde, og lad ikke hånden hvile, når barnet bliver ældre.⁵ BIH 78.5

Før egenrådigheden vokser sig stærk. — Kun få forældre lærer deres børn lydighed tidligt nok. Barnet får som regel lov til at få to eller tre års forspring for forældrene, som lader være med at tugte det, fordi de tror, at det ikke er gammelt nok til at lære at adlyde. Men i al denne tid vokser selvet sig stærkt i det lille væsen, og for hver dag bliver det vanskeligere for forældrene at få barnet under kontrol. BIH 78.6

Meget tidligt kan børnene opfatte, hvad der siges til dem på en jævn og enkel måde, og ved en venlig og klog behandling kan de lære at adlyde. . . . Moderen må ikke i noget tilfælde tillade sit barn at få en fordel frem for hende. Men det er ikke nødvendigt at ty til strenge forholdsregler for at bevare denne autoritet; en fast og sikker hånd og en venlighed, der overbeviser barnet om din kærlighed, vil føre til målet. Lader I selviskhed, vrede og egenrådighed få frit løb de første tre år af barnets liv, vil det blive svært at få det til at underkaste sig en sund disciplin. Det har fået dårlige tilbøjeligheder og vil gerne have sin egen vilje; det kan ikke lide fars og mors myndighed. Disse uheldige tendenser vokser sammen med barnet til en udpræget egoisme og mangel på selvkontrol hos den voksne og prisgiver det fuldstændig de onder, der trives overalt i vort land.⁶ BIH 78.7

Det bør aldrig tillades, at de (børnene) viser mangel på respekt over for deres forældre. Egenrådighed bør aldrig have lov til at passere uden irettesættelse. Barnets fremtidige trivsel kræver en venlig, kærlig og fast disciplin.⁷ BIH 79.1

Lydighed mod forældre fører til lydighed mod Gud. — De børn og unge, hvis forældre beder, har fået et stort privilegium, for de har en anledning til at kende og elske Gud. Ved at respektere deres forældre og være lydige mod dem kan de lære, hvordan de skal respektere og lyde deres himmelske Fader. Når de vandrer som lysets børn, vil de være venlige og høflige, kærlige og ærbødige mod deres forældre, som de har set, og således få lettere ved at elske Gud, som de ikke har set. Når de er forældrenes trofaste repræsentanter og praktiserer sandheden ved den hjælp, Gud giver dem, så vedkender de sig ved forskrift og eksempel Guds ejendomsret og ærer ham ved et velordnet liv og en gudfrygtig vandel.⁸ BIH 79.2

Kun den lydige kommer ind i Himmelen. — Forældre og lærere bør indprente i børnenes sind, at Herren prøver dem i dette liv for at se, om de i kærlighed og ærbø- dighed vil være lydige mod ham. De, som ikke vil være lydige mod Kristus her, vil heller ikke adlyde ham i den evige verden.⁹ BIH 79.3

Hvis forældre og børn nogen sinde vil blive budt velkommen i de himmelske boliger, vil det være på grund af, at de i denne verden lærte at adlyde Guds bud.¹⁰ BIH 80.1